Suzuki VS1400 Intruder
Den 27.07.1999 blev min helt store drøm opfyldt, da jeg købte en "rigtig"
motorcykel.
Når man een gang har haft motorcykel - ja så er det også naturligt, at man
skal ha' en på et senere tidspunkt. Min første motor cykel var en MotoGuzzi
125 cc (en-cylindret), som jeg havde i et års tid - men den blev hurtigt for
lille - efterhånden som man blev bidt af at køre MC - så derfor blev den i
1970 udskiftet med en BSA 650 Thunderbolt - se det var en rigtig motorcykel
(købt for kr. 10.400,- - og solgt to år senere for nøjagtig samme beløb -
tænk hvis man ikke havde solgt den).
Min
nye motorcykel skulle dog være en chopper - og jeg havde længe regnet med, at
det skulle være en Virago - men så sidste sommer kom jeg tilfældigt forbi en
bilforhandler - og hvad i al verden var det for en, der stod der. Jeg var straks
fyr og flamme - det var bare motorcyklen - så hverken værre eller bedre - om
eftermiddagen stod den hjemme på parcellen.
Valget faldt jo altså på en Suzuki VS1400 Intruder - og jeg må jo med skam
erkende, at jeg havde ALDRIG hverken set eller hørt om den før. Det har jeg
så nu - og jeg vil da også give MC-revuen fuldstændig ret, når den i 1987
skrev: "Den er som chopper skal være - Stor, doven og overlegen."
Min Intruder er også fra 1987 - og kommer fra USA, så derfor var der også
lidt arbejde med at få den på danske plader. På undersiderne har jeg
beskrevet, hvordan det er sket - både for så vidt angår selve papir-arbejdet
og også de ting, som jeg har lavet i vinteren 1999/2000.
På siden "Før/Nu" kan du se, hvordan den så ud da jeg fik den og
hvordan den ser ud i dag.
På siden "Registrering" har jeg beskrevet, hvad der skal til for
at få den på danske papirer.
Tilbage til toppen
