Billeder fra Bad Grund - Harzen

Utroligt nok ser alle glade ud på begge billeder

Det første er taget i Lunden om morgenen inden vi tog af sted
Og det andet er taget lige inden vi startede hjemturen

Og når man tænker på hvad vi udsatte os selv og hinanden for - så er det egentlig flot klaret.
Nå - det lyder slemt - men så slemt var det nu heller ikke

Men lad mig lige starte med hvordan vejret artede sig på turen (så er det overstået )

Torsdag var der let støvregn fra morgenstunden - men da vi nåede ned i Sønderjylland - så holdt det faktisk tørt.
Fredag faldt duggen rimelig tæt - men vejene blev dog tørre over middag.
Lørdag regnede det - så kort kan det siges. Ahh - midt på eftermiddagen var der et lille ophold.
Søndag startede vi i solskin - men da vi passerede grænsen - stod der en stiv kuling fra vest - med regn.

Så jeg lover dig - selv de mindst smidige blev ualmindelig gode i at (specielt iføre) sig sit regntøj

Mange har rystet på hovedet af Julles lille værksted, som han altid har i sadeltasken.
Men nu er der da en mere, der er taknemmelig over det udvalg af bolte og møtrikker (forkromede naturligvis ), som Julle altid slæber med sig.
Og glemte vi også lige at kommentere det kæmpe udvalg af alt indenfor det nyeste nye i motorbeklædning, som deltagerne havde iført sig.
Se bare hvor omsværmet Hans er i sin nye jakke

Inden vi skulle indtage aftensmaden - så skulle vi jo lige finde ud af hvor vi skulle sidde.
Og her havde arrangørerne spredt nogle svar rundt på de enkelte pladser.

Og så trak man ellers spørgsmålet op af hatten hjelmen - og skulle finde sin plads
Jeg tror Julle havde lavet koks i det - for det var stort set umuligt

Men hvis du godt kunne tænke dig at kende det "rigtige" svar på spørgsmålene
Så kan du finde dem her i det lille skema: Bordplan

Og det hele klappede - under kyndig betjening af Simon og Elaine.

Inden vi spiste (og efter ) - så var baren det naturlige samlingssted.

Faktisk kunne man godt nå mere end én - og det var først sidst på aftenen at Simon løb tør for nogle af herlighederne.

Han var i øvrigt hjælpsom med alt - og jeg mener virkelig ALT.

Godt nok havde vi lagt nogle turforslag ud på hjemmesiden inden vi tog af sted.

Men derfor kunne vi jo godt lige "refresh your memory"
Det kunne i øvrigt have været sparet - vi lavede alligevel om på det - hver dag

Men vi havde mange planer - og ingen blev ført ud i livet
Men man er vel ikke rådvild - så vi kom skam af sted - bare på en anden tur.

Og havde vi kørt 10 km inden vi kun var det halve tilbage - jeg tvivler

Men så kan man vel benytte ventetiden til få samlet sin cykel (bare sådan nogenlunde )

Men alt lykkes jo som bekendt i en gasovn (sådan en havde vi dog ikke ) - men samlet blev vi igen - og så indtog vi ellers duften af alskens krydderier i tysklands største krydderhave.
Og så havde de jo altså også en herlig kop chokolade - så den indtog vi også

På vejen til Werningerode stoppede vi lige på stationen "Drei Annen Hohne"

Her var vi så heldige at et af de gamle damplokomotiver var ved at få fyldt vand på
Og så var der der jo rig mulighed for at få det foreviget.

At det så også futtede af sted lidt efter - det gjorde det jo ikke dårligere
Klik på det første billede - og se det "futte"

Inde i Werningerode lavede vi lige om på, hvor vi spiste - for efter at have kørt på nogle gedestier op til slottet - så tog vi den anden gedesti ned igen - og spiste så på torvet.

Hvad man måske ikke lige fornemmer af billedet er, at det var meget koldt om fingrene at sidde og holde om øllet

Det var til gengæld lækkert at få en omgang lækre friske hvide asparges.

Jeg tror også at alle var indstillet på asparges - men da det tog tre kvarter at bestille - så var der altså "nogen" der ikke lige havde den nødvendige tålmod.

