Billeder fra Toscana 2013

10 dage i sadlen - 8 af dem i det italien - og seks af dem i Toscana

Første og sidste dag - ren transport mellem Salten og Hamburg - men resten

Jamen - det var en fantastisk tur - hvor vi virkelig fik set mange forskellige sider af Toscana

At det var en succes - skyldes jo ikke mindst deltagerne - som tog enhver udfordring med et smil
For det kan jo ikke undgås at vi også havde lidt udfordringer undervejs - men som sagt med et smil

En anden årsag - var jo så vejret - vi havde ikke en dag med under 30 graders varme - i skyggen
En tredje årsag - var et fantastisk hotel (Giardini) - med service og mad i verdensklasse
Men prøv selv at læse - og se - de herlige oplevelser vi havde sammen

 

Se alle Alpefarernes tilbud på "Motorcykelkørsel - helt i top" på hjemmesiden
Masser af super bjergkørsel - også i Dolomitterne
Alpefarerne kører af sted hvert år i juni og september

 

Oversigt over indholdet af siden:

 

Hotel Giardini

Well - This section is a tribute to "Hotel Giardini" and our Hosts: Cinzia and Rudy
(And therefore in english)

This is - without competition - the best place we ever have been living
And what was outstanding - it was the service we met from all at the Hotel

Every time we had a wish - it was fulfilled with a smile

 

 

 

What about the Food ???

We had Breakfast and Dinner at the Hotel every day - and it was wonderful

The kitchen (Cinzia I believe) made delicious dinner dishes
Every day - a super Buffet - and then 2 appetizers - 2 main dishes - and a magnificent dessert

It could simply not be better

 

And here is the menu for the whole week:

 

 

 

 

 

 

 

Hotel Giardini beautiful placed in the city "San Macello" - in the lovely Toscana

The rooms are very good - good beds - well furnitured - and surpreme balcony
The only fly in the soup is the bathroom - it works - but no more

And when we were there - we didn't see a cloud

 

 

And with more than 30 degrees - we used the swimming pool (almost) every day

First a drink - then into the pool - and then a drink - wonderful

 

 

 

 

Every day - when we came home - chips was already at the table

And 2 seconds later - we got our "welcome home beer"

Served whit a smile - and a friendly comment

 

 

 

Look at this.

Nothing to say that we spent a lot of time outside the hotel

Very Cozy - also in the pavilion.

 

 

 

Late night (well 22.00) we enjoy - a beer - a rum/coke - an Irish coffee

And at last - but not least - a wunderfull ice-dessert

Thanks to all at Hotel Giardini - we enjoyed it very much

We will recommend your Hotel to everyone

 

 

tilbage til toppen

 

Fredag/Lørdag: Salten - Hamburg - Bolzano - Toscana

Fredag, kl. 11.00 var alle samlet i Salten

Og store var forventningerne selvfølgelig til den forestående tur til Toscana
Og vi var da også klar til at køre præcis kl. 11.00 - næsten da

Knud havde kørt fra Galten til Salten - uden briller
Så dem var han da lige nødt til at køre tilbage efter (når han nu SKAL køre med briller )

 

 

Så vi aftalte at vente på ham ved Skærup
(Jo-jo - så var der tid til at få en lille kop )

Ret skal være ret - det varede faktisk ikke så længe før han kom "ræsende"

Og han havde skam briller på - de lå på skraldespanden da han kom hjem
Godt at skraldemanden ikke havde været forbi

 

 

Jamen - hvem venter vi nu på

Det er da Knud - for på grund af den ekstra tur til Galten - så løb han tør for benzin
bare 7 km før rastepladsen Holmmoor

Så Allan var lige en tur ind mod Hamburg - over motorvejen - tilbage igen ad motorvejen
- over motorvejen - og tilbage til Knud med 2 liter (hamrende dyr) benzin
Nu var tiden dog ved at smutte fra os - specielt da der var kø resten af vejen til Hamburg.

 

Så vi kørte 15 km op mellem rækkerne med 25 km/t de sidste km ind mod Hamburg

Vi skulle være der kl. 17.10 - og kom hæsblæsende hvinende ind til billetlugen kl. 17.12 (py-ha)

Men til gengæld havde vi jo ikke nogen ventetid

Cyklerne blev afleveret til forsvarlig surring - og vi fik toiletpungen med ind i toget

 

 

Glæden var derfor stor, da vi opdagede at spisevognen var lige ved siden af vores
Her nød lidt at spise (og lidt mere at drikke ) - dog uden en smøg bagefter.

