Jamen
alt gik godt - trods alt 
Jamen
alt gik godt - trods alt
Og vi er alle hjemme i god behold
Godt nok på lidt forskellige måder - men hjem - det kom
vi 
.
.
.
Og
jeg kan jo lige så godt starte med slutningen
40,7 km inde på fredagens rute (683,4 meter før Passo Giau
) sluttede Julles
Dolomitter-tur.
Men kan man sluttede et smukkere sted - Passo Giau - i 2.188 meters højde
Hvis jeg nu skulle overdrive lidt - så runger det stadig
i bjergene efter at Julles bagdæk eksploderede
Lidt speciel oplevelse at køre med 42 km/t ind i svinget
- og så komme ned på
nul komma nul på 4 sekunder
Først slingrede den til den ene side - kontrastyring - slinger til den anden
side - kontrastyring - stoppet
Og hvis jeg skal prale lidt - så tror jeg på, at mine mange års bjergkørsel
holdt mig på ret køl
Nå
- lad os hellere komme i gang med beretningen - i kronologisk rækkefølge
Vi kom jo til Corvara på mange forskellige måder - 4 mand brugte en uge
Én tog toget om torsdagen - og én tog den direkte vej til Oberaudorf
Og endelig var der to der tog toget fredag (Kuno og Julle
)
Og alt gik som det skulle fredag eftermiddag/aften - vi ankom til Hamborg i
god ro og orden
og der var endda tid til at nyde en tyrkisk middag (ahh - vi kom dog en time
senere af sted)
Men
så - kl. 01.00 om natten blev vi vækket (midt i vores skønhedssøvn
)
Bombetrussel - alle skulle ud af toget - med al bagage
Og ikke nok med at vi skulle ud af toget - vi skulle helt ud af Hannover
banegård
Hele banegården blev evakueret
Og så kunne vi ellers prøve at gøre det lidt "hyggeligt"
Jeg vil sige - eneste trøst var at det ikke regnede
Hele
banegårdspladsen var fyldt med alskens biler
Brandbiler - politibiler - og hele banegården var afspærret
Efter et par timer havde de dog kørt toget ud på et sidespor (forstod du den
)
Og så fik vi lov til at komme ind på banegården igen
Efter et stykke tid havde de fået rigget et andet tog til som vi kunne sidde i
Og kl. 06.03 kørte vi videre i vores tog (nu gennemsøgt for bomber - men de
fandt den ikke )
Kl.
13.06 kunne vi så stå ved vores motorcykler på München banegård
Vores møde med de andre var røget i vasken - de måtte tage turen over
Hochalpstrassen uden os
Vi var jo blevet 6 timer forsinket - så vi måtte jo finde en anden vej til
Corvara
Ikke lige det vi havde sat næsen op efter
Men der var jo ikke rigtig noget at gøre ved det
Vi
valgte at køre til Oberaudorf - bare for at have fuld tank (2,50 kr. billigere
benzin )
Og så tog vi ellers turen op over Thun-passet ved Kitzbühel
Og videre op over Ferbertauern-strasse
Og så var smilet knapt så anstrengt - nu var vi trods alt kommet på
bjergkørsel
Jeg skrev til Allan at vi ville ankomme til hotellet 18.45 - og hvornår var vi
der så
Kl. 18.45 - selvfølgelig (men var der bestilt noget øl - tsk-tsk
)
Sikken
en morgen at vågne op til - jamen smukkere kan man ikke opleve Dolomitterne
Og hvor skal turen så gå hen - jamen vi havde snakket om Marmolada turen -
men der var cykelløb
Godt så tager vi bare Passo Passo (i omvendt rækkefølge) men der var optog i
byen
OK - så tager vi bare Lago di Braies turen - det kunne jo være lige meget
Og så fik vi jo også nedkørslen igennem Val Badia langs med floden - sådan
Nu
var det jo ikke planen at vi skulle gøre holdt på det lille Passo Furcia - 1.789
meter
