10 dage i sadlen - 8 af dem i det italien - og seks af dem i Toscana
Første og sidste dag - ren transport mellem Salten og Hamburg - men resten
Jamen
- det var en fantastisk tur - hvor vi virkelig fik set mange forskellige sider
af Toscana
At det var en succes - skyldes jo ikke mindst deltagerne - som tog enhver
udfordring med et smil
For det kan jo ikke undgås at vi også havde lidt udfordringer undervejs - men
som sagt med et smil
En anden årsag - var jo så vejret - vi havde ikke en dag med under 30 graders
varme - i skyggen
En tredje årsag - var et fantastisk hotel (Giardini) - med service og mad i
verdensklasse
Men prøv selv at læse - og se - de herlige oplevelser vi havde sammen
Se
alle Alpefarernes tilbud på "Motorcykelkørsel
- helt i top" på hjemmesiden
Masser af super bjergkørsel - også i Dolomitterne
Alpefarerne kører af sted
hvert år i juni og september
Well
- This section is a tribute to "Hotel
Giardini" and our Hosts: Cinzia and Rudy
(And therefore in english)
This is - without competition - the best place we ever have been living
And what was outstanding - it was the service we met from all at the Hotel
Every time we had a wish - it was fulfilled with a smile
What
about the Food ???
We had Breakfast and Dinner at the Hotel every day - and it was wonderful
The kitchen (Cinzia I believe) made delicious dinner dishes
Every day - a super Buffet - and then 2 appetizers - 2 main dishes - and a
magnificent dessert
It could simply not be better
And here is the menu for the whole week:
Hotel
Giardini beautiful placed in the city "San Macello" - in the lovely Toscana
The rooms are very good - good beds - well furnitured - and surpreme balcony
The only fly in the soup is the bathroom - it works - but no more
And when we were there - we didn't see a cloud
And
with more than 30 degrees - we used the swimming pool (almost) every day
First a drink - then into the pool - and then a drink - wonderful
Every
day - when we came home - chips was already at the table
And 2 seconds later - we got our "welcome home beer"
Served whit a smile - and a friendly comment
Look
at this.
Nothing to say that we spent a lot of time outside the hotel
Very Cozy - also in the pavilion.
Late
night (well 22.00) we enjoy - a beer - a rum/coke - an Irish coffee
And at last - but not least - a wunderfull ice-dessert
Thanks to all at Hotel Giardini - we enjoyed it very much
We will recommend your Hotel to everyone
Fredag,
kl. 11.00 var alle samlet i Salten
Og store var forventningerne selvfølgelig til den forestående tur til Toscana
Og vi var da også klar til at køre præcis kl. 11.00 - næsten da
Knud havde kørt fra Galten til Salten - uden briller
Så dem var han da lige nødt til at køre tilbage efter (når han nu SKAL køre med
briller )
Så
vi aftalte at vente på ham ved Skærup
(Jo-jo - så var der tid til at få en lille kop
)
Ret skal være ret - det varede faktisk ikke så længe før han kom "ræsende"
Og han havde skam briller på - de lå på skraldespanden da han kom hjem
Godt at skraldemanden ikke havde været forbi
Jamen
- hvem venter vi nu på
Det er da Knud - for på grund af den ekstra tur til Galten - så løb han tør
for benzin
bare 7 km før rastepladsen Holmmoor
Så Allan var lige en tur ind mod Hamburg - over motorvejen - tilbage igen ad
motorvejen
- over motorvejen - og tilbage til Knud med 2 liter (hamrende dyr) benzin
Nu var tiden dog ved at smutte fra os - specielt da der var kø resten af vejen
til Hamburg.
Så
vi kørte 15 km op mellem rækkerne med 25 km/t de sidste km ind mod Hamburg
Vi skulle være der kl. 17.10 - og kom hæsblæsende hvinende ind til billetlugen kl. 17.12 (py-ha)
Men til gengæld havde vi jo ikke nogen ventetid
Cyklerne blev afleveret til forsvarlig surring - og vi fik toiletpungen med
ind i toget
Glæden
var derfor stor, da vi opdagede at spisevognen var lige ved siden af vores
Her nød lidt at spise (og lidt mere at drikke
) - dog uden en smøg
bagefter.
Men toget holdt nogle gange - og her kunne rygerne stå på den hyggelige lille
rygeplads
Jo-Jo - det var skam ren luksus
Lad
det være sagt med det samme - det er virkelig en fornøjelse at tage toget
Sammenlagt sparede vi 2x1.100 km dødsyg motorvej - uden stau - uden uheld
og selvfølgelig også to dages ekstra kørsel - og to gange ekstra overnatning
Lidt dyrere (600,- kr.) - men meget hyggeligere.
