På
denne side finder du de Tur-Forslag som jeg har lavet til vores tur til
Dolomitterne(hvordan vi kommer frem og tilbage finder du på en anden side
)
På
denne side finder du de Tur-Forslag som jeg har lavet til vores tur til
Dolomitterne
(hvordan vi kommer frem og tilbage finder du på en anden side
)
Når man befinder sig i Dolomitterne - så er der altså bjerge - over det hele.
Så derfor er denne tur også kun for dem der kan lide at køre i bjerge på sin
motorcykel
I alt bliver det til 2.250 km i sadlen - hvor det går op og ned HELE tiden
Selvom
dette er det første af mine Tur-Forslag - er det jo ikke sikkert at det er den
første tur vi kører
Vi holder jo en lille "rådslagning" hver aften, hvor vi snakker om hvor vi skal
hen i morgen (over en kop øl
)
Denne tur er turen hvor vi for alvor kommer ud hvor kun de lokale kan finde
på at køre
Det er turen hvor vi vil udfordre de "hvide veje" - gedestierne - men
alligevel komme op over 3 bjergpas
Man kan ikke undgå at skulle op og ned - men på denne tur er det godt nok de små
veje der stiller de største krav
Og så bliver det også turen hvor vi får nogle fantastisk udsigter over dalene
der gennemskærer området.
Når
vi starter fra Corvara - så skal vi lige ned igennem Val Badia - og så går det op ad bakke
Og det gør det 15 km - for så er vi på Passo delle Erbe i 2.003 meters højde
Som du kan se - så er vi lige på trægrænsen (som typisk ligger i 2.000 meter)
Vi vil naturligvis stoppe her - men det er jo nok for tidligt med
formiddagskaffen
Men bare nyde udsigten over til "Peitlerkofel" som er 2.875 meter høj.
Efter
nogle kilometer forlader vi de "gule veje" - og indtager "Gedestierne"
Vi følger et lille vandløb - som vi skal over mange gange (faldefærdige
træbroer )
men det er herlig MC-kørsel ned igennem dalen.
Når vi når ned i 1.000 meter - så skal vi lige prøve hvordan det er at køre
hårnålesving
på en gedesti - indtil
vi kommer op til et lille udsigtspunkt i 1.700 meters højde
Turen her vil i øvrigt været strøet med flotte udsigter.
Når
man "normalt" kommer over Brenner passet - så foregår turen til Bolzano typisk
på motorvejen
Og vi vil følge "Bolzano-dalen" langt hen ad vejen - men ikke lige nede på
motorvejen
Vi vil befinde os 2-300 meter højere oppe hele vejen
Det betyder jo så at vi kører på "Hvide Veje" - veje der snor sig som Julles
slanger
og med en super udsigt over både dal og bjerge
Her indtager vi så også formiddagskaffen hos "kagemutter"
Resten
af turen bliver mere og mere bjergrig
og turen op til "Passo Nigra" (1.690 m) er en krævende tur på en lille herlig bjergvej
Den indbyder til lidt "fræk" kørsel - men da den overrasker den ene gang
efter den anden
så er det også en strækning hvor man ikke skal blive for modig
Og her skal vi så have en velfortjent frokost
Indtil
videre har vi kun været over to navngivne pas - men det råder vi bod på
Passo Pellegrino i 1.918 meters højde - og Passo Falzarego i 2.117 meter
På billedet kan du se opkørslen til Falzarego - super flot - og et
hårnålesving inde i en tunnel
Toppen af Falzarego er MC-træfpunkt - så vi er nok ikke de eneste der får en
velfortjent øl her
inden vi triller de sidste kilometer hjem til Hotellet
Når
man siger Dolomitterne - så tænker de fleste helt klart på Sella Gruppen
Om vinteren er det Canazei og Valgadena der er de helt store trækplastre
og om sommeren er det bjergpassene Sella - Gardena - og Pordoi der tænkes på
Og Sella passet der er det højeste (2.244 m) - er også passet med den flotteste
udsigt