Men lige pludselig blev vi stoppet af Policia - så det gjorde vi
Det viste sig at være et religiøst optog som spærrede vejen
Men efter at holdt en lille udendørs messe - så kom de ellers messende op ad
vejen
Indrømmet - lidt af en oplevelse som vi nød - og læg lige mærke til de flotte
dragter
Men vi kom da ned igen - og satte kursen mod Lado di Braies
Alpernes
flotteste sø ligger i 1.491 meters højde
Men jo omgivet af høje bjerge
Og vi var da nogle der var friske
Og gik over på den anden side af søen
Med udsigt til hotellet (der var Nazi-hovedkvarter en gang)
Vel tilbage var det så tid til vores formiddagsting
Lago
di Misurina er meget større end Lago di Braies - der er til gengæld kun 5 meter
dyb i forhold til Braies' 37 meter
Det er så også her man kan blive helbredt for alskens uheldigheder (hvis man
bader i den )
Det gjorde vi så ikke - men helt ærligt - jeg tror det er nok bare at se den
Vi føltes os helt klart mægtig godt tilpas - men man kan vel heller ikke blive
andet
Sulten var så småt begyndt at melde sig - så vi satte kursen mod Passo Tre
Croci
Her skulle va have vores frokost - troede vi
Der
var ikke meget åbent dér - men pyt - vi fortsatte bare til Passo Giau - 2.236
meter
Og se lige en udsigt at nyde frokosten med
Ahh - frokost og frokost - vi blev enige om at bestille Omelet - med tilhørende
Radler
Det viste sig at være en pandekage med syltetøj - med tilhørende Radler
Nå - det tog ikke noget fra oplevelsen af Passo Giau
Det er altså et af mine favoritpas - både opkørsel og nedkørsel - og
selvfølgelig udsigten
Efter
30 hårnålesving ned fra Giau - startede opkørslen til Passo Falzarego - 2.117
meter
Og se lige de tunneler på det første billede - der er hårnålesving inde i den
første
Vi fortsatte dog til Passo Valparola - 2.168 meter
Og her er vejene ikke dårligere - se bare selv på det sidste billede
Vi besøgte også krigsmuseet på toppen (er der nogen der har billeder - jeg
har ikke )
Super tur - og en tilpas længde (vi havde trods alt kørt langt dagen før
)
Igen
var vejret perfekt til motorcykelkørsel i Alperne
Og i dag tog vi på Sella turen - med nogle gevaldige afstikkere
For som du kan se - så gik turen også ned til Brixen
218 km hvor vi ville koncentrere os specielt passene rundt om Sellagruppen
Det er jo i øvrigt her at Clifhanger er optaget
.
.
Første
pas på turen er Gardena - 2.136 meter
Og på det første billede kan du se Corvara
(det var her vi boede på Hotel Villa Eden
)
På "bagsiden" af Gardena kommer man HELT tæt
på klipperne - og de er godt nok storslåede
.
.
.
Andet
pas er Sella passet - 2.244 meter og et super pas med lækker lækker MC-kørsel
Og udsigten er altså heller ikke at foragte - til begge sider
Vi havde bare et "kiggestop" - inden vi skulle videre
Jeg snakkede med en bjergbestiger - han skulle op på toppen af Sellagruppen
Han regnede med at turen op tog 4-5 timer (han ventede bare på at solen kom om
på "klatresiden"
.
.
.
Fra
Sella kørte vi ned til Canazei - og så til venstre i rundkørslen mod Passo
Fedaia - 2.057 meter
Og kan det være varmt i 2.000 meters højde - YES
Vi svedte tran da vi sad og fik vores formiddagsting - med udsigt til Marmolada
(Marmolada er Dolomitternes højeste tinde på 3.343 meter - med den eneste
gletsjer)
Og turen ned er super - kun overgået af "gedestien" op mod Arabba
.
.
.