Og så var der skam morgenmad med i prisen
Præcis
på klokkeslættet ankom vi til Bolzano
At det så tog 1½ time at få motorcyklerne - ak-ja - de italienere
Det var så også her at Johannes ventede os - med Dannebrog og det hele
Og 25 graders varme
Indtil nu var der uddelt flere "Gule kort": Til Knud (naturligvis) - og ikke
mindst til rygerne
Efter
kun 20 km kørsel var vi virkelig kommet til Alperne - nemlig Mendola passet
(1.363 m)
Her stoppede vi lige på vejen op - og nød udsigten ned over Bolzano dalen
Og naturligvis på toppen - til en velfortjent frokost
Men
så gik det også galt - for vi kørte jo i 2 grupper - og allerede efter 8 km
kørsel
var hold-2 blevet væk - og vi så faktisk ikke hinanden før vi var i fremme i
Toscana
Og da vi jo selvfølgelig ventede (og ventede) - så begyndte tiden at skride
Og da Knud Eriks sadeltaske gik op - så mistede vi i gruppe-1 også Knud Erik
og Allan
Dem mødte vi heller ikke igen - før vi kom frem til hotellet
Et
reduceret hold-1 ankom til hotellet kl. 19.10 - et samlet hold-2 ankom kl. 20.00
og resterne af hold-1 (Knud Erik og Allan) ankom kl. 21.45 (de havde så til
gengæld set hele norditalien
)
Så kl. 22.00 fik vi vores velfortjente aftensmad - super at vores værtspar
kunne holde den (og personalet)
gående så længe - super service
Ikke noget at sige til at vi sov godt i de udemærkede senge på Hotel Giardini
Søndag
morgen tog vi af sted til San Gimignano - en herlig gammel middelalder by
Men da der jo var gået lidt "koks" i turen fra Bolzano til Toscana
Så var det ikke alle der var fuldt tankede (vi nævner ingen navne
)
Men kors hvor er det besværligt at tanke - så det blev da lige sidste gang vi
brugte den tank
Men så ellers ud på nogle herlig snoede veje
Og
nogen gange kan man godt blive overrasket over HVOR meget vejen drejer
Så det blev til et lille "kys" med asfalten for Knud Erik
Heldigvis med kun 25 km i timen - og heldigvis kun med småskrammer på cykel og
sjæl
Den bedste måde at komme over det på - er selvfølgelig at hoppe i sadlen igen
med det samme
Stor respekt for Knud Erik at han så også gjorde det
Men derfor kan man jo godt holde et lille hvil efter 5 km - og få snakket om
det.
Halvvejs
til San Gimignano havde jeg (Julle
) planlagt et
formiddagsstop med udsigt
Og udsigt var der - endda en i topklasse
Og så skulle vi have turens første kop chokolade - så der blev bestilt 12 styks.
Har du nogensinde fået chokolade, der var så tyk, at det alt sammen hang fast
på teskeen
Jamen det har vi - og
så var der ikke en gang flødeskum til
Men ellers ren råhygge inden vi satte os i sadlerne igen.
.
.
Da
vi kom til San Gimignano var der lidt problemer med at finde et sted at parkere
Og det lykkedes da både Julle og Allan at få det gule kort af en kvindelig
betjent (noget med en hjelm og en hagerem
)
Faktisk lykkedes det ikke for Knud Aage og Mikkel - så de satte snuden hjemad.
Vi andre gik ind gennem byporten og op ad hovedgaden - og her fandt et rigtig
godt madsted
En herlig lille gryderet - en masse Cola - og en enkelt Radler - absolut ikke at
foragte
.
.
Og
så blev byen ellers udforsket
Og den er skam et besøg værd
Herlige små gyder - og torve med byens vartegn - middelaldertårnene
Hvis man har mange penge - og ikke kan få en Rolls - så bygger man et tårn
.
.
.
Og
der skete noget - hele tiden - over det hele
Skønne jomfruer
Orkestre (der ikke spillede op til dans
)
Riddere (de gjorde det heller ikke
)
Og så var der også bueskydningskonkurrence:
.
.
.
.
.
.
.
.
Vi
sluttede byturen med at slentre lidt rundt - og nød det med en ægte italiensk is
Lidt shopping blev det da også til - og både Julle og Knud Erik huskede hvor
vigtigt
det er at have en lille lækker ting med hjem, når man nu er på herretur
Vi havde jo haft lidt forsinkelser under vejs - så vi kortede turen noget af
Vi havde jo også en aftale med swimmingpool og en kølig pilsner på terrassen
.