Så derfor tager vi også op over det hele to gange - både nordfra og sydfra
Men Pordoi er nu heller ikke at foragte - hele 33 hårnålesving - inden du når
toppen
Og når der er gode opkørsler - så er der også super nedkørsler - bl.a. ned i
Bolzano-dalen
Når
vi forlader Corvara så skal vi stik vestpå op langs med Sella-massivet
Sella-gruppen er jo et bjergmassiv som man ikke kommer op over - men kører
rundt om
Og om vinteren er det på ski - og om sommeren på Motorcykel
Der er i alt fire bjergpas turen rundt om Sella-gruppen
Og specielt de tre af dem er super MC-kørsel
Og
vi tager opstigningen til Passo Gardena
(2.136 meter)
Her er vi HELT tæt på klippemassivet - og det kan jo være, at du også skal
have sådan et billede
Passo Gardena er super MC-kørsel - og specielt når man - som vi - kommer op
fra østsiden
Her vil vi selvfølgelig stoppe op og tage nogle gode billeder (og måske finde et
klistermærke )
Nedkørslen er ikke særlig lang - for vi skal ikke helt ned - vi skal til venstre nede i T-krydset.
Og
det er jo fordi vi fortsætter op til Passo Sella (2.244 meter
)
Og her skal vi have vores formiddagskaffe
På det første billede kan du se terrassen på hotellet
og på det andet billede se hvad det er for en udsigt, som du får til
kaffen/chokoladen
Og ja - der er en flot-flot udsigt fra Sella passet - så den vil vi også nyde
Bagefter tager vi hele turen ned til Canazei (1.000 meter ned)
Næste
højdepunkt er det lidt mindre kendte Passo Fedaia (2.057 meter)
Lidt synd - men det skyldes jo nok at "man" er for fokuseret på Sella-gruppen
Det har Giro d'Italia dog fundet ud af - for de bruger tit Fedaia - og det gør
vi også
På vej op kan vi se Marmolada (højeste bjerg i Dolomitterne - 3.343 m)
Når vi kommer ned igen - så skal vi op mod Sella-gruppen igen
Og denne gang er det så Passo Pordoi (2.239 meter) der står for tur
Og det er vejen for "hårnåle-fans" - 33 stk. er der på vej op til toppen
Og
så er det ellers ved at være frokost tid
Frokosten vil vi indtage halvvejs op ad Sella på restaurant "Lupo Bianco"
Det betyder "Hvide ulv" - men man kan skam få almindelig mad
Her er der en flot udsigt op til Sella-gruppen - og ud på vejen
Den ligger lige ved et sving - så der er masser af mulighed for at se en masse
andre motorcykler - på vej op eller ned
Efter
frokost snupper vi lige en tur op over Passo Sella - inden vi kører ned igennem
Val Gardena
Og det er simpelthen en super nedkørsel igennem de berømte små skisportsbyer
Sidste del af nedkørslen mod Brixen fås nok ikke bedre - her kan man godt køre
lidt rask til
Eftermiddagskaffen indtager vi midt inde i centrum af Brixen
Det kan jo være at vi også lige skal kigge indenfor i domkirken på torvet.
Og
var nedkørslen god - så er opkørslen altså heller ikke at foragte
Nu sætter vi nemlig næsen hjemad - og så er vi ude på de Hvide Veje igen
Men inden vi er hjemme - så skal vi lige op på toppen af Passo delle Erbe
og denne gang skal vi også nyde en lille en på terrassen med udsigt til
Peitlerkofel
Nedkørsel - super nedkørsel - det er hvad der skal til for at komme hjem
Har
du nogen sinde set den smukkeste sø i hele verden
Bare rolig - det kommer du til at se på denne tur - Lago di Braies
Og det er ikke den eneste sø vi kommer forbi på denne tur
Men vi skal også besøge et af de flotteste bjergpas man kan forestille sig
Og her taler jeg naturligvis om Passo Giau på 2.236 meter
Og så er det jo den korteste rute på hele turen - med plads til en lille gåtur
Lago
di Braies siger dig måske ikke så meget - endnu
Bare rolig - det kommer den til.
