Dargaville - Vestkysten og Kauri skovene

Hvad kan man opleve i Dargaville? Intet - absolut intet - men vi havde valgt stedet fordi det lå på vejen op nordpå - tilpas langt nordpå og alligevel ikke længere end vi kunne klare at køre efter 1½ døgn i en flyvemaskine.

Og så var der jo alligevel noget at kigge på. Vestkysten var som en drøm - en 100 km lang strand men det Tasmanske hav lige udenfor døren.

Det er også her at resterne af de store Kauri skove ligger.

Imellem Dargaville og Hokianga Harbour ligger der flere områder med Kauri træer. Alle steder går man rundt i området på gangstier, der er hævet over jorden.

Årsagen er at Kauri træernes rødder er utrolig sårbare - så man kan faktisk slå et træ ihjel ved "at træde det over tæerne"

Og de er imponerende. Sådan er "fyr" her er typisk omkring tusind år gammel. Træet er næsten udryddet da både Maorier og Kiwier (englænderne) fældede og brugte træerne.

Kauri træet er meget langsomt voksende, men man har fredet de eksisterende og også sikret fremtiden med nye træer.

Og store er de - se lige denne væltede kæmpe med en diameter på omkring 2 meter.

Udover Kauri træer er der i øvrigt et væld af (for os) fremmede træer. Palmer eller "Fern" som de kaldes gror overalt på den nordlige del af øen.

Men selvom vi syntes de var store, så havde vi en overraskelse tilgode.

Her er den så - en af skovens virkelige kæmper.

Vi havde hørt om den - så vi bevægede os igennem skoven (på stier) og så mange af de store træer (2 meter i diameter) indtil vi rundede et hjørne - og så stod det pludselig foran os - badet i sollyset, som var der var sat en projektør på.

Læg lige mærke til menneskerne nederst i højre hjørne.

Te Matua Ngahere (Skovens fader) med en omkreds på 16,41 meter - altså en diameter på hele 5,22 meter.

Forestil dig at stå foran så stort et træ. Man fatter det slet ikke - det er så stort, at selv de andre store træer vi havde set, pludselig virkede meget små.

Og så har de en helt speciel bark.

Læg mærke til de store "skæl" som barken består af - og læg også mærke til de steder hvor der ikke er nogen.

Den smider simpelthen barken af i skaller - se faktisk ud som om den skaller.

I dag bruges Kauri træet i forbindelse med fremstillingen af forskellige brugsting. Og som det ses af billedet også til at fremstille souvenirs.

Vi købte selv et par flaskebakker af Kauri træ (altså en brugsting) men ellers laves der en masse smykker og figurer af træet.

Men check lige en butik - men sådan så mange huse ud i det område.

Ude ved selve vestkysten lå "Baylys Beach" - et af mange små steder hvor man kunne nyde havet og klitterne.

Dette er vitterlig det man kan kalde "Dødens gab" (hejen er nemlig død) - men ellers er den ikke særlig stor vel ca. 70 cm, så helt så skræk indjagende er den ikke.

Da jeg var ude at svømme (læs: tumle rundt i brændingen) svømmede der pludselig en rokke lige forbi mig - jeg vil skyde den til at have været ca 60-70 cm i vingefang.

Jo jo - det var spændende sådan at bade i fremmede vande.

I Baylys Beach kan man også opleve "Funky Fish" - et fantastisk spisested. Og hvis du ønsker at indtage en lækker fiskemiddag her - så skal du huske at bestille bord - For selvom det ligger udenfor lands lov og ret - så er der fulde huse hver aften.

Men det er ikke kun maden der er god - det er udsmykningen også.
Se lige de næste tre billeder - det ser man ikke hver dag.

Efter Kauri skovene og vestkysten tog vi en enkelt overnatning i Omapere ved Hokianga Harbour.
(synes du at det er nogle underlige navne de har - så prøv om du kan udtale dem :-)

Omapere ligger lige ud til Hokianga Harbour - og der er simpelthen en udsigt som man ikke kan finde herhjemme. Og så ligger priserne på husene i omegnen af 400 - 500 tusind kroner.

Så her nød vi både en lille slapper - og nok en herlig middag på det lokale hotel.

(det er altså udsigten fra vores værelse du har her - mums)

Nå men det var så blot de tre første overnatninger - men allerede nu havde vi oplevet utrolig meget - og også blevet noget solskoldede (hvilket jo også fremgår af min pande :-) - selvom jeg vil påstå, at det er den røde farve på min polo der giver et genskin.