.
Også
mandag morgen blev vores afgang lidt forsinket.
Men det skyldtes jo - at da Klaus så en nypudset VS1400 - så strålede hans øjne
Og var han til at rive væk fra den igen - NEJ
Fire mand måtte der til at få ham over på KAVA'en
Men med lidt trøsten gik det alligevel - og vi satte kursen mod Pisa
Vanen
tro havde Julle fundet nogle gedestier
Og de førte igennem nogle af de helt små bjergbyer
i Appeninerne - og endte på en hyggelig Ristorante
Her blev "den oblikatoriske chokolade" indtaget
Uden flødeskum - så fremover var der flere der ville have noget andet
- næste gang
Udsigten
var der dog ikke noget i vejen med
Efter at have nydt både chokolade og udsigt skulle vi så ned ad Appeniner
bjergene
Og så satte vi kursen mod Lucca og Pisa.
Lucca droppede vi dog - for det tager altså dobbelt så lang tid at køre på de
små bjergveje
(altså i forhold til hvad Julle havde kalkuleret med
)
Man
kan ikke sige andet end at vi holdt tæt på det skæve tårn
Og lad os med det samme røbe at vi var så tæt på et "rødt kort" som man kan
komme
Vi nøjedes dog med at få det gule (og orange
) kort af nogle meget
bestemte betjente
Nå - det gik kun ud over vores frokost - som kun blev til en halv pølse
Men inden da havde vi da fået set det vi ville.
Vi
skulle jo bare lige igennem byporten - så var den der - katedralen OG det skæve
tårn
Og det er godt nok utroligt så skævt det er.
Så traditionen tro - så måtte vi jo lige have det "støttende" billede
Læg også lige mærke til boderne ude til højre - hvor du kan få ALT hvad du
ikke har brug for.
Julle var dog NØDT TIL at købe det skæve tårn som Te-krus
Indvendig
er noget af første der falder en i øjnene "guldloftet"
Utrolig smukt - og egentlig ganske enkelt
(Gad vide om det var sådan et man skulle have i stuen
)
Og
så var der jo det store mysterium - hvem ligger i kisten?
Jamen det er da "Saint
Rainerius"
Han er så både Pisa's og de rejsendes skytshelgen
Mon ikke at det så er ham vi skal stå på god fod med
(Man kan i øvrigt godt blive træt af så mange synsindtryk på én gang
)
Stor
oplevelse - dog undlod vi at tage pungen op af lommen
(det koster - hvis man også vil ind i eller op i selve det skæve tårn)
Og så forlod vi ellers Pisa - uden at betale P-afgift - eller bøde
Og
efter et kort stykke landevej (nordpå)
så kom vi igen ud på nogle herlig "Appeninerveje"
Og de var faktisk temmelig skrappe
så vi gjorde et lille holdt - og fik skyllet ganen
Ellers
var næste stop "Djævlebroen"
Utrolig flot bro - i nogle skønne omgivelser.
Og så var det også godt lige at få rørt benene lidt
Og
meget belejligt - så havde de anbragt en is-kiosk lige ved broen
(var der nogen der aldrig kom længere
)
Sidste
stop på vores rundtur var hængebroen
Ponte Sospeso er med sine 220 meter den længste fodgængerbro i Europa
Og der er 40 meter ned til floden i dalen
Den er bygget i 1992 af håndværkere i "Metallurgisk forening" i Mammiano
Og
hvorfor har de så lavet broen?
Også det må vi lade stå hen i det uvisse
(måske fordi de kunne )
Ser man godt efter - så kan man faktisk skimte San Marcello
ovre på den anden side.
Men
skal vi ikke slutte som vi startede - med et billede af Klaus
Hvis du er i tvivl - så har han virkelig fået en fan i Toscana
(Vi lader lige billedet stå et øjeblik
)
Da
vi var i Pisa - var det egentlig meningen at vi også skulle have været i
drypstenshulerne
Men allerede dér gik det op for os, at det tager lang tid på de små bjergrige
veje
Så derfor var der en lille tur på programmet i dag
Og det var ikke nogen dum idé - for så var der lige
pludselig mere tid til alting
Jeg
ved ikke hvor mange gange vi kørte forkert i Gallicano
(en by på størrelse med Them
)
Men efter lidt rådslagning så lykkedes det
Og første stop på den lille bjergvej var ved en lille dæmning.