Men ellers bliver det her turen hvor vi kommer forbi to af de fire søer som man
SKAL se
Men det bliver også turen med et par herlige bjergpas.
Vi starter dog turen med at køre ned igennem Val Badia
Og så går det ellers op over Passo Furcia (1.789 meter)
Selvom det ikke er særlig højt - så er det et herligt lille pas der har det
som et Dolomitterpas skal ha'
Og når vi kommer til toppen så kører vi bare ned igen (på den anden side
)
Og så lidt landevej (en de gode
)
Og
her så den "rigtige" sø -
Lago di Braies
Jeg vil godt vove det - det er den smukkeste sø jeg nogensinde har set
Beliggende i 1.496 meters højde - og med bjerget "Seekofel" i den anden ende
Den er utrolig klar (man kan se fiskene svømme i vandet)
Og så er den også dyb - 36 meter på det dybeste sted
Her skal vi nyde vores formiddagskaffe - og ud at gå en lille tur langs søen
Den
anden sø - som "man" SKAL se - er Lago Misurina
Den ligger endnu højere (1.754 meters højde) end Lago di Braies
Den er også ca. dobbelt så stor som Braies - men til gengæld er den kun 5 meter
dyb
Og har du tendens til astma - så er det her du bliver kureret
Det var også her at der blev afholdt hurtigløb på skøjter i f.m. vinter-OL i
1956 i Cortina
I følge sagnet er søen dannet af Misurinas tårer, da hun kiggede i "Dronning
Monte Cristallo's" magiske spejl
Efter
to søer - kommer to bjergpas
Først Passo Tre Croci (1.805 meter)
Det
andet pas er så Passo Giau (2.236 meter)
Og her vil vi altså gøre et lidt længere ophold
Giau hører absolut til blandt mine favorit pas
Passo Giau er virkelig et besøg værd
Og da vi jo endnu ikke har fået frokost
så kunne det jo passende foregå her
Vi
kan dog ikke lige undgå at komme op over et bjergpas mere
Men hvad gør det - der er da ikke noget skønnere end at nyde en lille en i
2.168 meters højde
Passet er Passo Valparola som ligger lige op af Passo Falzarego - men denne
gang stopper vi her
Egentlig er det her det egentlig pas - så lad os nu bare nyde det - før de
sidste km hjem
En super tur hvor vi både får rørt cyklerne og os selv
Jamen
- jamen - jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle kalde denne rute
men da vi kommer op over hele 9 bjergpas - så blev det til "Passo-Passo"
Nu lyder Passo Cereda med sine 1.369 meter jo ikke af meget - men-men
du skal alligevel op ad 600 højdemeter - og nedad 700 højdemeter
Og de andre pas er jo bare større - så det her bliver turen hvor du virkelig
lærer bjergkørsel
(på den hårde måde ) -
så der er en grund til at man skal have trænet hjemmefra.