I
Arabba starter så opkørslen til vores fjerde pas - Passo Pordoi - 2.239 meter
Og er du til hårnålesving - så er det her det sner - 33 på vejen op og 28 på
vejen ned
Vi gjorde bare et kiggestop - for vi ville spise lidt nede ad bjerget
.
.
.
.
Lupo
Bianco - den hvide ulv - her kan du få bedre mad end på restauranterne på toppen
Og så havde du udsigten til selve Sellaruppen bag dig (hvis du sidder med
ryggen til )
Og vi sidder også lige ud til vejen - og kan følge de andre motorcyklisters
kørsel
Og nu er den HEL GAL - Julle har ingen billeder fra Brixen, hvor det var 34
graders varme
Og hvor vi fik en Coupe Dänemark.
Heller ingen billeder fra vores 12 km kørsel i tordenvejr
(har du nogen?)
Vejret
i dag var sådan lidt "lala"
Så snakken gik om vi ikke kunne lave en lidt kortere tur
Helt bogstaveligt havde de lovet torden allerede lige over middag
Så resultatet blev, at vi kun var 6 mand der gik i udbrud
(Mikkel og Knud Aage tog en dag i pitten)
.
.
.
Vi
lavede hurtigt en lille rute om på den anden side af Marmolada
122 km - det skulle kunne nåes - inden tordenen brød løs
Og selvom man laver en lille tur i Dolomitterne - så går det stadig op og ned
.
.
.
.
Vi
forlod Corvara med skyerne hængende lige omkring de 2.000 meter
Og på let fugtige veje
Så det blev til et lidt sjovt billede ned over byen (hvor man lige kan skimte
hotellet)
Men allerede i byen (med det mundrette navn): "Cenceninghe Agordino"
skinnede solen fra en næsten skyfri himmel
Og her starter så også opkørslen til Passo Pellegrino - 1.918 meter
.
.
Og
når du kommer fra denne side - så går det altså opad
På et tidspunkt står der et skilt med 18 procent - og så går det altså opad
Pellegrino er et rigtig skisportssted - med masser af skilifte
Dog var vi altså for langt fra Marmolada - kunne have været sjovt at få en
formiddagsting på toppen
Så vi nød den her på Pellegrino - inden nedkørslen
.
.
.
Vi
manglede så "bare" at komme hjem - altså rundt om Sellegruppen
Her blev vi så væk fra hinanden - Kuno, Finn og Allan tog den over Pordoi og
Campolongo
mens Johannes, Knud og Julle tog den over Sella og Gardena
Skyerne var begyndt at trække lidt sammen - men vi besluttede os til at spise
frokost på Gardena
Selvfølgelig med en flot udsigt ned over Corvara
På turen ned var det helt overskyet - og vi nåede lige i garage inden:
.
Tordenvejret rigtig brød løs - så det blev til (ikke torden kaffe) - men
torden øl
.
.