Og her fik vi så nok et gult kort - for må man gå ud på
sådan en dæmning
Jamen det er da det værste man kan gøre
Og
det var jo en herlig lille bjergvej
Og når man så kommer til sådan en halv drypstenshule
Så skal Intruderen selvfølgelig foreviges
Det var jo ikke lige en vej hvor man kører stærkt
Til gengæld så blev den kun smukkere efterhånden som man kørte
Og
så var vi ved målet for dagens tur - "Grotta del Vento"
Det er områdets største og flotteste drypstenshule
Og det skulle blive dejligt at komme ind i hulens 10,7 grader
Og
det var lidt af en omvæltning at komme ud i 30 graders varme bagefter
Der gik nogle minutter før jeg kunne se ud af brillerne igen
Der var også en lille shop ved indgangen (eller udgangen
)
Flotte ting der var fundet i hulen (og en masse skrammel til turisterne
)
Nå - ikke den flotteste drypstenshule vi har oplevet
Men en dygtig rundviser
Frokosten
spiste vi også ved drypstenshulerne
Og hvordan var det så
Jamen vi fandt ud af hvad vi gerne ville have - men kunne
vi så få til 12 personer
Næh-Næh - vi kunne højst få 6 portioner
Ak ja - vi fik noget andet (som ikke lige var til at råbe
hurra for )
Da
vi forlod drypstenshulerne foregik det ad "bjergvejen"
Og jeg skal love for at det var en ægte gedesti
Så i et af svingene måtte vi lige gøre holdt og nyde udsigten.
Og
lidt længere henne ad vejen - jamen det var fantastisk
Det er jo sådan en vej alle motorcyklister higer efter.
Og det bedste af det - det var OS der oplevede det
(eneste minus var at Julles film glippede)
Men det gjorde vores tur ikke
Når
man kommer fra det sydvestlige hjørne og kører mod San Marcello
så kommer man altså på det bedste stykke vej du kan forestille dig
Man ønsker altid at man vil kunne køre på et stykke hvor
det bare "Swinger"
Og det gør det altså på denne strækning
Når du klikker på det sidste billede - så nyd lige 1 min
og 53 sek. "wunderdrive"
Med
kun 120 km på triptælleren var vi jo tidlig hjemme
Og hvad kan 12 gamle mænd så finde på?
Jo-jo - de bliver som drenge igen
(Selvfølgelig stod der en kølig fadøl klar når vi steg op
af swimmingpoolen )
Som
sagt - så var vi tidligt hjemme - og så fik vi jo den HELT store overraskelse
!!!
Klaus havde simpelt planlagt en byrundvisning i San
Marcello Pistoiese
Så forventningsfyldte begav vi os af sted - og fik så også lige et herligt vue til Hotel Giardini.
Og
hvad er en bytur uden også at være en tur i kirke
Og kirken i San Marcello er skam ikke noget at kimse af.
Den kan såmænd sagtens måle sig med de andre vi så på turen
Herligt lige at få rørt fusserne og se lidt af det lokale
Rundturen
sluttede på den lokale taverna
Og det er da herligt at slutte dagens oplevelser med et
køligt glas hvidvin
(og temperaturen - den lå stadig på 30 grader
)
Når
man kører mod nordvest fra San Marcello
så kører man opad en herlig herlig bjerg(lande)vej
indtil man kommer til passet (og skisportsstedet) Abetone
Her stoppede vi lige - og nød en flot udsigt ud over Appeninerne
Og så gik den ellers ad de værste gedestier som Julle kunne finde
indtil vi trillede ind i Sestona og fik en "ikke chokolade" ting
Og
så stod den ellers på motorcykelkørsel i VERDENSKLASSE
Da vi kørte ud af Sestona - så stod der et lille skilt "13 km snoet vej"
Og skiltet holdt hvad det lovede - den herligste bugtede vej - hvor cyklen ikke
stod lodret på noget tidspunkt
Og da det stykke var overstået - så var der et skilt med "13 hårnålesving" -
og det var der
Skal jeg være helt ærlig - så kunne jeg sagtens have den denne strækning flere
gange
Og hjemturen var ikke dårligere - bare noget hårdere (du ved sved på panden
)
Og
efter en herlig nedkørsel til Modena
Så trillede vi ind på P-pladsen ved Ferrari-Museet
Og kunne du tænke dig at køre en tur i den nyeste Ferrari
Jamen så lagde du bare 100 Euro
Og så fik du lov - i 10 minutter
Nå det gjorde vi ikke lige - "fattigrøvene" gik direkte på Museet
Og
hvordan var museet så?
