Swim with the Dolphins

Allerede inden vi kom ombord blev der taget et billede af os - og forventningerne var også skruet helt op da vi to dage før købte billetterne (til 115 NZD pr. stk.)

Vi havde også været rundt i forskellige forretninger for at få fat i et undervands-engangs-kamera - og det var da også lykkedes - så nu var vi klar til "Dolphin Adventure" med "Fullers".

Nu er det jo ikke sådan at sådan nogle delfiner er meget territoriale - så derfor var det jo et spørgsmål om at finde dem først. Og man skal lede længe efter et skønnere sted end Bay of Island at lede - så vi satte ud på en skøn sejltur blandt alle de mange øer - og så var de der:

Så ud og ligge på maven i stævnen af skibet - med ansigtet 30 cm over vandoverfladen - og så ellers se delfinerne komme helt op til overfladen - dreje sig rundt på maven og kigge op på hvad det er for en "fisk" der ligger der og kigger ned på dem.

Imponerende at se hvor adrætte de store dyr de er (de voksne vejer op til 300 kg).

Og selvom vi sejler med en "fornuftig" fart, så bevæger de sig næsten ikke for at følge med.

Der kan vi altså ikke være med

Man kan slet ikke blive træt af studere dem når de svømmer tæt omkring båden - og hvor let de som ingenting pludselig sætter fart på og på et øjeblik er et godt stykke foran båden.
Og at delfiner er legesyge fik vi flere beviser på.

Der var specielt en fire stykker som viste hvordan man hopper ud af vandet - men det er faktisk svært at fange med kameraet - så jeg har utrolig mange billede af vand der plasker (efter de er forsvundet) - men et enkelt blev det da til :-)

Og så var der lige det der med de der undervandsbilleder - men ak - den gik ikke.
Flokken - der bestod af omkring 30 delfiner havde unger (vi talte 3 små unger på en meters penge). Og når de har unger er det ikke tilladt at dykke med dem, da det kan forstyrre ungerne så de ikke får den mad de skal have - for slet ikke at tale om, at moderen godt kan være meget aggressiv.

Så NEJ - ingen undervandsbilleder.

Vi prøvede at finde en anden flok - men fandt ingen.

Til gengæld kom vi forbi et par pingviner. Jo-Jo den er god nok. Normalt forbinder man pingviner med Antarktis og isbjerge, men der er skam pingviner i de New Zealandske farvande - nemlig den blå dværgpingvin. Og stor er den ikke.

Dværgpingvin (Eudyptula minor)
Dværgpingviner er ca. 40 cm høje og vejer 0,9-1,1 kg. Dværgpingviner har deres egen slægt og tilhører gruppen af dykkerpingviner. De lever i de varmere vande langs kysterne ved syd Australien, Tasmanien og New Zealand. Dværgpingvinen er den mindste af alle pingvinarter. De er hvide på bugen og blå/grå på ryggen. Om dagen jager dværg pingvinerne føde i havet, og når det bliver mørkt vender de tilbage til deres huler på land, som godt kan ligge op til halvanden kilometer inde på land. Man ser sjældent dværgpingviner, men man mener at der i dag er omkring 500.000 ynglepar.

Sidst på dagen var vi heldige at støde på suler, der dykkede efter fisk.

Det var et flot syn at se disse store fugle komme flyvende i ca. 30 meters højde - standse lidt op i luften - spejdende efter fisk - for derefter sætte kurs direkte mod vandet og i sidste øjeblik folde vingerne helt ned langs med kroppen og dykke ned efter en fisk.

Vi sluttede sejlturen med at sejle ind til en af øerne og dér fik vi da mulighed for at tage en tur i vandet - så med lidt god vilje kunne man jo godt sige at vi svømmede med delfiner (de var jo godt flere sømil væk) - men skønt var det.