Nyt vindue og ny beklædning på kvisten

 

 

 

 

 

Først skal man så grueligt mere igennem - men det viser sig jo altid, at det bliver bedre i den sidste ende - og her var udskiftningen af vindue og beklædning på kvisten heller ikke nogen undtagelse.

Første dag stod i nedrivningens tegn, hvor de gamle vinduer og den gamle beklædning røg sig en tur.

Det gav en større bunke i forhaven som Bente dog tog sig kærligt af, mens jeg fik lavet en ramme til det nye vindue - og selvfølgelig skulle vi lige prøve om det passede:

 

Det gjorde det jo så - og så skulle man jo tro, at "det var det" - men glem nu ikke, at der jo faktisk ikke er nogen beklædning overhovedet ude på kvisten.

Den anden dag var lidt sløv - men god.

Nu kommer der ikke vand ned i stuen længere, når vinden er i sydvest og det støvregner. Der var var hverken hul eller revne nogen steder men derimod et sted hvor undertaget gik ind under, hvor det skulle gå oven over - og det er lavet nu.

Udhængsbrædderne på kvisten blev malet - og det gjorde Jannies vindue også (det trængte godt nok meget) - så noget fik jeg da lavet :-)

Tredje dag står i opbygningens tegn - og vanen tro bliver også kvisten "smykket" med guldfolie - mindre kan vel ikke gøre det :-)

Og nu begynder vi også at kunne forestille os hvordan slutresultatet kommer til at se ud.

 

 

 

 

 

 

Men nu skal jeg jo ikke tage hele æren - for hvis vi ikke havde været to, hvem siger så at jeg overhovedet var blevet færdig. Så efter guldpapiret gik Lasse i gang med at skære alle beklædningsbrædderne til i både vinkel, smig og længde.

Først lavede vi alle "inder brædderne" til de to sider af vinduet - og det gør det lidt lettere, når man ikke skal måle hvert eneste bræt - men kan serie producere.

 

 

 

 

 

 

 

 

Brædder på rad og række - og så er Julle bagefter igen.

Men kommer tid - kommer råd.

Og så er vi ellers klar til at sætte de sidste op over vinduet (vindueshullet :-)

 

Lasse er så lige ved at gøre brædderne under udhænget klar til at blive sat op igen - og så kunne vinduet langt om længe (ahh - seks timer arbejde - er faktisk slet ikke så ringe endda).

 

 

Nu mangler vi bare at isolere og lukke de huller som der er inde på selve værelset - men det må altså blive en dag, hvor det ikke er 30 grader i skyggen (og vi arbejdede faktisk i solen hele tiden) - så der gik 2 liter Cola og mindst lige så meget te til, og da vejret tegner lige sådan de næste par dage - så tror jeg, at Intruderen skal luftes lidt.

Og her har du så FØR - UNDER - EFTER:

 

 

 

 

 

Før: Det gamle dobbelte vindue og den gamle beklædning (nogle hele plader)
Under: Der mangler lige at blive fjernet en stump plade og selve vinduesrammen
Efter: Det nye bondehusvindue (passer med resten) og nye beklædning (passer med resten :-)

Og vi var både stolte og svedige :-)