Altså - jeg var noget skuffet - for jeg havde forestillet mig at se (næsten)
alle deres modeller igennem tiderne
Det var der ikke - men der var da alligevel mange at kigge på (meen
)
Hvis du synes du mangler nogle billeder - jamen bare rolig - der er rigtig
mange
Men dem må du altså selv se når du får alle billederne (via Henning
)
Men helt snydes skal du ikke - her er lige et par stykker mere:
Og
ja - de er altså flotte
Vi
havde aftalt at mødes i restauranten 2½ time efter vi gik ind
men efter bare én time - så havde vi set det hele - 2 gange
Men så kunne vi jo spise i cafeteriet - 100 kr. for en sandwich og sodavand
Eller shoppe lidt - med en betjening der var fuldstændig ligeglad med dig
Så jeg tror faktisk kun at det var Vase og jeg der købte noget
Og så har jeg været der- men så hellere et vetaranbil-museum i Danmark
Heldigvis
kunne vejene opveje alt
Det var pragtfuldt at swinge sig igennem landskabet
Skulle vi lige have dyppet tæerne i den lille flod vi kom forbi
Eftermiddags-stoppet
var i byen Imola
Og her ligger en kirke - lidt ud over det sædvanlige
Hele ni kupler - både indvendig og udvendig
Nok den flotteste kirke vi oplevede på vores tur
Flot
var den
Og lidt sjov - med det "enestående" tårn
Og så "det skæve tårn" - som gemte sig lidt bagved
NU
havde tørsten meldt sig
Så vi gik på jagt efter et sted at slukke den
Men det er åbenbart tidligt på sæsonen
Men fossiler giver ikke op så let
Og vi fik skam hvad vi kom efter - med en super betjening
Turen
hjem var ikke ringere end turen ud
Og da vi kom til et lille sving - skulle vi lige strække ben
Og da der var en lille mur - jamen så kunne vi da lige sætte os
At der så var 10 meter ned på den anden side
Jamen - vi sad skam HELT stille
Sidste
(meget korte) stop - var lige efter vi rundede en lille kirke
(man kørte simpelthen rundt om koret
)
Altså sådan et billede skulle lige i kassen
20 km hjem - en tur i poolen - en enkelt øl
og så var der serveret ved middagsbordet
Igen
i dag kørte vi mod nordvest
Og det betød jo at vi fik turen op til Abetone 1.380 meter
Her kørte vi dog bare forbi - og ned i 780 meters højde.
Og så gik det eller op igen til "Passo delle Radici" i 1.529 meters højde
Det var så det højeste pas vi kom over i selve Toscana
Det
betød jo så også, at jeg måtte have et klistermærke
Og det blev jo så også det andet for Knud Erik
Det første var jo på Passo Mendola ved Bolzano
Og der skulle ikke gå ret lang tid før vi skimtede "Marmorbjergene"
i det fjerne (højeste top er "Monte Prado" på 2.054 meter
)
Vi
fik en super opkørsel - op i de høje bjerge i Toscana
Vi kom dog til at ligge efter 2 lastvogne - så vi gav dem lige 5 minutter
Men så kunne vi også nyde opkørslen
Første stop på bjergvejen var "Marmorporten"
Så der trillede vi alle ind og satte cyklerne
Og
det er altså noget af en port
Læg lige mærke til Klaus, der er en tredjedel oppe (til højre for porten
)
Det er også dér han har taget det andet billede fra.
Vi ved ikke hvor høj porten er - men den er høj
Og
vi skulle da ind igennem porten
for inde på den anden side lå der et nedlagt marmorbrud
Skægt at se hvordan de har skåret kæmpestore klodser ud af klippen
og da de så opdager at kvaliteten bliver for dårlig - så stopper de bare
Og
det er stort - sådan et marmorbrud (selvom dette var lille)
Læg lige mærke til Henning på det første billede
Og lige mærke til Julle på "Marmor-MC'en"
Vi
havde stadig et stykke til toppen - Passo Vestito i 1.100 meters højde
Højeste sted på passet er simpelthen tunnelen (dejlig kølig
)
Og lige ved siden af tunnelen var dette herlige relief
Og
når man så lige kigger den anden vej - så ser det sådan ud
(mage til flotte fyre skal man lede længe efter
)
Og
jo - man kan se Middelhavet
Ikke noget at sige til at vi nød udsigten
Og
når man starter i 1.100 meters højde - og skal ned til havets overflade
så har man en fantastisk nedkørsel
Bjergene på den ene side
og Middelhavet på den anden side
Da
vi nåede ned - kørte vi ind i Carrara by
Nu havde sulten meldt sig - og Knud var ikke svær at overtale til at skulle
have Pizza
Vi havde i øvrigt "mistet" Knud Aage og Mikkel på bjerget
Mercedes'en var begyndt at lyse for noget "stop-and-go-væske"
Så de kørte efter en Mercedes forhandler.