Men toget holdt nogle gange - og her kunne rygerne stå på den hyggelige lille rygeplads
Jo-Jo - det var skam ren luksus

 

 

 

Lad det være sagt med det samme - det er virkelig en fornøjelse at tage toget

Sammenlagt sparede vi 2x1.100 km dødsyg motorvej - uden stau - uden uheld
og selvfølgelig også to dages ekstra kørsel - og to gange ekstra overnatning
Lidt dyrere (600,- kr.) - men meget hyggeligere.

Og så var der skam morgenmad med i prisen

 

 

Præcis på klokkeslættet ankom vi til Bolzano
At det så tog 1½ time at få motorcyklerne - ak-ja - de italienere

Det var så også her at Johannes ventede os - med Dannebrog og det hele
Og 25 graders varme

Indtil nu var der uddelt flere "Gule kort": Til Knud (naturligvis) - og ikke mindst til rygerne

 

 

Efter kun 20 km kørsel var vi virkelig kommet til Alperne - nemlig Mendola passet (1.363 m)

Her stoppede vi lige på vejen op - og nød udsigten ned over Bolzano dalen
Og naturligvis på toppen - til en velfortjent frokost

 

 

 

 

Men så gik det også galt - for vi kørte jo i 2 grupper - og allerede efter 8 km kørsel
var hold-2 blevet væk - og vi så faktisk ikke hinanden før vi var i fremme i Toscana

Og da vi jo selvfølgelig ventede (og ventede) - så begyndte tiden at skride

Og da Knud Eriks sadeltaske gik op - så mistede vi i gruppe-1 også Knud Erik og Allan
Dem mødte vi heller ikke igen - før vi kom frem til hotellet

 

 

Et reduceret hold-1 ankom til hotellet kl. 19.10 - et samlet hold-2 ankom kl. 20.00
og resterne af hold-1 (Knud Erik og Allan) ankom kl. 21.45 (de havde så til gengæld set hele norditalien )

Så kl. 22.00 fik vi vores velfortjente aftensmad - super at vores værtspar kunne holde den (og personalet)
gående så længe - super service

Ikke noget at sige til at vi sov godt i de udemærkede senge på Hotel Giardini

 

 

tilbage til toppen

 

Søndag: San Gimignano

Søndag morgen tog vi af sted til San Gimignano - en herlig gammel middelalder by

Men da der jo var gået lidt "koks" i turen fra Bolzano til Toscana
Så var det ikke alle der var fuldt tankede (vi nævner ingen navne )

Men kors hvor er det besværligt at tanke - så det blev da lige sidste gang vi brugte den tank

Men så ellers ud på nogle herlig snoede veje

 

Og nogen gange kan man godt blive overrasket over HVOR meget vejen drejer

Så det blev til et lille "kys" med asfalten for Knud Erik
Heldigvis med kun 25 km i timen - og heldigvis kun med småskrammer på cykel og sjæl

Den bedste måde at komme over det på - er selvfølgelig at hoppe i sadlen igen med det samme
Stor respekt for Knud Erik at han så også gjorde det
Men derfor kan man jo godt holde et lille hvil efter 5 km - og få snakket om det.

Halvvejs til San Gimignano havde jeg (Julle ) planlagt et formiddagsstop med udsigt

Og udsigt var der - endda en i topklasse
Og så skulle vi have turens første kop chokolade - så der blev bestilt 12 styks.

Har du nogensinde fået chokolade, der var så tyk, at det alt sammen hang fast på teskeen
Jamen det har vi - og så var der ikke en gang flødeskum til
Men ellers ren råhygge inden vi satte os i sadlerne igen.

.

.

Da vi kom til San Gimignano var der lidt problemer med at finde et sted at parkere
Og det lykkedes da både Julle og Allan at få det gule kort af en kvindelig betjent (noget med en hjelm og en hagerem )

Faktisk lykkedes det ikke for Knud Aage og Mikkel - så de satte snuden hjemad.

Vi andre gik ind gennem byporten og op ad hovedgaden - og her fandt et rigtig godt madsted
En herlig lille gryderet - en masse Cola - og en enkelt Radler - absolut ikke at foragte

.

.

Og så blev byen ellers udforsket

Og den er skam et besøg værd
Herlige små gyder - og torve med byens vartegn - middelaldertårnene

Hvis man har mange penge - og ikke kan få en Rolls - så bygger man et tårn

.

.

.

Og der skete noget - hele tiden - over det hele

Skønne jomfruer
Orkestre (der ikke spillede op til dans )
Riddere (de gjorde det heller ikke )

Og så var der også bueskydningskonkurrence:

.

.

.

.

.

.

.

.

Vi sluttede byturen med at slentre lidt rundt - og nød det med en ægte italiensk is

Lidt shopping blev det da også til - og både Julle og Knud Erik huskede hvor vigtigt
det er at have en lille lækker ting med hjem, når man nu er på herretur

Vi havde jo haft lidt forsinkelser under vejs - så vi kortede turen noget af
Vi havde jo også en aftale med swimmingpool og en kølig pilsner på terrassen

.

