Montreux på motorcykel

Når man sådan lige ser vejret (billedet på forrige side) så var det ikke lige MC-vejr - men vi nåede faktisk ikke længere end 500 meter, så vendte vi om, klædte om og tog cyklerne alligevel.

Vi fik da også lige en to minutters byge på vejen til Montreux - men ikke noget man kunne blive våd af. Og det er en lækker tur til Montreux igennem de små byer i Rhone-dalen.

 

 

Vi fandt en fin P-plads foran de imponerende hoteller som ligger langs med strandpromenaden - og cyklerne kom i fint selskab blandt Mercedes, Porsche, BMW og Ferrari så ingen problemer med det :-)

 

Lastbilen her var noget speciel - de var ved at "pakke den ud" - og faktisk så var den en mobil scene - som de var ved at gøre klar til weekendens jazz festival.

Vi fandt en rigtig hyggelig restaurant lige ned til Geneve søen, hvor vi spiste let røget laks med lemon, oliven, kapers, brød og salat - rigtig lækkert.

Og så var det ellers tid til bare at nyde det gode vejr - og slentre hen ad promenaden.

Et par enkelte postkort blev indkøbt og vi gik op til "forretningerne", hvor du kan få alt - hvis du betaler :-)

 

 

Freddie Mercury havde en særlig tilknytning til Montreux, hvor han indspillede mange af sine plader - og der er rejst en statue til minde om hans "for ever singing his songs of life, love, fight and hope".

 

 

Ellers nød vi bare at være der - og se på livet i et af de skønneste steder man kan komme..

Hjemturen blev også en oplevelse.

Vi var enige om, at vi skulle stoppe et sted og raste - og da vi havde passeret Martigny stoppede vi lige og købte abrikoser hos en lokal gadehandler.

Hele Rhone dalen er en stor plantage af specielt abrikos træer - og lidt op ad skråningerne ligger så alle vinmarkerne (hvidvin).

 

Så da vi lige havde passeret en af de små vinbyer slog vi op ad en lille vej - op gennem vinmarkerne. Det var flot - men også MEGET spændende. Mange steder er stigningen på over tyve procent - og da så samtidig er fyldt med maget skarpe hårnålesving, så satte det virkelig vores køreegenskaber på en skrap prøve.

Men det gik fint - og vi fandt en lille afsats, hvor vi kunne sidde og nyde vores medbragte forfriskninger - og nyde udsigten ned over vinmarkerne og dalen.

Vi fortsatte opad - og fandt så også en mere civiliseret vej, som vi så snoede os ned ad.

I Montreux blev det også til indkøb af en ny motorcykel til samlingen - en nøjagtig kopi af den som Kenny Roberts blev verdensmester på.

Hvor var det godt at vi vendte om - og tog motorcyklerne.