Men hvad gør det, når der ligger en "Carrybratwurstverkauf" lige ved siden af - og så var der endda også tid til at tage en lille "morfar" på sofaneseren

Efter frokost var vejene til gengæld blevet tørre - og det udnyttede vi så også til fulde

Efter et lille stykke motortrafikvej gik det opad - fra Oker til Okertalsperre - hvor vi lige nød udsigten inden vi tog de krøllede veje til til Lauthental via Clausthal-Zellerfeld.

Her stoppede vi ved bjergmuseet (der var lukket ) - men pludselig tog en vis herre ved RedakSøren og Hans - og vi så dem først noget senere.  De havde lige lavet et ekstra "kørekurvetekniskkursus"

Aftensmaden stod næsten hver dag på suppe, steg og is - skal vi kalde det god solid mad - så alle kunne få fyldt depoterne op

Alle køreholdene havde forberedt lidt underholdning - og fredag aften var det "Snegleholdet" der lagde ud med børnekurserier, sketsch om spindelvævs betrængte kvinder, den lille fugl i kokassen og MC-Fossilernes nye Slawsang

Lørdag, den 15. maj 2010 fyldte Julle 60 år - og jeg skal da love for, at jeg fik en fødselsdag, som hverken jeg eller de andre deltagere vil glemme

Det startede allerede ved morgenbordet, hvor der var strøet fødselsdagsflag over hele bordet - og rundstykkerne var festligt pyntet.

Der var hængt banner op med "Happy Birthday" og der blev sunget fødselsdagssang

Om aftenen blev der også sunget for "Der Alte" - og pludselig kom Simon med en fødselsdagskage, der bare sagde Spar-to

På trods af rygerlunger m.m. lykkedes det Julle at puste alle lysene ud i et drag

Og der var kage nok til alle. Og så var der også lige fødselsdagsgaver til ham.
Og nogen må jo have kendt til Julles svaghed for the og thekrus. Et imponerende krus med Kyffhäuser og guldkant - og en spændende the

Selvfølgelig tak for gaven (den er allerede taget i brug ) - men ikke mindst for en uforglemmelig dag (og den skal I høre om nu )

Det regnede (hvem var det også der havde fødselsdag )

Ikke desto mindre var der 14 velpåklædte Fossiler der trodsede vejrguderne og drog ud på den planlagte tur til Kyffhäuser.

Ahh - en lidt modificeret rute - men tæt på
(bær over med referatet (jeg var jo ikke selv med på turen))

Første stop var ved koncentrationslejren ved Nordhausen - inden man trillede op ad strækningen til Kyffhäuser.

Og efter hvad RedakSøren fortalte - så er den bare super. For det meste i andet gear - og så ellers med cyklen ned til den ene side - over til den anden - og så ellers tungen lige i munden de næste 9 km.
(den er der jo nogen der stadig har til gode)

Selve Kyffhäuser er jo også et besøg værd.
Et kæmpe monument (Kejser Wilhelm) og en borgruin.

Og så ellers Europas dybeste brønd (176 m).

Men herefter begyndte der for alvor at ske noget (som vi godt kunne have undværet)

Lige før Rappbodetalsperre skulle RedakSøren lige tjekke kortet - og kørte så ind til siden.

Desværre var der en kant - og når man  ikke lige får fat i jorden med det samme - så er resultatet givet. RedakSøren og cykel trimler ned i grøften til højre - og får nogle grimme skrammer (plus et brækket bremsegreb - og en grim trækning op gennem ringfinger og armen)

På turen hjem får Henning og Jette lige lagt cyklen ned i en hårnål (heldigvis uden de store skrammer (hverken på cyklen eller sig selv) - og da Kaj Verner (flink som han er) lige vil hjælpe til - så får han ikke sat sin cykel i gear - med det resultat at den triller fremad og vælter - med en grim skramme på kåben.

Heldigvis - er alle OK - og cyklerne skal "bare" forbi og repareres - det vigtigste - alle er velankomne til Dannevang igen

Det andet hold (Det udvidede sneglehold ) kørte hele 3 km hen til drypstenshulerne i Bad Grund.