.

tilbage til toppen

 

Mandag: Pisa

Også mandag morgen blev vores afgang lidt forsinket.
Men det skyldtes jo - at da Klaus så en nypudset VS1400 - så strålede hans øjne

Og var han til at rive væk fra den igen - NEJ

Fire mand måtte der til at få ham over på KAVA'en
Men med lidt trøsten gik det alligevel - og vi satte kursen mod Pisa

 

 

Vanen tro havde Julle fundet nogle gedestier

Og de førte igennem nogle af de helt små bjergbyer
i Appeninerne - og endte på en hyggelig Ristorante

Her blev "den oblikatoriske chokolade" indtaget
Uden flødeskum - så fremover var der flere der ville have noget andet
- næste gang

 

 

Udsigten var der dog ikke noget i vejen med

Efter at have nydt både chokolade og udsigt skulle vi så ned ad Appeniner bjergene
Og så satte vi kursen mod Lucca og Pisa.

Lucca droppede vi dog - for det tager altså dobbelt så lang tid at køre på de små bjergveje
(altså i forhold til hvad Julle havde kalkuleret med )

 

 

Man kan ikke sige andet end at vi holdt tæt på det skæve tårn

Og lad os med det samme røbe at vi var så tæt på et "rødt kort" som man kan komme
Vi nøjedes dog med at få det gule (og orange ) kort af nogle meget bestemte betjente

Nå - det gik kun ud over vores frokost - som kun blev til en halv pølse

Men inden da havde vi da fået set det vi ville.

 

Vi skulle jo bare lige igennem byporten - så var den der - katedralen OG det skæve tårn

Og det er godt nok utroligt så skævt det er.
Så traditionen tro - så måtte vi jo lige have det "støttende" billede

Læg også lige mærke til boderne ude til højre - hvor du kan få ALT hvad du ikke har brug for.
Julle var dog NØDT TIL at købe det skæve tårn som Te-krus

 

 

Indvendig er noget af første der falder en i øjnene "guldloftet"

Utrolig smukt - og egentlig ganske enkelt
(Gad vide om det var sådan et man skulle have i stuen )

 

 

 

Og så var der jo det store mysterium - hvem ligger i kisten?

Jamen det er da "Saint Rainerius"

Han er så både Pisa's og de rejsendes skytshelgen
Mon ikke at det så er ham vi skal stå på god fod med

(Man kan i øvrigt godt blive træt af så mange synsindtryk på én gang )

 

 

Stor oplevelse - dog undlod vi at tage pungen op af lommen
(det koster - hvis man også vil ind i eller op i selve det skæve tårn)

Og så forlod vi ellers Pisa - uden at betale P-afgift - eller bøde

 

 

 

 

Og efter et kort stykke landevej (nordpå)
så kom vi igen ud på nogle herlig "Appeninerveje"

Og de var faktisk temmelig skrappe
så vi gjorde et lille holdt - og fik skyllet ganen

 

 

 

Ellers var næste stop "Djævlebroen"

Utrolig flot bro - i nogle skønne omgivelser.

Og så var det også godt lige at få rørt benene lidt

 

 

 

Og meget belejligt - så havde de anbragt en is-kiosk lige ved broen

(var der nogen der aldrig kom længere )

 

 

 

 

Sidste stop på vores rundtur var hængebroen

Ponte Sospeso er med sine 220 meter den længste fodgængerbro i Europa

Og der er 40 meter ned til floden i dalen

Den er bygget i 1992 af håndværkere i "Metallurgisk forening" i Mammiano

 

 

 

Og hvorfor har de så lavet broen?

Også det må vi lade stå hen i det uvisse
(måske fordi de kunne )

Ser man godt efter - så kan man faktisk skimte San Marcello
ovre på den anden side.

 

 

Men skal vi ikke slutte som vi startede - med et billede af Klaus

Hvis du er i tvivl - så har han virkelig fået en fan i Toscana

(Vi lader lige billedet stå et øjeblik )

 

 

 

tilbage til toppen

 

 

Tirsdag: Drypstenshulerne

Da vi var i Pisa - var det egentlig meningen at vi også skulle have været i drypstenshulerne
Men allerede dér gik det op for os, at det tager lang tid på de små bjergrige veje

Så derfor var der en lille tur på programmet i dag

Og det var ikke nogen dum idé - for så var der lige pludselig mere tid til alting

 

 

 

Jeg ved ikke hvor mange gange vi kørte forkert i  Gallicano
(en by på størrelse med Them )

Men efter lidt rådslagning så lykkedes det
Og første stop på den lille bjergvej var ved en lille dæmning.