Kors var der varmt i nul meters højde inde i en by
Det er ikke "bare" et marmorbrud
- det er et helt marmorbjerg
Og vi så kun en brøkdel af det
men sikke en aktivitet
Der er faktisk 3 lastbiler på broen
Der
brydes ca. 1.500.000 tons marmor i området HVERT år
Og derudover er Carrara forarbejdningssted for yderligere 2.000.000 tons fra
andre områder i Italien
Carrara er simpelthen en "Marmor-navle" hvor marmoren brydes, samles,
forarbejdes og shippes til hele verdenen
Hvis du en gang kommer derned - så kan du faktisk komme på en "Marmor-Tour"
(se linket )
Det var varmt - og ikke mindst støvet (jeg havde stadig marmorstøv på
Intruderen da jeg kom hjem
)
.
Nå
- vi skulle jo hjem igen - og det foregik (heldigvis) op over Passo Vestito igen
Klaus havde mistet lidt luft i baghjulet - og det var jo heldigt
For da det var klaret - så opdagede vi en gammel Moto Guzzi i værkstedet
Og da vi viste interesse for maskinen - så kom "Benzinmanden" hen og tog fat i
os
Først troede Klaus at han skulle betale for luften - men nej-nej
.
.
Vi
blev inviteret ind i "Det aller helligste"
Her havde han en hel samling af gamle racercykler stående
.
.
.
.
Det
viste sig at han var italiensk mester på bane
Altså i 1974 - og han viste stolt sine præmier
og guldmedaljen frem for os
Og hvad hedder så "Benzinmanden" rigtigt
Antonio Rossi - naturligvis
Dér fik vi altså lige respekt for "Benzinmanden"
.
.
Jo-jo
- det var godt nok en begivenhedsrig dag
Ikke noget at sige til at vi også denne næstsidste aften i Toscana nød det
ekstra
Og nok også med en ekstra øl - vin - rom/Coke eller Irsk Kaffe
Og det forgik selvfølgelig ude på terrassen i 24 graders varme
Ak
- ja - så skal vi ud på vores sidste tur i Toscana
Og klog af skade - så ved vi nu hvor lang tid det tager at køre i Appeninerne
Så tidligt på morgenen fik vi lavet en "reduceret" rute til Cinque Terre
At den så blev endnu kortere - det var jo ikke til at vide på forhånd
Det var så også dagen hvor Knud Aage og Mikkel måtte blive hjemme
(Mecedes'en var på værksted)
Og
klokkeslættet for afgang var stille og roligt blevet tidligere og tidligere
Så i dag var det sat til 07.59
Men alle var skam oppe - og havde fået morgenmad
Så præcis kl. 07.59 trillede vi mod motorvejen ved Pistoia
Noget hurtigere at komme frem på via motorvejen
Hvis man da ikke kører i den gale retning
Men
det gjorde vi ikke
Men inden vi ramte motorvejen - så holdt vi ved et vejarbejde
Og her gjorde Knud mig opmærksom på at han manglede olie.
Jamen så kører vi da lige ind på en tank - så han kan få købt noget
Knud lærte dog, at når motoren er slukket - og tændingen er på - så lyser
olielampen
Lige
inde Cinque Terre
kommer man igennem La Specia.
Og lige efter har man et herligt vue
over by, hav og havn
Er du på de kanter - så stop lige her
Når
man kommer op på toppen kører man lige igennem en tunnel
Og på den anden side af tunnelen - der ligger et cafeteria.