Onsdag
stod den på "Hvide veje" - altså dem der kun er 1½ bil bred
Oprindelig er turen på 266 km - men vi aftalte at vi ville tage det op i
løbet af turen om den skulle forkortes
Og det blev rent faktisk også tilfældet - den endte med at blive på 163 km
Det viste sig så at være en rigtig god idé - men det får du forklaringen på
sidst i beretningen
Nå
- morgenen så jo lidt grumset ud - og vi havde også regn på alle vejrudsigter
Men vi håbede, at det ville blive som de andre dage - nemlig at det ville
klare op
og at der så først kom regn om aftenen
Og når du klikker på det andet billede - så er vi af sted
Så
vi trillede ned igennem Val Badia - og drejede så op til højre mod "Burg Thurn"
Gammel borg - med rødder helt tilbage til 1200-tallet - og som "beherskede"
trafikken i dalen
I dag er den museum for blandt andet den lokale etniske sprogstamme som herskede
i området i århundrede
Desværre åbner den først kl. 10.00 - og vi var jo tidligt ude
Så vi satte kursen mod toppen - Passo delle Erbe
Psso
delle Erbe - 2.003 meter har sådan en rigtig gedesti - både op og ned
Og på toppen ligger der et lille traktørsted hvor man kan nyde udsigten til
Peitlerkofel
Desværre var vejret ikke lige til den store udsigt - og jeg fik slet ikke taget
nogen billeder
Så hvis du har nogen - så bare kom an
Klik i øvrigt på billedet og se et lille filmklip fra opkørslen
Så
efter at have indtaget vores formiddagsting i regnvejr
klarede det heldigvis op - og vi kørte ned ad gedestien fra Passo delle Erbe
og drejede til højre ud på en endnu mindre gedesti
Her er vejen kun én bil bred - og lidt spændende at køre på
Vi følger en lille flod - og kører nok 20 gange over den - på træbroer
Den ene mere faldeførdig end den anden - og det var da et lille stop værd
Vejen
blev jo ikke ligefrem bredere - og pludselig blev vi stoppet af en
"træstammearbejder"
De var ved at samle træstammer fra området - og ud ved vejen
Det foregik med en wire der var spændt hen over dalen - og så med en wire med
stammerne spændt på
Fatter du ikke en "dyt" af det jeg skriver - så må du få forklaringen næste gang
vi ses (det skulle opleves
)
Vi kom videre - og så blev vejen endnu smallere - og så ved jeg at jeg har
sat mit (dæk)aftryk på den vej
Målet
med denne "gedesti-opkørsel" er udsigtspunktet ved "Berg" (det hedder det
)
Her er den smukkeste udsigt ned over Bolzanodalen (dog på højde med Brixen)
Ikke noget at sige til at vi brugte et kvarters tid her
Men vi skulle da også lige have en frokost - om ikke så længe
Så vi tog lige turen ned - og den var ikke mindre spændende at køre
Frokosten
indtog i de skønneste omgivelser
Udsigt ned over Bolzanodalen - udsigt til bjerge med faldskærmsglidere
udsigt til frokost - og udsigt til Heidi
Braskartofler - skinke - spejlæg - jo-jo - vi kunne ikke lige klage på noget
Det var så også nu vi besluttede os for at køre mere direkte hjem
Lige
da vi kørte ind på hotellet "døde" Knuds Honda
Og selv om vi var mange "kloge" mennesker - så lykkedes det ikke at få liv i den
Så vi fik fat i SOS - og fik arrangeret at de kom og hentede den - så vi
kunne se om vi kunne få den lavet
Og så var der ikke andet at gøre end at nyde det - og vente med en lille en
Heldigt at vi kortede turen af - ellers var det sket et sted ude i "no where
land"
Men
nu skulle den jo bare op af kælderen - så Knud satte sig vel tilrette
og så var det jo bare at starte rugbrødsmotorerne
Cyklen blev kørt til et værksted i Arabba - men meldingen var at den blev kørt hjem til Danmark
Og så ville han få en bil på fredag.