Vi
kan jo ikke undgå at skulle forbi Sella gruppen når vi kører sydvest på
Men det betyder altså heller ikke noget
Det første pas er Passo Campolongo (1.850 meter)
det mindste af de fire pas rundt om Sella
Og så Passo Pordoi på 2.239 meter - og sine 33 hårnålesving
som starter helt nede i byen Arabba
Og
efter lidt landevejskørsel - så starter vi opkørslen til Passo Rolle (1.984
meter)
Det er så det bjergpas, som jeg glæder mig mest til (jeg har aldrig været der
)
Det ligge lige nedenfor "Cimon delle Pale" - også kaldet "Dolomitternes
Matterhorn"
Sådan en rigtig bjergtinde på 3.184 meters højde
Her skal vi have vores formiddags"ting" - og nyde udsigten
Efter
formiddagspausen går det ned ad bakke
men kun for at gå opad igen - nemlig op over Passo Cereda (1.369 meter)
Der trækker vi dog bare vejret et par gange - inden vi fortsætter til
Passo Duran (1.605 meter), hvor vi vil holde vores frokost
Og efter billedet at dømme - så bliver vi ikke helt alene
Der
bliver dog ikke noget med at slå mave
Og dog - det kan man jo sagtens gøre på cyklen
eller på Passo Staulanza i 1.773 meters højde
Og så skal vi lige en tur på Passo Giau - igen
Denne gang fra vestsiden - så vi får det afprøvet fra begge sider
Og det gør absolut ikke noget - det er super MC-kørsel
Så
er der (desværre) kun to pas tilbage på turen nemlig Passo Falzarego (2.117
meter)
og Passo Valparola (2.168 meter)
Vi vil indtage vores eftermiddags"ting" på Passo Falzarego
efter en super nedkørsel - OG - opkørsel
Og så er det ellers "bare" at trille hjem til Corvara i 1.350 meters
højde
Man
kunne jo godt lave sådan et lille skema på alle turene
men nu nøjes jeg lige med denne tur (vi får det jo "gratis" fra GPS'en når vi
har kørt turen )
Men her får vi så et lille indtryk af, hvad der venter os
12.748 højdemeter - og så er de små buler ikke talt med
Og næsten 13 km - det er altså 50% mere end Mt. Everest
og så bare på denne ene dag
Dette
er til gengæld en tur med få bjergpas - men en masse kørsel med bløde lækre
sving
Det er så også turen hvor vi lige slår et smut ind i Østrig (håber solen også
skinner der )
Det laveste pas på turen er netop Plöcken Pass med "kun" 1.357 meter
Til gengæld er det det pas hvor vi kører de fleste højdemeter på den korteste
strækning
I Østrig kører vi gennem en lækker dal - og stopper lige og kigger på et par vandmøller.
Turen
starter lige med en tur op over Passo Valparola (2.168 m)
Og derefter følger vi et par herlige dale østpå
Ikke at det ikke bugter sig - for det gør det - men ikke vildt op og ned
Til gengæld får vi nogle skønne udsigter op på begge sider af dalen.
Men første del af turen - er ren afslapning
Næste del af ruten er straks noget mere kuperet
Og ikke nok med det - så kommer vi også lige op over to "små" bjergpas.
Passo Ciampigotto på 1.800 meter er med en kort skrap opkørsel fra 700 meter
Og så en lang nedkørsel til 500 meter.
Sidste pas "Passo Zonzolan" på 1.750 m er med både en kort og skrap opkørsel
og nedkørsel - hvor vi også lander nede i 500 meter
Imellem
de to bjergpas ligger byen "Osais-Pesariis"
Og her stopper vi for at få vores formiddagsting
Og når vi nu alligevel er der - så kan vi også lige se hvad klokken er
Man tror det er "løwn" - men der er så mange ure at man hele tiden kan se
nogle stykker
Og så er der der ikke to ens - men til gengæld alle former
Solure - vandure - klokkespil - optrækkerure - vindure - jeg kunne blive ved
Helt
"ude østpå" rammer vi så Plöcken Pass på "hele" 1.357 meter
Ja-ja - det lyder ikke af meget - men se lige den opkørsel
Og Plöcken Pass er vel det man rigtig forstår ved et pas
Man kan ligefrem se "hakket" ned i bjergene hvor man skal over
Plöcken Pass udgør jo så også grænsen mellem Italien og Østrig.
Efter
turen op over passet - så triller vi op gennem en østrigsk dal
Og i lighed med starten af ruten - så vil denne del også være ren afslapning
Vi stopper dog lige og kigger på en gammel vandmølle.