Uha hvor syntes Klaus det var længe siden fællespungen havde været fremme
Klog af skade var de fleste gået over til Cola - i stedet for chokolade
Men vi var et par enkelte der holdt fast - og i dag blev der sendt længselsfulde
øjne
efter den perfekte chokolade med flødeskum som vi fik
Og
så tog vi ellers kystvejen langs med Cinque Terre (der jo betyder "de 5 jorde" -
eller frit oversat "de 5 byer"
Og der ligger jo 5 byer helt nede ved Middelhavet (heraf navnet)
Super lækkert at køre 100 meter oppe - og hele tiden have udsigten ud over havet
Og med sådan en udsigt var det helt naturligt at vi lavede et par stop - og
nød den (udsigten )
Målet
for vores tur var bl.a. at spise frokost i Vernazza
Og da vi startede med at køre nedad - så blev vejen gradvist dårligere
Vi synes jo nok de kunne have gjort lidt mere ved vedligeholdelsen
Da der manglede ca. en kilometer sluttede vejen og vi parkerede cyklerne
hvor vi nu kunne komme af med dem
Der
var dog en årsag til de dårlige veje
Den 25, oktober 2011 havde der været en "syndflod"
ned igennem dalen til Vernazza
Og vejene ned til byen var mere eller mindre forsvundet bl.a. p.g.a et samtidigt
"jordskred"
Og jeg skal love for at vi stadig kunne se følgerne på vej ned til byen
Da
vi kom ned i selve byen havde de dog fået styr på det hele
Og hovedgaden bar overhovedet ikke præg af ødelæggelserne
Og alligevel - flere af husene på torvet var ikke blevet fuldt restaureret
Men det skulle ikke afholde os fra at nyde det i denne hyggelige lille by ved
Middelhavet
Og
som sagt - så gjort - frokost på torvet i Vernazza
Alt godt fra havet (naturligvis) - rejer, blæksprutter og muslinger
Det eneste der manglede var en tur i bølgen blå
En
ting der undrede os - var de utrolig mange mennesker der var i byen
Der var altså ikke ret mange biler på parkeringspladsen
Men det er der en god årsag til - folk tager toget eller båden
Der kører tog imellem alle byerne - ligesom bådene sejler i fast rutefart
mellem dem
Hvis man ikke var på motorcykeltur - så var det her absolut en mulighed
Altså
- jeg ved ikke rigtig hvad det er ham Knud hygger sig med
Men det kan da ikke være fordi vi ikke kunne fortsætte ad kystvejen
Og det hverken nede ved Vernazza eller da vi kom op igen fra byen.
(så vi var nødt til at tage motorvejen hjem igen
Vejene var simpelthen lukkede (nok p.g.a. jordskredet - se link ovenfor)
Men det kan være det er p.g.a det her
:
Allerede
ved Vernazza havde Intruderen svært ved at starte
Og da vi tankede i La Specia - så var den helt død
Heldigvis var der en flink tankbestyrer der lige satte en starter
Og så startede den jo som en mis (efter at hele værktøjskassen havde været i
brug )
Og så var der ham Henning der troede at brug af værktøj går ubemærket hen
men det gør det ikke
Det
var jo så vores sidste aften - og det forstod vores værtspar rigtig at påskønne
En herlig aften - også fordi Knud Aages Mercedes var kommet hjem igen
Nu skulle vi bare have vores skønhedssøvn inden hjemturen
Ufatteligt
så hurtigt en uge i godt selskab, godt vejr og godt område kan gå
Pludselig er vi på vej hjem igen (var det ikke i går vi mødtes i Salten
)
Til gengæld har vi en masse oplevelser pakket ned i bagagen
Alt fra turen er lagt sammen i de fineste folder - klar til at blive pakket ud
igen - når som helst
Så pænt farvel til Toscana, Hotel Giardini og vores fantastiske værtspar
Hvad
skulle vi have gjort uden Knud Eriks "Dyt" (godt at den blev klar
)
Og så startede hjemturen ellers - og så gik det bare galt - hele vejen til
Garda
Ruten var jo lagt - og vi forventede at lande i Garda kl. 11:30 - men NEJ
Først fraveg Julle ruten - med det resultat at vi kom på en 20 km omvej
Så kørte han den forkerte ned på motorvejen - 30 km's omvej (i kø hele vejen)
Så vi nærmede os først Garda ved halv to tiden
.
.
Det
var så også her vi sagde farvel til Johannes
Han havde lige en aftale med en tysk motorvej
så han stak direkte nordpå ad motorvejen til Brennerpasset
.
.
.
.