Det viste sig, at der bare skulle et nyt batteri på den - ak ja
Og så gik den dag jo
Nu
var det tid til en lidt længere tur - og det blev så "Kalterer See" turen
Knud blev jo af gode grunde hjemme - og Mikkel besluttede at holde ham med
selskab - godt gået
Og ud over at det var en noget længere tur - så var det også en tur med
masser af oplevelser
Turen
startede op over Passo Gardena - og så ellers ned i Bolzano-dalen
Her skulle vi lige til venstre i rundkørslen - og så op ad en gedesti kort
efter
Det lykkedes - for halvdelen - så derfor blev der lige lidt ventetid - inden vi
var samlet igen
Men hvad gør det når udsigten er som denne her
Årsagen
til stoppet her - lå på den anden side af vejen
Pyramiderne - jo-jo - den er god nok - sandstenspyramider
Det krævede dog at man bevægede sig ca. 5 minutter væk fra vejen
Og nu måtte de unge friske pensionister (Johannes og Julle) jo træde i karakter
så vi kunne få billedet i kassen
Fra
pyramiderne gik turen så ned ad den venstre side af Bolzano-dalen
snitter lige den nordlige del af Bolzano - og så op på den anden side
Og hvis vi ikke havde kørt gedesti før - så kom vi til det
Som skiltet sagde - det er kørsel på eget ansvar
Målet var udsigtstårnet ovenover Bolzano - og så kunne man endda få
varm chokolade af en ualmindelig sød gammel dame der fortalte velvilligt om
tårnet
"Torre
panoramica del Colle" - 36 meter højt - 173 skridt til toppen
Europas højeste trætårn - intet mindre (hvis det var rigtigt hvad hun sagde
)
Men flot var det - og med en imponerende udsigt ned over Bolzano
Og vejen op - og ned - var super - hvorfor har vi ikke sådan en i Dannevang?
Men nu skulle vi så på tværs af Bolzano-dalen igen
Frokosten
blev indtaget ved Kalterer See - og det var ikke så ringe endda
Også her var der udsigt til Heidi - OG - Heidis mor - OG - Heidis bedstemor
Nå vi skal ikke klage - det var lækker mad - og et skønt sted at sidde
Var det varmt - YES - så vi blev hurtigt omringet af parasoller
Men vi skulle lige lidt længere ad vinruten
Vi
skulle da lige hen og se den sten som havde jævnet det halve af en ejendom med
jorden
Og det kom vi så - op igennem vinmarkerne - og så var det der
De havde allerede fået rimelig styr på det hele - både ovenfor - og nedenfor
Selve laden som den var drønet igennem var dog stadig et stort gabende hul
Imponerende hvor hurtigt der kan ske noget - og så lige her
landskabet lignede da ikke et sted hvor det skulle kunne ske (hvad så med
de steder der så udsatte ud)
Nå
- men så tilbage over Bolzano-dalen igen - op over Passo Lavazé - 1.818 meter
Og så ellers lige forbi Karer See - og det blev så til et enkelt billede - så
skal vi ikke lige lade det stå et øjeblik
Og herfra var så "bare" rundt om Sella-gruppen - Passo Podoi og Passo
Campolongo
Hvor langt kan Julles Intruder køre når den stort set kun har kørt i 2. gear
- både opad og nedad?
244 km - helt nøjagtigt - de sidste 2 km ned ad Campolongo og igennem Corvara
foregik i frigear
Vi
blev enige om at vi bare skulle have en lille tur denne fredag
Men at min skulle blive så kort - det havde jeg ikke regnet med
Jeg kørte på reservetanken ned til Tankstationen i Villa
Og så ellers op over Passo Valparola - og ned igen - og så op mod Giau
Og her sluttede Julles tur så - med et ordentligt drøn
Første
tanke: Ikke vælte - ikke vælte
Anden tanke: Hvad f..... gør du nu lille du
Kig lige på det første billede og se om du kan se det der veludrustede
MC-værlsted
Men vi vidste at Knud havde telefonnummeret på "fejebladet" - så fat i Knud
(godt med mobiltelefonen)
Og så snakke gebrokkent tysk med værkstedet i Arabba - om ikke lige de kunne -