Turen slutter dog lige med en tur op over Furcia passet på 1.789
meter
Det må være et passende sted for vores eftermiddagsting.
Har jeg skrevet noget om frokost - nå ikke - så vi må jo slå til når
stedet og tiden byder sig til
Jamen
vi skal da bare ud og spise frokost ved en sø
Men ikke en hvilken som helst - Kalterer See - en af de fire man SKAL besøge
Og turen bringer os også forbi KarerSee - den sidste af de søer man skal se.
Det vil ikke lige være de store bjergpas vi skal koncentrere os om (ahh - der
er jo lige et par stykker)
Til gengæld får vi en af de flotteste udsigter overhovedet - nemlig ned over
Bolzano
Og så et bjergpas som vi missede på Toscana-turen
Vi
starter med at køre vestpå (det er jo der det "sner"
)
Så op over Passo Gardena (2.136 meter)
Og det er jo der hvor vi kommer aller tættest på Sella gruppen
Men det er ikke lige målet for denne tur
så vi fortsætter lidt ned igennem Val Gardena
Og
her drejer vi væk fra landevejen
Og hvis vi ikke har været på "gedestier" før
så kommer vi det nu
Enkelte steder vil jeg dog også betegne vejene
som "hvide veje" - men større bliver de ikke
Og så er der også en overraskelse (på vestsiden af Bolzanodalen
)
Nu
kunne man godt foranlediges til at tro at vi aldrig har set noget lignende før
Men det har vi jo - nemlig på Col de L'Izoard (stenørkenen) på vores TDF tur
Men her er de så - Pyramiderne
"Erdpyramiden am Ritten" - Europas højeste - "helt op til 30 meter"
Men
alting har en ende - og vores ender på en top
med et pragtfuldt vue ned over Bolzano og Bolzano dalen
Her vil vi nyde vores formiddagsting - og gå en tur op i udsigtstårnet
Men når vi kommer ned igen (og er kørt igennem Bolzano)
så kommer vi ud på mere "normal" landevej
Og her vil vi fortætte mellem vinstokkene
Her
kører vi så et stykke ad "vinruten"
indtil vi kommer til "Kalterer See" som er den tredje sø, MAN skal se
Her vil vi nyde vores frokost - i 220 meters højde (der er altså dejligt
)
Men så går den heller ikke længere - vi vil bevæge os ud på de "Hvide veje"
igen.
Vi gør også holdt ved Karer See - den fjerde sø man SKAL se
Og vi gør lige et holdt ved "Passo Lavaé" (som vi missede på turen til Toscana )
Og her vil vi få vores eftermiddagsting
- i 1.818 meters højde
Turen
slutter som den startede - vi skal forbi Sella gruppen
Denne gang tager vi den dog syd om - nemlig over Passo Podoi (2.239 meter)
og Passo Campolongo (1.850 meter) - inden vi kører nordpå til Corvara
Her kan vi få "billedet" ned over Corvara (hvor vi jo bor
)
Alt i alt en super tur - hvor vi får kørt på alle former for veje
dog ikke motorvej
Og da jeg har kørt næsten alle ruterne tidligere - så kan jeg stå inde for at
det er motorcykelkørsel i topklasse
Som nævnt tidligere - så afgør vi først rækkefølgen af turene aftenen før
(altid hyggeligt at snakke om (over en kop "etellerandet"
))
Og så er det jo slet ikke sikkert at vi lige kører "som præsten prædiker"
Hvis vi en dag har brugt mere tid om formiddagen - så kan det jo godt være, at
vi beslutter bare at køre direkte hjem om eftermiddagen
Og hvad nu hvis vejret er dårligt - jamen så kan det da meget vel tænkes at vi
finder på noget helt andet
Uanset hvad - så bliver det bare så godt
En oplevelse rigere