Og her fik vi så nok et gult kort - for må man gå ud på sådan en dæmning
Jamen det er da det værste man kan gøre

 

 

Og det var jo en herlig lille bjergvej

Og når man så kommer til sådan en halv drypstenshule
Så skal Intruderen selvfølgelig foreviges

Det var jo ikke lige en vej hvor man kører stærkt
Til gengæld så blev den kun smukkere efterhånden som man kørte

 

 

Og så var vi ved målet for dagens tur - "Grotta del Vento"

Det er områdets største og flotteste drypstenshule
Og det skulle blive dejligt at komme ind i hulens 10,7 grader

 

 

 

 

 

 

 

 

Og det var lidt af en omvæltning at komme ud i 30 graders varme bagefter
Der gik nogle minutter før jeg kunne se ud af brillerne igen

Der var også en lille shop ved indgangen (eller udgangen )
Flotte ting der var fundet i hulen (og en masse skrammel til turisterne )

Nå - ikke den flotteste drypstenshule vi har oplevet
Men en dygtig rundviser

 

 

Frokosten spiste vi også ved drypstenshulerne

Og hvordan var det så

Jamen vi fandt ud af hvad vi gerne ville have - men kunne vi så få til 12 personer
Næh-Næh - vi kunne højst få 6 portioner

Ak ja - vi fik noget andet (som ikke lige var til at råbe hurra for )

 

Da vi forlod drypstenshulerne foregik det ad "bjergvejen"

Og jeg skal love for at det var en ægte gedesti

Så i et af svingene måtte vi lige gøre holdt og nyde udsigten.

 

 

 

Og lidt længere henne ad vejen - jamen det var fantastisk

Det er jo sådan en vej alle motorcyklister higer efter.
Og det bedste af det - det var OS der oplevede det

(eneste minus var at Julles film glippede)

Men det gjorde vores tur ikke

 

 

Når man kommer fra det sydvestlige hjørne og kører mod San Marcello
så kommer man altså på det bedste stykke vej du kan forestille dig

Man ønsker altid at man vil kunne køre på et stykke hvor det bare "Swinger"
Og det gør det altså på denne strækning

Når du klikker på det sidste billede - så nyd lige 1 min og 53 sek. "wunderdrive"

 

 

Med kun 120 km på triptælleren var vi jo tidlig hjemme

Og hvad kan 12 gamle mænd så finde på?
Jo-jo - de bliver som drenge igen

(Selvfølgelig stod der en kølig fadøl klar når vi steg op af swimmingpoolen )

 

 

 

Som sagt - så var vi tidligt hjemme - og så fik vi jo den HELT store overraskelse !!!

Klaus havde simpelt planlagt en byrundvisning i San Marcello Pistoiese

Så forventningsfyldte begav vi os af sted - og fik så også lige et herligt vue til Hotel Giardini.

 

 

 

Og hvad er en bytur uden også at være en tur i kirke

Og kirken i San Marcello er skam ikke noget at kimse af.
Den kan såmænd sagtens måle sig med de andre vi så på turen

Herligt lige at få rørt fusserne og se lidt af det lokale

 

 

 

Rundturen sluttede på den lokale taverna

Og det er da herligt at slutte dagens oplevelser med et køligt glas hvidvin

(og temperaturen - den lå stadig på 30 grader )

 

 

 

 

tilbage til toppen

 

Onsdag: Ferrari Museet

Når man kører mod nordvest fra San Marcello
så kører man opad en herlig herlig bjerg(lande)vej
indtil man kommer til passet (og skisportsstedet) Abetone

Her stoppede vi lige - og nød en flot udsigt ud over Appeninerne

Og så gik den ellers ad de værste gedestier som Julle kunne finde
indtil vi trillede ind i Sestona og fik en "ikke chokolade" ting

 

 

Og så stod den ellers på motorcykelkørsel i VERDENSKLASSE

Da vi kørte ud af Sestona - så stod der et lille skilt "13 km snoet vej"
Og skiltet holdt hvad det lovede - den herligste bugtede vej - hvor cyklen ikke stod lodret på noget tidspunkt

Og da det stykke var overstået - så var der et skilt med "13 hårnålesving" - og det var der
Skal jeg være helt ærlig - så kunne jeg sagtens have den denne strækning flere gange
Og hjemturen var ikke dårligere - bare noget hårdere (du ved sved på panden )

 

 

Og efter en herlig nedkørsel til Modena
Så trillede vi ind på P-pladsen ved Ferrari-Museet

Og kunne du tænke dig at køre en tur i den nyeste Ferrari
Jamen så lagde du bare 100 Euro
Og så fik du lov - i 10 minutter

Nå det gjorde vi ikke lige - "fattigrøvene" gik direkte på Museet

 

 