og det kunne de
(Jeg ved ikke lige om det er nemmest at snakke dansk med Knud eller tysk med
værkstedet - nå )
Utrolig
god service - 1 time efter at jeg havde snakket med dem kom han "drønende"
Og så var det Intruderens tur til en tur på fejebladet
Og ikke nok med det - jeg fik også selv en tur
Vi blev hurtigt enige om at de andre bare kunne fortsætte den planlagte tur - jeg skulle nok klare mig
Og som sagt - så gjort
Så
mig op i lastbilen - og kursen mod Arabba
Og de andre - også ned ad Passo Giau
Nu synes jeg jo godt at de kunne have holdt sig lidt i baggrunden
Næh-næh - hånligt dyttende uden om
Kan
man lappe sådan et dæk - NEJ
Så mekanikeren prøvede at få fat i et andet dæk - og slange
Men det hurtigste han kunne få det var tirsdag - ugen efter
Jeg besluttede at han skulle lave det - og så ville jeg komme ugen efter igen
og hente den
"Heldigvis" havde Knud jo allerede fået en bil stillet til rådighed
Og så kunne jeg jo køre med ham hjem
Er
der to der holder sammen - så er det Knud og Julle - og deres motorcykler
Og sådan sluttede motorcykelturen til Dolomitterne det herrens år 2014
Er der noget at sige til at Julle delte en hel flaske rødvin med sig selv til
aftensmaden
Og vel heller ikke at vi røg i baren bagefter - og at det blev til adskille
dobbelte
Godt jeg ikke skulle køre dagen efter
Egentlig
er der ikke meget at skrive om sådan en hjemtur
Vi besluttede at tage den direkte vej hjem op over "Felbertauernstrasse"
En både herlig op og nedkørsel - ca. 16 km på hver side af tunnelen på toppen
Selve tunnelen er 5.313 meter lang - og ligger i 1.630 meters højde
Og her lige et par billeder på turen op (taget fra "eskortebilen"
)
Lige
før man når toppen af opkørslen er der en lille omkørsel
Og det skyldes et stedskred - der både har taget et galleri - og selve vejen med sig
Jeg fik lige snuppet et billede da vi kørte forbi (i "eskortebilen"
)
Sidste
frokost på turen skulle da også lige nydes i Alperne
Det blev til Wienerschnitzel med udsigt til Østrigs højeste bjerg
Restaurant Tauernblick ligger på opkørslen af ThurnPass - 1.274 meter
Men så var det også slut med bjergkørsel på dette års tur
Vi skulle bare ad motorvejen til München - hvor biltoget ventede
(Er der nogen der har billeder fra vores aftenmad på den tyrkiske restaurant?)
Lidt
ensformige billeder - overhovedet ikke - de er meget forskellige
Jeg fik lige foreviget jer da I kørte om bord på biltoget
(man skal godt holde lav profil når man skal med biltoget
)
Og
jeg fik da også lige foreviget Knud
Og nej Knud - det er Golfen der er din bil - ikke Bentley'en
Det blev så det sidste billede fra vores tur til Dolomitterne
Godt nok en tur med super oplevelser - og oplevelser man ikke gider en anden
gang
Og så var det jo alligevel ikke helt slut - men den (slutningen) får du her:
Som
sagt - så havde jeg aftalt med værkstedet i Arabba at de lavede mit baghjul - og
at jeg hentede Intruderen igen den 8/7
Så planen var at tage af sted om mandagen - og så tage et par dage i Dolomitterne (nu jeg alligevel var der)
Og det kunne Knud også godt tænke sig - så han meldte sig som co-driver
Så søndag aften "pakkede" vi MC-traileren med hans motorcykel - så vi kunne køre
tidligt mandag morgen
Så
kl. 07.00 tog vi af sted - og satte kursen mod syd - meget meget langsomt
Det er godt nok den eneste ulempe ved så en MC-trailer - hastigheden
Til gengæld har man en masse fordele: Musik, kaff/te, en smøg, bedre comfort
For ikke at komme til at køre for stærkt - så blev cruise controlen brugt
flittigt
Ikke de store oplevelser på en tysk autobahn - ahh - lige en Lamborghini
