HI-Ace eller VW?

Dette er en lille ekstra side om vores skitur til Folgarida, som bare handler om de ting der IKKE har noget med ski at gøre.

Helt præcist så handler den bare om hvordan vi fik os transporteret frem og tilbage.

Turen ned til Brez

Det hele startede ellers meget godt - afgang fra Them fredag eftermiddag (efter at have brugt skovlen for at grave HI-Acen ud af 40 cm sne i indkørslen) - og så ellers ned til Vejle, hvor vi samlede Christina og Thomas op ved stationen.

Ved grænsen "provianterede" vi - så der også var lidt at væde ganen med. Og så stod den ellers på 970 km tysk motorvej til grænseovergangen ved Füssen. Så nu manglede vi bare 270 km - op over Fernpasset og Brennerpasset.

Men 1 km før toppen af Fernpass gik det galt. HI-Acen fik en meget mærkelig lyd (i motoren) - så lige efter toppen holdt vi ind til siden og kiggede efter.

Der var kulsort i motorrummet - olie over det hele - og inde i motoren - der var der ikke noget. Det stod hurtig klart at vi ikke kunne gøre ret meget - men prøvede alligevel om vi kunne se noget - så derfor startede jeg lige motoren - med det resultat at både min skijakke og mine Fjälræv bukser fik "sorte hunde".

Vi besluttede at trille i tomgang ned af Fernpass til den nærmeste tankstation - og her var der en usædvanlig serviceminded tankindehaver som via telefonen fik fat i en biltransporter (og en biludlejer) - det var simpelthen super service.

Så op med HI-Acen på ladet - og så ellers ned til "Ôtztal-bahnhof" hvor vi læssede HI-Acen af hos en Toyota forhandler (det kunne jo være at de kunne lave den) - og mens vi var ved at læsse den af, så kom biludlejeren kørende med en ny Toyota HI-Ace (endda en 9-personers udgave) - det var også super service.

Herefter gik turen via Landeck op over Rechenpass - ned til Merano og endelig til Brez (hvor vores lejlighed ligger)

På vejen op over det sidste pas (Passo delle Palade) måtte vi lige gøre et enkelt "pitstop" så Jacobs dyt kunne komme ned på en temperatur hvor køleren ikke lignede en Islandsk geyser (blæsermotoren var lige gået sig en tur).

Hvor utroligt det end lyder - så ankom vi til lejligheden kun 2½ time senere end beregnet - fantastisk :-)

Frem og tilbage mellem Brez og Folgarida

Nu udstyret med en 9-personers HI-Ace med Skistativ på bagenden var det jo ikke noget problem at komme fra lejligheden i Brez og til Folgarida (der hvor vi stod på ski)

Vi kunne jo alle være i "bussen" inklusive vores udstyr - det kunne ikke være bedre.

Så bussen kørte 08.30 om morgenen og hjem igen omkring kl. 16.00 - Super

Sådan døde HI-Acen

Men jeg skulle jo også have styr på hjemturen - så mandag tog jeg kontakt til Toyota forhandleren i Østrig - om der var mulighed for at få lavet motoren i HI-Acen. Og mandag aften aften kom dommen - det kunne de ikke.

I løbet af tirsdagen undersøgte de om de kunne få fat i en ombytningsmotor - og det kunne de faktisk - fra Wien - men det ville koste næsten lige så meget som at købe en ny brugt - så det droppede jeg hurtigt.

Onsdag fik jeg fat i AB-biler i Silkeborg - og spurgte ham om han stadig havde den grønne VW Transporter (som jeg havde gået og savlet lidt over inden jeg tog af sted) - det havde han - så jeg sagde at den ville jeg gerne købe. Problemet var at jeg jo stod i Italien - HI-Acen stod helt død i Østrig - og VW'en stod i Silkeborg.

Arne (AB-biler) var dog utrolig hjælpsom - så han klarede alt det praktiske med slutseddel, forsikring og auto-trailer via nogle telefonsamtaler og en gang fax frem og tilbage mellem Silkeborg og Folgarida.

Men det løste jo ikke hele problemet - der var stadig ca. 1.500 km mellem Italien og Danmark.

"Rigtige venner"

Jeg tog mig sammen - jeg ringede til Johannes - "Kunne du ikke lige" - og der var ingen tøven overhovedet "jo-da" var svaret.

Fantastisk - Johannes kørte fra Silkeborg fredag eftermiddag - og kørte hele natten ned gennem Tyskland i den nye VW Transporter med en autotrailer bag på - og klokken 10.45 holdt han hos Toyota forhandleren i Østrig - en køretur på 1.220 km alene (hvordan takker man for sådan en indsats?)

Jeg selv kørte fra Brez kl. 08.00 - og via Landeck (hvor vi hentede bil-udlejeren) mødte vi Johannes i Østrig kl. 11.30.

Her flyttede vi så al bagagen over i VW'en - og satte HI-Acen op på autotraileren.

Turen hjem til Them

Heldigvis kunne HI-Acen stadig starte - så den kørte selv op på traileren - og efter at have fået sat den op startede vi hjemturen præcis kl. 12.00.

Den første "hurdle" var Fernpass - ikke særlig langt - men når nu samtlige andre skiløbere også skulle den vej - så tog turen fra Ötztal-Bahnhof til Füssen 3 timer (der er altså kun 78 km)

Og det var ikke os der sinkede eller lavede kø. Vi kunne bare holde stille eller køre 5 km/t lige som de andre.

Men efter den lille tur kom vi jo på motorvejen - og så var det jo bare at følge A7 hele vejen. Det gik faktisk rigtig godt - vi kunne holde en hastighed på ca. 90 km/t (plus/minus).

Og minus - det var fx når vi skulle op ad bakke - specielt omkring Kassel bakkerne. Her kørte vi nogen gange i andet gear med 40 km/t (spændende når man ser en i bakspejlet der kommer med en hastighed der er 4-5 gange så høj). Men det gik fint - ikke særlig hurtigt - men fint.

Skal man have trailerkort (udvidet kørekort) når man kører med sådan et læs - UPS - og for at gøre det ekstra spændende - så blev samtlige biler taget ind til siden ved den dansk-tyske grænse.

Py-ha - det var lidt for spændende

Else Marie var allerede oppe (ahh - klokken var efterhånden blevet syv søndag morgen)

At tænke sig - Johannes tog et lille smut til de østrigske alper - afgang fredag eftermiddag - ankomst igen søndag morgen - en lille tur på 38 timer i en VW Transporter.

En dyr ferie

Som du sikkert kan regne ud - så blev det den dyreste ferie jeg nogensinde har været på:

Ja - det er jo så bare ekstra udgifterne - og så har jeg ikke fået min telefonregning endnu :-)

Så nu er spørgsmålet bare - hvor skal vi tage hen næste gang :-)

Således oplevet - Julle