Og hvordan var museet så?
Altså - jeg var noget skuffet - for jeg havde forestillet mig at se (næsten) alle deres modeller igennem tiderne

Det var der ikke - men der var da alligevel mange at kigge på (meen )

Hvis du synes du mangler nogle billeder - jamen bare rolig - der er rigtig mange
Men dem må du altså selv se når du får alle billederne (via Henning )
Men helt snydes skal du ikke - her er lige et par stykker mere:

 

 

Og ja - de er altså flotte

 

 

 

 

 

Vi havde aftalt at mødes i restauranten 2½ time efter vi gik ind
men efter bare én time - så havde vi set det hele - 2 gange

Men så kunne vi jo spise i cafeteriet - 100 kr. for en sandwich og sodavand

Eller shoppe lidt - med en betjening der var fuldstændig ligeglad med dig
Så jeg tror faktisk kun at det var Vase og jeg der købte noget
Og så har jeg været der- men så hellere et vetaranbil-museum i Danmark

 

Heldigvis kunne vejene opveje alt

Det var pragtfuldt at swinge sig igennem landskabet
Skulle vi lige have dyppet tæerne i den lille flod vi kom forbi

 

 

 

 

Eftermiddags-stoppet var i byen Imola

Og her ligger en kirke - lidt ud over det sædvanlige
Hele ni kupler - både indvendig og udvendig

Nok den flotteste kirke vi oplevede på vores tur

 

 

 

Flot var den

Og lidt sjov - med det "enestående" tårn
Og så "det skæve tårn" - som gemte sig lidt bagved

 

 

 

 

NU havde tørsten meldt sig

Så vi gik på jagt efter et sted at slukke den
Men det er åbenbart tidligt på sæsonen

Men fossiler giver ikke op så let
Og vi fik skam hvad vi kom efter - med en super betjening

 

 

Turen hjem var ikke ringere end turen ud

Og da vi kom til et lille sving - skulle vi lige strække ben
Og da der var en lille mur - jamen så kunne vi da lige sætte os

At der så var 10 meter ned på den anden side
Jamen - vi sad skam HELT stille

 

 

 

Sidste (meget korte) stop - var lige efter vi rundede en lille kirke
(man kørte simpelthen rundt om koret )

Altså sådan et billede skulle lige i kassen

20 km hjem - en tur i poolen - en enkelt øl
og så var der serveret ved middagsbordet

 

 

 

tilbage til toppen

 

Torsdag: Marmorturen

Igen i dag kørte vi mod nordvest
Og det betød jo at vi fik turen op til Abetone 1.380 meter

Her kørte vi dog bare forbi - og ned i 780 meters højde.

Og så gik det eller op igen til "Passo delle Radici" i 1.529 meters højde
Det var så det højeste pas vi kom over i selve Toscana

 

 

Det betød jo så også, at jeg måtte have et klistermærke

Og det blev jo så også det andet for Knud Erik
Det første var jo på Passo Mendola ved Bolzano

Og der skulle ikke gå ret lang tid før vi skimtede "Marmorbjergene"
i det fjerne (højeste top er "Monte Prado" på 2.054 meter )

 

 

Vi fik en super opkørsel - op i de høje bjerge i Toscana

Vi kom dog til at ligge efter 2 lastvogne - så vi gav dem lige 5 minutter
Men så kunne vi også nyde opkørslen

Første stop på bjergvejen var "Marmorporten"

Så der trillede vi alle ind og satte cyklerne

 

 

Og det er altså noget af en port

Læg lige mærke til Klaus, der er en tredjedel oppe (til højre for porten )
Det er også dér han har taget det andet billede fra.

Vi ved ikke hvor høj porten er - men den er høj

 

 

 

Og vi skulle da ind igennem porten
for inde på den anden side lå der et nedlagt marmorbrud

Skægt at se hvordan de har skåret kæmpestore klodser ud af klippen
og da de så opdager at kvaliteten bliver for dårlig - så stopper de bare

 

 

 

Og det er stort - sådan et marmorbrud (selvom dette var lille)

Læg lige mærke til Henning på det første billede

Og lige mærke til Julle på "Marmor-MC'en"

 

 

 

Vi havde stadig et stykke til toppen - Passo Vestito i 1.100 meters højde

Højeste sted på passet er simpelthen tunnelen (dejlig kølig )

Og lige ved siden af tunnelen var dette herlige relief

 

 

 

Og når man så lige kigger den anden vej - så ser det sådan ud

(mage til flotte fyre skal man lede længe efter )

 

 

 

 

Og jo - man kan se Middelhavet

Ikke noget at sige til at vi nød udsigten

 

 

 

 

Og når man starter i 1.100 meters højde - og skal ned til havets overflade
så har man en fantastisk nedkørsel

