Alpe-pas-tur

Inden selve beskrivelsen af turen, får du lige et kort over den del af turen, som indeholder de tre pas, som vi "besteg" :-)

Starten er nede i venstre hjørne - og vi kørte så rundturen i den modsatte retning af, hvad man normalt kører i en rundkørsel - altså nordøst på først - så stik syd - og endelig vestpå - tilbage til udgangspunktet.

Vild begejstring da vi så vejret - så efter morgenmaden - så var det ellers ned og få motorcyklerne ud af HI-Ace'en.

Sidespejlene og vindskærm skulle lige monteres igen - og så ellers checke, at værktøjet, lappegrejet og reservedunkene var med i sadeltaskerne - man kan vel ikke være forsigtig nok :-)

Herefter gik turen så de 16 km ned fra Anzére til Sion - og så ellers vestpå til Brig - og nordøst på til Ulrichen (som du kan finde på kortet).

Inden da - så standsede vi lige i en lille by, hvor vi købte lidt "mundgodt" hos den lokale bager - og fandt så en lille rasteplads langs med Rhonen, som man følger hele vejen.

Kort før Gletsch ændrer landskabet fuldstændig karakter - nu starter bjergkørslen for alvor. Pludselig har du vejen op over Grimselpasset foran dig - og du kører i hårnålesving og gennem tunneler på vejen op.

Vi vælger så at følge vejen op over Furka-passet (selvom vejen over Grimselpasset ser lovende ud).

Og sikket et syn der møder os - serpentinervejen op til Furka-passet med Rhone-gletcheren lige op af - og så denne pragtfulde bjergluft, der fylder dine lunger.

Furka-passet er 2.436 meter oppe - godt nok :-)

Næsten på toppen ligger der et traktørsted (Belvedere), hvor du kan nyde udsigten ud over bjergene - mens du nyder en Weiss-beer (hvis det ikke var fordi, der havde været et hold tyske turister forbi - og drukket dem alle) - så det blev en lokal schweizisk øl (men den er nu heller ikke så ringe endda :-)

Og ja - det er vores motorcykler, som Bente har i baghovedet :-)

Og her er så den flotte (udsigt :-) med vejen op til både Furka og Grimsel.
Og så var der lige den smukke (Rhone-gletcher).
Imponerende at se hvor en af Europas største floder fødes.

Alting har en ende (selvom man jo ikke kan få nok af Furka - kunne godt bruge en hel dag dér).

Men tog så turen ned (på den anden side) - og det er ikke kedelig kørsel - ned til Andermatt, hvor vi fandt en restaurant - for uden mad og drikke :-)
Fra Andermatt kan man se op ad Oberalp-passet - som heller ikke er så ringe (der springer Rhinen i øvrigt ud)

Vi fortsatte sydpå - op over Sct. Gotthard passet (2.108 meter) - og da der var vejarbejde kom vi tilfældigt op ad den gamle brostens belagte vej - heldigvis - for det skal du ikke snyde dig selv for (når du nu også vil prøve :-)

Jeg talte ikke hvor mange hårnålesving, der er - men over 50 er ikke helt galt, så hvis du virkelig er til det - så er det her.

På begge billeder kan du se Bente sno sig ned ad passet.

Ske hvad der vil - te skal der til - så et lille stop og en kop te på vejen op til Nufenen-passet (2.478 meter) - rutens højeste punkt.
Turen op er langt fra så anstrengende som de to andre - men ikke mindre betagende.

Og her er beviset så (2.478 m) - og hvis turen op er betagende, ja så er udsigten på toppen det ikke mindre.

Nok den flotteste man kan forestille sig (hvis man ellers er til den slags bjerg-udsigter :-)

Men vejret skal altså også være til det - og der kunne vi ikke klage - 24 grader på toppen - og 29,2 grader nede i dalene.
Og var det noget vi bruge - Bentes udtryk siger vidst alt :-)

Turen ned var virkelig god - tilpas med sving og udsigtspunkter - indtil vi nåede Ulrichen igen - og så ellers hjem igen via Brig til Sion - og så ellers den tidligere omtalte 16 km "hårnålsbefængte" tur op til Anzére.

Og gik det noget stærkere end da vi kørte ned i morges - nu havde vi virkelig fået træningen - så nu var det ikke os, der blev overhalet af de "indfødte" hele tiden :-)

320 km - ad de bedste mc-veje, som du overhovedet kan forestille dig.
Det har simpelthen været "turen" - det bliver svært at finde noget bedre.