Vi overnattede i øvrigt i bilen - billigt og egentlig ganske komfortabelt
Da
vi ankom til Hotel Villa Eden kørte vi Knuds motorcykel ned af traileren
spændte trailen fra Maximaen - og kørte til værkstedet i Arabba
Og Intruderen var klar til nye oplevelser i Dolomitterne - nu var der kun den
kedelige
del af festen - regningen: 1.500 kr for fejeblad - og 1.700 kr for dæk og slange
Så da klokken var 09.34 var vi begge to klar til at indtage Alperne
Det
blev ikke den længste tur
Men dog alligevel 4 bjergpas
Vi
tog Sella-turen - og aftalte at vi måtte se hvor langt vi kom
Vejret var mildest talt grumset
Gardena og Sella passene gik fint fint - men vi ankom til Passo Fedaia
i støvregn - og da chokoladen var indtaget stod det ned i stænger
Så vi tog den "direkte" vej til hotellet (vi kørte oppe i skyerne)
og kunne kun se den øl der ventede i horisonten
Onsdag
morgen var det tørvejr - men man kunne ikke lige mærke
at vi var kommet ind i juli måned
4 graders (varme ) -
og med sne på toppen
Cyklerne havde dog stået i den varme garage
så de var mere end klar til en langtur i Dolomitterne
Vi
valgte (trods frosten) at tage på "Passo-Passo-Turen" - 228 km
Og det var ikke noget dårligt valg - super bjergkørsel
Hele 8 bjergpas - og 12,5 km højdemeter - sådan
Selv de små bjergpas er super - minimum 500 meter - op eller ned
På
vejen op til Valparola - 2.168 meter - stoppede vi lige og nød udsigten
både ned i dalen - men også op på de snedækkede toppe
Knud havde taget MC-tøj med til Italien - og ikke Alperne
Og så varmer Julles regnjakke alligevel dejligt
Jeg tror kun vi nåede op på 12 grader da det var varmest
Det
var derfor også naturligt da vi nåede toppen af Giau
at vi indtog formiddagschokoladen - indendørs
De har i øvrigt rigtig mange sjove ting inde i restauranten
Og jeg fik købt et super kort over Dolomitterne
Jeg stoppede naturligvis også lige op da jeg passerede
stedet hvor mit bagdæk eksploderede - denne gang uden problemer
Passo
Duran - kun 1.605 meter - er super motorcykelkørsel
Både opkørslen og nedkørslen - sådan en vej der kun er 1½ bil bred
og uden for mange hårnålesving - bare lækre snoede veje
Vi
fik en smule regn da vi passerede Passo Cereda
så det drønede vi bare op over - og ned igen
Vi stoppede dog på Passo Rollo - 1.984 meter
dog uden at indtage noget - det var altså ikke over 10 graders varme
Men også Passo Rollo er super MC-kørsel og rigtig flot på toppen
men som sagt - vi skulle ned i varmen
Frokosten
indtog vi i Canazei - på et herligt pizzaria
det blev til en pizza gorgonzola
Og så ellers op over Passo Pordoi og Passo Campolongo
med den sidste udsigt ned over Corvara for denne gang
Tilbage var bare at pakke cyklerne på traileren - så vi var klar til
afgang næste morgen tidlig
1.440
km - ned ad bakke
Ahh - der er lige et par enkelte højdepunkter
Og når man først har passeret "Det Saksiske Schweiz"
så går det stort set ligeud - ikke så meget som en lille bule
Glemte
jeg lige en enkelt fordel mere ved at have motorcyklerne
på trailer - og selv sidde inde i bilen: Det er tørvejr
Motorcyklen som du kan se foran os var dansker
og vi befandt os lige nord for Nürnberg - og så er der meget langt
til dannevang - i regnvejr
Vi hyggede os indenfor - og cyklerne hyggede sig udenfor
Vi
havde den flotteste solnedgang du kan forestille dig
Billedet er taget lige efter at vi havde passeret Kielerkanalén
Omkring Hannover regnede vi med at være hjemme 23.30
men p.g.a. 3 gange Stau - så landede vi først i Them kl. 01.00
Og så sluttede min tur til Dolomitterne så også
Tak til alle deltagere - det var jo egentlig ikke så ringe endda
En oplevelse rigere