Bjergene på den ene side
og Middelhavet på den anden side

 

 

 

Da vi nåede ned - kørte vi ind i Carrara by

Nu havde sulten meldt sig - og Knud var ikke svær at overtale til at skulle have Pizza

Vi havde i øvrigt "mistet" Knud Aage og Mikkel på bjerget
Mercedes'en var begyndt at lyse for noget "stop-and-go-væske"
Så de kørte efter en Mercedes forhandler.
Kors var der varmt i nul meters højde inde i en by

 

 

 

 

 

 

 

"Cave di Carrara"

Det er ikke "bare" et marmorbrud
- det er et helt marmorbjerg

Og vi så kun en brøkdel af det
men sikke en aktivitet
Der er faktisk 3 lastbiler på broen

 

Der brydes ca. 1.500.000 tons marmor i området HVERT år

Og derudover er Carrara forarbejdningssted for yderligere 2.000.000 tons fra andre områder i Italien
Carrara er simpelthen en "Marmor-navle" hvor marmoren brydes, samles, forarbejdes og shippes til hele verdenen

Hvis du en gang kommer derned - så kan du faktisk komme på en "Marmor-Tour" (se linket )

Det var varmt - og ikke mindst støvet (jeg havde stadig marmorstøv på Intruderen da jeg kom hjem )

.

Nå - vi skulle jo hjem igen - og det foregik (heldigvis) op over Passo Vestito igen

Klaus havde mistet lidt luft i baghjulet - og det var jo heldigt

For da det var klaret - så opdagede vi en gammel Moto Guzzi i værkstedet
Og da vi viste interesse for maskinen - så kom "Benzinmanden" hen og tog fat i os
Først troede Klaus at han skulle betale for luften - men nej-nej

.

.

Vi blev inviteret ind i "Det aller helligste"

Her havde han en hel samling af gamle racercykler stående

.

.

.

.

Det viste sig at han var italiensk mester på bane

Altså i 1974 - og han viste stolt sine præmier
og guldmedaljen frem for os

Og hvad hedder så "Benzinmanden" rigtigt
Antonio Rossi - naturligvis
Dér fik vi altså lige respekt for "Benzinmanden"

.

.

Jo-jo - det var godt nok en begivenhedsrig dag

Ikke noget at sige til at vi også denne næstsidste aften i Toscana nød det ekstra
Og nok også med en ekstra øl - vin - rom/Coke eller Irsk Kaffe

Og det forgik selvfølgelig ude på terrassen i 24 graders varme

 

 

 

tilbage til toppen 

 

Fredag: Cinque Terre

Ak - ja - så skal vi ud på vores sidste tur i Toscana
Og klog af skade - så ved vi nu hvor lang tid det tager at køre i Appeninerne

Så tidligt på morgenen fik vi lavet en "reduceret" rute til Cinque Terre
At den så blev endnu kortere - det var jo ikke til at vide på forhånd

Det var så også dagen hvor Knud Aage og Mikkel måtte blive hjemme
(Mecedes'en var på værksted)

 

 

Og klokkeslættet for afgang var stille og roligt blevet tidligere og tidligere
Så i dag var det sat til 07.59

Men alle var skam oppe - og havde fået morgenmad

Så præcis kl. 07.59 trillede vi mod motorvejen ved Pistoia
Noget hurtigere at komme frem på via motorvejen
Hvis man da ikke kører i den gale retning

 

Men det gjorde vi ikke

Men inden vi ramte motorvejen - så holdt vi ved et vejarbejde
Og her gjorde Knud mig opmærksom på at han manglede olie.

Jamen så kører vi da lige ind på en tank - så han kan få købt noget

Knud lærte dog, at når motoren er slukket - og tændingen er på - så lyser olielampen

 

Lige inde Cinque Terre
kommer man igennem La Specia.

Og lige efter har man et herligt vue
over by, hav og havn

Er du på de kanter - så stop lige her

 

 

 

Når man kommer op på toppen kører man lige igennem en tunnel

Og på den anden side af tunnelen - der ligger et cafeteria.
Uha hvor syntes Klaus det var længe siden fællespungen havde været fremme

Klog af skade var de fleste gået over til Cola - i stedet for chokolade
Men vi var et par enkelte der holdt fast - og i dag blev der sendt længselsfulde øjne
efter den perfekte chokolade med flødeskum som vi fik

 

 

 

 

 

 

Og så tog vi ellers kystvejen langs med Cinque Terre (der jo betyder "de 5 jorde" - eller frit oversat "de 5 byer"

Og der ligger jo 5 byer helt nede ved Middelhavet (heraf navnet)
Super lækkert at køre 100 meter oppe - og hele tiden have udsigten ud over havet

Og med sådan en udsigt var det helt naturligt at vi lavede et par stop - og nød den (udsigten )