Er
det nemt at komme ind i Garda By - NEJ
Det burde jo være ligetil - men det er det ikke når man støder ind i et
lokalt cykelløb
Så vi så det meste af Garda og omegn - inden vi langt om længe kunne trille ind i byen
Men
det lykkedes - vi landede sikkert ved et veldækket frokostbord
Herligt at blive taget så godt imod - trods det sene tidspunkt
Er
der noget bedre efter en god frokost end at slå mave på sofaneseren
Det skulle da lige være at gå en tur på bredden af Garda Søen
Nå
- tiden var fremskreden - og vi måtte forkorte den sidste del af turen til
Bolzano
Men et enkelt Alpepas skulle vi da opleve - og det blev så Monte Baldo på
1.617 meters højde
Det blev så også det højeste punkt på hele vores Toscana-tur
At det så blev lidt mere spændende end beregnet - uha-uha
Godt
nok er Toscana skøn - men se lige det vue der er i en Alpe
Opkøslen til Baldo passet foregik på perfekte veje
Veje som snor sig som de skal - og asfalten er (som altid) perfekt
Og så er man altså nødt til at lave et stop på halvvejen
Sådan en udsigt får man kun i Alperne
Men
som nævnt - så blev det lige lovlig spændende
Under vejs måtte jeg lige stoppe op og se om vi kunne skyde en genvej
Vi havde trods alt et tog som vi skulle nå.
Jeg besluttede at vi tog den lige (læs mest krøllede) vej ned til motorvejen.
At GPS'en så sagde at vi først var i Bolzano kl. 20:14 - det kunne ikke passe
Og det gjorde det så heller ikke
Da
vi kom ned til motorvejen slog jeg GPS'en fra - jeg kendte heldigvis resten af
vejen
Så ved at kigge på "antal km til Bolzano" og dividere med 2 - så ville vi
ankomme 18:10
og hvornår var det nu vi skulle være der? Kl.18:10
Og hvornår ankom vi så til banegården i Bolzano? Kl. 18:10
Der er jo ingen grund til unødig ventetid (py-ha
)
Så
efter at have fået spændt Intruderen forsvarligt fast på toget
så gik vi over på den anden side af vejen - og fik en ægte italiensk pizza
En fantastisk sidste dag i Italien - på godt og ondt
Efter
aftensmaden gik vi ombord på toget - og kl. 21:09 trillede vi ud af banegården i
Bolzano
At vi så heller ikke havde kørt mere end 500 m før det begyndte at regne - jamen
sådan var det planlagt - til mindste detalje
Det havde været en lang dag - det blev hurtigt mørkt - så restaurant-vognen
lå øde hen
Næste morgen (stadig i toget) stoppede det i Hildesheim - og så var rygerne
på banen
Lidt morgenmad i toget - og så ellers bare lidt morgentoilette.
Vi
skulle have været inde kl. 11:41
Men var en time forsinket
Så derfor fandt vi en bid brød i Hamburg
Og så var det ellers bare lige at vente på Cyklerne
som sandelig var kommet sikkert til Hamburg
Turen til grænsen gik fint - fint
Sidste
stop på turen var tanken ved Frøslev - nu skulle der bare fyldes op til sting.
Ingen problemer - altså indtil Julle trykkede på starteren - og der skete
NADA
Når jeg drejede tændingsnøglen lyste olielampen et kort øjeblik - så gik den
også ud
Men hvad har man venner til
- men efter at have
prøvet i samtlige gear - var der heller ikke mere "strøm" på vennerne
Behøver jeg at sige, at regnen stod ned i stride strømme (den var der "strøm"
på )
Aage
havde fået fat i et sæt starterkabler - og så var det vel bare at forbinde dem
Men nej - den startede fint - men idet vi fjernede dem - så døde Intruderen
Resultatet blev at vi omgrupperede lidt baggage - og satte Intruderen lige midt i overvågningskameraets søgelys.
Og så fik Julle ellers et bagsæde stillet til rådighed hos Henning
Og så gik det ellers fuldt læsset mod Salten/Them
Fik vi overhovedet sagt pænt farvel (jo det gjorde vi
)
Altså
- med et batteri der er faldet fuldstændig sammen - så går den ikke længere
Så på trods af ihærdige forsøg fra Toscana-gruppen - lykkedes det ikke at
skubbe den i gang.
Selv et ladekabel - med strøm fra Aage - gav ikke noget resultat.
Så Julle fik en bagsædeplads hos Henning
Mandag
lånte jeg Johannes' trailer - og så gik det ellers med 70/80 km/t til Frøslev
Her kørte jeg lige over grænsen og købte et nyt batteri hos min veninde i
Hein-Gericke.
Og så blev P-pladsen lavet om til Motorcykel-værksted
Nu var det så ikke noget problem, at køre Intruderen op på traileren
Og sådan ser det så ud når man kigger i bakspejlet
Og hvad havde vi så af "uheld" på turen:
)
- en åben sadeltaske - og manglende sadelpude
Epilog:
Og skal vi ikke lige lade den stå
En oplevelse rigere
PS: Næste år tager vi til
Dolomitterne - også i uge 25
