privatpc.gif (2733 bytes)

Køkken

   

Retur

 

Køkkenvask - 8. maj 2010

Da Bente flyttede ind i 2002 lavede jeg nyt køkken - og satte bl.a. jo også en ny køkkenvask i.

Og i otte år har jeg ærgret mig over at jeg lige fik skåret hullet til den en anelse for stor
Så i det bageste venstre hjørne kunne man kigge ned i køkkenskabet ovenfra

Men så her forleden - så var jeg lige oppe at hilse på Ove i Invita køkken - og hørte ham om man ikke kunne få en køkkenvask der var lidt større (specielt i dybden af bordpladen)

 

Og det kunne man - og så var den jo også lidt mere moderne

Men den gamle skulle jo lige af først. Så i gang med at afmontere vandtilslutning og afløb.
Afløbet gav ikke de store problemer - og når der er balofix på vandtilførslen så er det jo bare at lukke for dem - og så skrue blandingsbatteriet fra. Men ak - den til det varme vand kunne ikke lukke helt - og jeg lover dig - der kommer rigtig meget vand ud af sådan et vandrør  - og hele gulvet sejler i varmt vand - og så tager det altså lidt tid at få lukket for hovedhanen
Men to timer senere var det hele tørret op - og der var indkøbt to nye balofix - og behørigt monteret.

 

Og så var det jo om ikke at lave den samme fejl som sidst

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg målte - og hvor mange gange jeg kontrollerede om skabelonen lå på det helt rigtige sted - men på et tidspunkt var det tid at strege op - og starte stiksaven

Den nye køkkenvask er også væsentlig længere end den gamle - så det var lidt af et puslespil at få skåret ud i bordpladen - hen over skabselementerne

 

YES - den passede - første gang

Selv Bente og Bella syntes at det så godt ud  - og så behøver man jo ikke mere ros

Inden blandingsbatteriet skulle på, så kunne jeg jo lige så godt pudse det - så op i motorcykelværkstedet og hente Autosolen
Men så blev også det som nyt.

 

Afløbet var ikke det store problem - dog måtte jeg lige rengøre nogle af de gamle rør for at få det nye til at passe ned i det rør, der går ned i kælderen.

Og så var det ellers bare med at afprøve om både vand og afløb virkede som det skulle
Og det gjorde det selvfølgelig
Hvad mener du ellers om "skærepladen" som følger med vasken - smart når der skal ordnes grøntsager - og så er der jo stadig meget bordplads

 

Den nye køkkenvask går også en del længere ned i køkkenskabet - så stativet til skraldebøtten skulle også flyttes lidt længere ned - og det var ikke bare sådan lige til. Dér hvor den nederste forreste skrue skulle sidde - der sidder også beslaget til lågen.

Men - med lidt kreativitet - og fingersnilde - så tilpassede jeg afstandsklodsen - og så kunne den samme skrue både holde skraldebøttestativet og beslaget til lågen

Læg også lige mærke til at kassen rundt om rørene nu også - efter otte år - er blevet malet

 

Så det eneste der nu mangler er at flytte alt det der står inde på spisebordet på plads i køkkenskabet igen

Jo - jo - det var skam en god lørdag - når det nu alligevel regnede

Julle

 

 

Du er velkommen til at linke alt det du vil til min hjemmeside
Men tekst og billeder er beskyttet af ophavsret - og må kun gengives (helt eller delvist) med min tilladelse.

Oprettet 30.11.1998                                        
Sidst rettet:
søndag, 05. september 2010

Web-master: Julle