 

 

 

Målet for vores tur var bl.a. at spise frokost i Vernazza

Og da vi startede med at køre nedad - så blev vejen gradvist dårligere
Vi synes jo nok de kunne have gjort lidt mere ved vedligeholdelsen

Da der manglede ca. en kilometer sluttede vejen og vi parkerede cyklerne
hvor vi nu kunne komme af med dem

 

 

Der var dog en årsag til de dårlige veje

Den 25, oktober 2011 havde der været en "syndflod" ned igennem dalen til Vernazza
Og vejene ned til byen var mere eller mindre forsvundet bl.a. p.g.a et samtidigt "jordskred"

Og jeg skal love for at vi stadig kunne se følgerne på vej ned til byen

 

 

Da vi kom ned i selve byen havde de dog fået styr på det hele

Og hovedgaden bar overhovedet ikke præg af ødelæggelserne

Og alligevel - flere af husene på torvet var ikke blevet fuldt restaureret
Men det skulle ikke afholde os fra at nyde det i denne hyggelige lille by ved Middelhavet

 

 

Og som sagt - så gjort - frokost på torvet i Vernazza

Alt godt fra havet (naturligvis) - rejer, blæksprutter og muslinger

Det eneste der manglede var en tur i bølgen blå

 

 

 

En ting der undrede os - var de utrolig mange mennesker der var i byen
Der var altså ikke ret mange biler på parkeringspladsen

Men det er der en god årsag til - folk tager toget eller båden

Der kører tog imellem alle byerne - ligesom bådene sejler i fast rutefart mellem dem

Hvis man ikke var på motorcykeltur - så var det her absolut en mulighed

 

 

Altså - jeg ved ikke rigtig hvad det er ham Knud hygger sig med

Men det kan da ikke være fordi vi ikke kunne fortsætte ad kystvejen
Og det hverken nede ved Vernazza eller da vi kom op igen fra byen.
(så vi var nødt til at tage motorvejen hjem igen

Vejene var simpelthen lukkede (nok p.g.a. jordskredet - se link ovenfor)
Men det kan være det er p.g.a det her :

 

 

Allerede ved Vernazza havde Intruderen svært ved at starte
Og da vi tankede i La Specia - så var den helt død

Heldigvis var der en flink tankbestyrer der lige satte en starter
Og så startede den jo som en mis (efter at hele værktøjskassen havde været i brug )

Og så var der ham Henning der troede at brug af værktøj går ubemærket hen
men det gør det ikke

 

Det var jo så vores sidste aften - og det forstod vores værtspar rigtig at påskønne

En herlig aften - også fordi Knud Aages Mercedes var kommet hjem igen

Nu skulle vi bare have vores skønhedssøvn inden hjemturen

 

 

 

tilbage til toppen 

 

Lørdag: Toscana - Bolzano

Ufatteligt så hurtigt en uge i godt selskab, godt vejr og godt område kan gå

Pludselig er vi på vej hjem igen (var det ikke i går vi mødtes i Salten )

Til gengæld har vi en masse oplevelser pakket ned i bagagen
Alt fra turen er lagt sammen i de fineste folder - klar til at blive pakket ud igen - når som helst

Så pænt farvel til Toscana, Hotel Giardini og vores fantastiske værtspar

 

Hvad skulle vi have gjort uden Knud Eriks "Dyt" (godt at den blev klar )

Og så startede hjemturen ellers - og så gik det bare galt - hele vejen til Garda
Ruten var jo lagt - og vi forventede at lande i Garda kl. 11:30 - men NEJ

Først fraveg Julle ruten - med det resultat at vi kom på en 20 km omvej
Så kørte han den forkerte ned på motorvejen - 30 km's omvej (i kø hele vejen)
Så vi nærmede os først Garda ved halv to tiden

.

.

Det var så også her vi sagde farvel til Johannes

Han havde lige en aftale med en tysk motorvej
så han stak direkte nordpå ad motorvejen til Brennerpasset

.

.

.

.

 

Er det nemt at komme ind i Garda By - NEJ

Det burde jo være ligetil - men det er det ikke når man støder ind i et lokalt cykelløb

Så vi så det meste af Garda og omegn - inden vi langt om længe kunne trille ind i byen

 

 

 

 

 

 

 

 

Men det lykkedes - vi landede sikkert ved et veldækket frokostbord

Herligt at blive taget så godt imod - trods det sene tidspunkt

 

 

 

 

Er der noget bedre efter en god frokost end at slå mave på sofaneseren

Det skulle da lige være at gå en tur på bredden af Garda Søen

 

 

 

 

Nå - tiden var fremskreden - og vi måtte forkorte den sidste del af turen til Bolzano