Her gik vi så under jorden - og oplevede både geologi, anatomi og gastronomi

Sidstnævnte bestod typisk af en kop chokolade til at varme sig på.
Udenfor stod regnen ned i lår tykke stråler

Vi besluttede os dog for at køre hele 15 km til Lauthental

Og her besøgte vi så "Bergbaumuseum", som jo er resterne af en gammel sølvmine. Selve produktionen stoppede i 1931, da det ikke længere var rentabelt.

Og der var masser at se på - bl.a. de små modeller, der viste hvordan hele minen fungerede i gamle dage.

Men vi skulle selvfølgelig også ind i selve minen (så vi gik under jorden - igen ) - det foregik i tog - og vi kom da frem, selvom der jo var flere som syntes at vi godt kunne have bestilt pladser på 1. klasse . Inde i minen fik vi en fin gennemgang af hvad man havde brudt og hvordan man gjorde det. Et lille kirkerum er der også derinde - og jeg kan ikke huske hvor mange der omkom derinde - men det var mange.

Efter bjergmuseet spiste vi en herlig frokost (Heidi så godt ud) på den anden side af vejen

Og da det havde tørret op - så fortsatte vi til Hahnenklee, hvor det lykkedes at miste nogen af deltagerne (på en strækning på 10 km ) - Og det var skam ikke de sidste - nej de 3 første og de to sidste ankom i samlet trop til stavkirken - men så lykkedes det altså også de fire midterste at blive væk i hele to hold

Men vi kom da i kirke (nok en gang) - og kørte hjem igen i regnvejr (hele 48 km på en hel dag )

Og aftenen bød jo på den helt store underholdning i alle afskygninger

Køreholdene havde jo hver især forberedt et indslag

Og Bruno havde lige historien om Lille IB, Far, Mor og de tre små Bjørne med
Og jeg skal da lige love for at der var fut over feltet, da Lille Ib, Far og mor var ude at opleve de tre små bjørne

Så der blev drønet rundt - grinet - og hygget

Næste hold havde "fiskestangspølsespisning" på programmet

En pølse skal spises med følse - og der hører naturligvis sennep til

Og Allan der styrede pølsen for Eigil - nød rigtig at ramme ved siden af - med det resultat at Eigil var smurt ind i sennep - ikke kun i hele hovedet - men også ned ad skjorten

Skal det lige med, at de tabte konkurrencen stort

Sidste køreholds underholdning stod RedakSøren for - idet han havde været i arkiverne og finde spørgsmål frem om MC-Fossilernes historie.
Nu skal I jo ikke snydes for spørgsmålene - så her er tipskuponen

Nu kender jeg jo ikke lige den dybere baggrund for at Knud også ville komme med sit helt eget indslag til underholdningen

Men det lykkedes til fulde

Historien bag Knuds nye look er, at han lige overså den kantsten der var udenfor hotellet.
Og med piben i munden lykkedes det at lave et forlæns rullefald - uden at tage hænderne i brug
Men hvad gør det - han er i god bedring - Dorte lappede ham fint sammen - og vi andre er næsten holdt op med at grine

Jo-Jo - det var en begivenhedsrig fødselsdag, som Julle han fejrede - godt at det ikke gik værre - når man tænker på alle hændelserne.

Søndag stod den på turen hjem

Men nu var det gode vejr jo også endelig kommet til Harzen

Så det var da altid noget, at vi kunne komme tørskoede helt til den danske grænse.

Her fik vi jo som nævnt kuling og regn fra nordvest - spændende - specielt at køre over Vejle Fjord Broen

Det kan godt være at vi ikke fik kørt så meget på cyklerne som vi havde drømt om - men humøret var til gengæld højt
Så med det i baghovedet - så blev det trods alt en Kr. Himmelfartstur som vi aldrig glemmer.
Så tak til alle der deltog - og til Simon, som tryllede både i baren og ikke mindst med at lappe lidt på cyklerne.

På gensyn til næste år - alle andre steder end til Harzen

Således oplevet

Julle

Du er velkommen til at linke alt det du vil til min hjemmeside
Men tekst og billeder er beskyttet af ophavsret - og må kun gengives (helt eller delvist) med min tilladelse.

Oprettet 30.11.1998                                        
Sidst rettet:
søndag, 05. september 2010

Web-master: Julle