Gornergrat - Toppen af Europa

Gornergrat
er en "lille" bjergtop på 3.135 meter, som ligger 45 minutters kørsel op med
tandhjulsbanen fra Zermatt.
Det er lidt dyrt at tage derop - ca. 175,- kr. for én enkelt billet.

Og
en enkelt var lige nøjagtig hvad vi købte - for vi ville nemlig på
bjergvandring.
Men først skulle vi da lige nyde at være på toppen af Europa - og i hvert
fald se toppen.

Og
flot - det er det. Uanset hvor man vender blikket, så er der en fantastisk
udsigt til nogen af Europas højeste (Monte Rosa på 4.634 m) og smukkeste
(Matterhorn på 4.478 m)
Man kan næsten ikke få nok - for slet ikke at forglemme gletcherne.
Hele
seks gletsjere "snor" sig rundt om Gornergrat.
Her er vi så foreviget af en japaner, som var meget hjælpsom (men er de ikke
altid det :-)
En lunch blev det også til inden vi startede nedturen (som vi jo havde
besluttet os for at tage til fods).

Men
der blev skam også tid til at kigge på floraen - og som det fremgår af det
første billede, så gør de ikke meget væsen af sig - men efterhånden som vi kom
længere ned, så steg de både i størrelse og farveflor (selv insekter var der).

Og
hvor er verdens centrum - jamen det er da mig (eller dig) - sådan føler vi det
jo nok hver især - men prøv lige at fornemme naturen i dette vilde landskab - så
er vi nok ikke så store alligevel !!!
(Bente med Matterhorn til venstre)

På
vejen ned passerede vi også en enkelt gang tandhjulsbanen - og den var da så
spændende, at jeg lige skulle have et billede af den.
Spændende blev det i hvert fald, da jeg hørte noget bag - og ganske rigtig - dér
kom toget så.

Og
da vi lidt senere passerede banen (for sidste gang) så skulle vi ind under den.
Og hvem stod og hyggede sig der.
Jeg kender i hvert fald én, som ikke hyggede sig helt så meget, da hun skulle
passere :-)

Og
inden vi nåede ned til skovgrænsen, fik vi et fantastisk vue ned over Zermatt.
Det første billede er taget uden zoom - så du kan se størrelsen - og det andet
så med fuld zoom.
Og vi var kun halvvejs.

3/4-dele
nede - fandt vi et lille traktørsted, hvor vi købte 3 vand (Gør det aldrig - det
koster 75,- :-)
Ned kom vi - en oplevelse rigere - og ikke mindst nogle ømme benmuskler
rigere :-)
Og turen - den var jo berammet til 3 timer - men "die dumme dänen" havde jo
for travlt - skyndte sig for meget i starten - og holdt for få pauser.
Så derfor tog turen jo 3½ time i stedet - og tro mig - det sidste stykke er
det værste :-)
Manglede
du lige et billede af Matterhorn - jamen det skal du da ikke snydes for - her
"hun" så - i al sin skønhed og gru.
Imponerende.
Havde turen her så noget med motorcykler at gøre? Næh - men det var jo heller
ikke kun derfor vi var taget til Schweiz :-)