Men et enkelt Alpepas skulle vi da opleve - og det blev så Monte Baldo på 1.617 meters højde
Det blev så også det højeste punkt på hele vores Toscana-tur

At det så blev lidt mere spændende end beregnet - uha-uha

 

 

 

Godt nok er Toscana skøn - men se lige det vue der er i en Alpe

Opkøslen til Baldo passet foregik på perfekte veje
Veje som snor sig som de skal - og asfalten er (som altid) perfekt

Og så er man altså nødt til at lave et stop på halvvejen
Sådan en udsigt får man kun i Alperne

 

 

Men som nævnt - så blev det lige lovlig spændende

Under vejs måtte jeg lige stoppe op og se om vi kunne skyde en genvej
Vi havde trods alt et tog som vi skulle nå.

Jeg besluttede at vi tog den lige (læs mest krøllede) vej ned til motorvejen.
At GPS'en så sagde at vi først var i Bolzano kl. 20:14 - det kunne ikke passe
Og det gjorde det så heller ikke

 

Da vi kom ned til motorvejen slog jeg GPS'en fra - jeg kendte heldigvis resten af vejen

Så ved at kigge på "antal km til Bolzano" og dividere med 2 - så ville vi ankomme 18:10
og hvornår var det nu vi skulle være der? Kl.18:10
Og hvornår ankom vi så til banegården i Bolzano? Kl. 18:10

Der er jo ingen grund til unødig ventetid (py-ha )

 

 

Så efter at have fået spændt Intruderen forsvarligt fast på toget
så gik vi over på den anden side af vejen - og fik en ægte italiensk pizza

En fantastisk sidste dag i Italien - på godt og ondt

 

 

 

tilbage til toppen

 

Søndag: Bolzano - Hamburg - Salten

Efter aftensmaden gik vi ombord på toget - og kl. 21:09 trillede vi ud af banegården i Bolzano
At vi så heller ikke havde kørt mere end 500 m før det begyndte at regne - jamen sådan var det planlagt - til mindste detalje

Det havde været en lang dag - det blev hurtigt mørkt - så restaurant-vognen lå øde hen

Næste morgen (stadig i toget) stoppede det i Hildesheim - og så var rygerne på banen

Lidt morgenmad i toget - og så ellers bare lidt morgentoilette.

 

Vi skulle have været inde kl. 11:41
Men var en time forsinket
Så derfor fandt vi en bid brød i Hamburg

Og så var det ellers bare lige at vente på Cyklerne
som sandelig var kommet sikkert til Hamburg

Turen til grænsen gik fint - fint

 

Sidste stop på turen var tanken ved Frøslev - nu skulle der bare fyldes op til sting.

Ingen problemer - altså indtil Julle trykkede på starteren - og der skete NADA
Når jeg drejede tændingsnøglen lyste olielampen et kort øjeblik - så gik den også ud

Men hvad har man venner til - men efter at have prøvet i samtlige gear - var der heller ikke mere "strøm" på vennerne

Behøver jeg at sige, at regnen stod ned i stride strømme (den var der "strøm" på )

 

Aage havde fået fat i et sæt starterkabler - og så var det vel bare at forbinde dem
Men nej - den startede fint - men idet vi fjernede dem - så døde Intruderen

Resultatet blev at vi omgrupperede lidt baggage - og satte Intruderen lige midt i overvågningskameraets søgelys.

Og så fik Julle ellers et bagsæde stillet til rådighed hos Henning

Og så gik det ellers fuldt læsset mod Salten/Them

 

Fik vi overhovedet sagt pænt farvel (jo det gjorde vi )

tilbage til toppen

 

Mandag: Julles Intruder kom hjem

Altså - med et batteri der er faldet fuldstændig sammen - så går den ikke længere

Så på trods af ihærdige forsøg fra Toscana-gruppen - lykkedes det ikke at skubbe den i gang.
Selv et ladekabel - med strøm fra Aage - gav ikke noget resultat.

Så Julle fik en bagsædeplads hos Henning

 

 

 

Mandag lånte jeg Johannes' trailer - og så gik det ellers med 70/80 km/t til Frøslev

Her kørte jeg lige over grænsen og købte et nyt batteri hos min veninde i Hein-Gericke.
Og så blev P-pladsen lavet om til Motorcykel-værksted

Nu var det så ikke noget problem, at køre Intruderen op på traileren
Og sådan ser det så ud når man kigger i bakspejlet

 

 

Og hvad havde vi så af "uheld" på turen:

tilbage til toppen

 

Epilog:

Gamle venner er som gamle vine
- de bliver bedre og bedre
Og jo ældre man bliver
- desto mere sætter man pris på dem

Og skal vi ikke lige lade den stå

 

En oplevelse rigere

 

PS: Næste år tager vi til Dolomitterne - også i uge 25