Og hvis vi lige skal tage vejret til at starte med: REGN
Turen
til Oberaudorf startede foran Salten El (hvor ellers
)
Og som du kan se, så var vi alle sammen iklædt en til lejligheden fornuftig
påklædning.
Det var ikke rigtig regnvejr - men det så lidt truende ud.
Og vi nåede da heller ikke til Vejle før vi røg ind i en fornuftig byge
Sådan en hvor ydersiden af visiret ligner et ostevindue - og indersiden dugger
HELT vildt
Så
turen sydpå foregik i skiftevis regn - men også tidspunkter, hvor det bare
bare våde veje
Og så blev det alligevel til det traditionelle stop ved grænsen
Der var nogen som havde fået udstyret sig med en forholdende taget i betragtning
- lille blære
Men pyt - vi rettede benene og indtog en enkelt kop kaffe/te
Det var lige før vi afførte os regntøjet
Godt
vi ikke gjorde det - for der ventede os lige en alvorlig en mere - men da vi røg
ind i en "Stau" ved elbtunnelen i strålende solskin - og et lige så pragtfuldt
vejr ved "Harz" - så kan det nok være, at vi kom til at ligne rigtige
motorcyklister
Og hvad er skønnere end at sidde i en grøftekant (ahh - det er på en
rasteplads
) og nyde Finns hjemmebagte kage
Så det gjorde vi så - og stoppet blev også nydt i fulde drag
Og
da vi nåede ned til Göttingen - nærmere bestemt Motel Eurostar - så kom Thorvald
og Knud Aage os i møde med et par kolde pilsnere - som de havde lagt på køl til
lejligheden.
Fint overnatningssted som RedakSøren havde fundet til os her.
Så efter at sadeltaskerne var smidt ind på værelserne - så begav vi os hen
til byens restaurant.
Og
nu var ferien for alvor startet
Så der blev bestilt Jägerschnitzel og Asparges - akkompagneret af øl i
forskellige afskygninger
Og det hele foregik "Unter den Linden" - herligt sådan at kunne spise ude i
25 graders varme
Alting har dog en ende - og vores anbragte vi i køjerne - med de sidste nye
opdateringer om VM i fodbold
(Tilbage til toppen)
Lørdag
var vejret blevet klart bedre - og nu er vores hukommelse dog ikke hvad den har
været - men skal vi ikke holde fast i at der kom et par enkelte dråber (ellers
regnede det jo ikke hver dag
)
Men det blev en herlig dag - selvom det var motorvej - og selv Finn fik nyt
syn på dagen (hvordan havde han mon klaret det indtil da
)
Da
vi nåede Oberaudorf var temperaturen over 25 grader - og solen skinnede på os
Inden vi rundede lejlighederne - smuttede vi lige over floden Inn og ind i
Østrig
Og det var for lige at fylde tanken - det er faktisk 1½ kr. billigere på den
side af grænsen.
Så tanken her var vel det sted vi besøgte mest (faktisk hver eneste dag)
Og
så var vi der - og vi havde fire lejligheder - faktisk et helt halvt hus (findes
det
)
På første sal til venstre - boede Thorvald og Knud Aage - og til højre Jens,
RedakSøren og Ove
I stueetagen til venstre boede Allan og Eigil - og til højre Finn, Henning og
Julle.
Herligt at vi sådan var samlet - og at vi havde adgang/udgang til haven - så
vi kunne nyde det i det fri.
Og
så var det ellers tid til at indtage Oberaudorf
En hyggelig lille by (hvor der ikke sker så meget - andet end når sådan nogen
som os kommer forbi)
Men der er dog det fornødne (bageren fx - som Julle peger på ) - og et lille
torv med "majstang" og det hele
Målet
var - naturligvis - lige at finde det HELT rigtige sted at indtage middagen.
Og det blev - selvfølgelig også udendørs - med Rumpfsteak og - som du kan se
- et par enkelte Cup Dänemark til dessert
Aftenen sluttede med en enkelt øl i haven foran lejligheder - med forventning
om sol over Alperne de næste par dage
(Tilbage til toppen)
Inden
vi tog af sted, havde vi snakket om at være fælles om at lave mad - både
morgenmad og aftensmad. Og lad det være sagt med det samme - det fungerede bare
Der var altid en der kørte efter morgenbrød - og hver lejlighed havde en dag,
hvor de overraskede os andre med lidt køkkenguf
Så den første dag smed vi alle sammen en 50'er i fælleskassen - og så kørte det
bare
Så allerede på vores første dag var der friskt morgenbrød og kaffe i køkkenet.
Vejret
søndag morgen bød ikke på de højeste tinder - så vi blev enige om at tage turen
rundt om Gerlos passet m.m.
Og "m.m." startede med turen op over Tatzelwurm - nok en af de skønneste
strækninger i hele området - så det var morgenen hvor der blev lagt raskt fra
land
Nogle af os kendte turen - men så kunne vi jo fotografere når de andre kom
drønende op ad den snoede bjergvej
Efter
at vi havde nydt udsigten fra toppen af Tatzelwurm - trillede vi ned til
Tegernsee - en af de mange skønne søer, der ligger i Bayern (vi er altså i
Tyskland
)
Og når nu alle skal foreviges - hvad gør man så ikke som fotograf - for at få
det HELT rigtige billede
Var der nogen af os der var klar til at tage et endnu mere spændende billede?
- Nej-nej - den tanke kunne vi da slet ikke komme på at tænke
Vi
ville så gerne - men ak - lige meget hvor meget vi prøvede - så kunne vi altså
ikke sige nej til "Heidi". I starten gik det meget godt, da hun spurgte om vi
ville have kage til kaffen - men da hun så satte sit sødeste smil op - og spurgte
om det var noget med jordbærkage - så var der ikke mere modstandskraft tilbage
Og sådan gik det til - at vi kom vel igennem formiddagen - og sagtens kunne
vente med frokosten til lidt senere
Og
så stod den ellers lige på lidt "fri kørsel" igen - for turen op over Achenpas
er altså god MC-vej - så vi ankom i spredt orden ind på P-pladsen - med udsigt
ud over Achensee og så var vi jo i Østrig
)
Ikke noget dårligt sted at strække benene - og cyklerne klæ'r jo ligefrem
klippevæggen
Flot flot udsigt - som vi nød inden vi tog resten af nedkørslen til
rundkørslen, som danner starten på Zillertal
Zillertal
er ikke noget at skrive om (om sommeren
) - men det er Gerlos passet til
gengæld
Her får du virkelig lov til at arbejde med cyklen HELE vejen
30 km hvor det skifter mellem hårnåle, lækre bløde kurver - og en fantastisk
udsigt ned i dalen
Halvvejs - stoppede vi lige og nød SOLEN (jo jo - den var der skam
) - men is (der havde vist ikke
været bare det der mindede om is i kiosken (siden i vinters
)
Efter
at have betalt bompenge på toppen - så stoppede vi lige og nød udsigten over mod
Krimmler vandfaldene (Europas højeste) - og så også lige alle de andre
motorcykler som kom drønende rundt i svinget
Jens zoomede lige ind på hotellet halvvejs oppe ad vandfaldet - det var her
frokosten skulle indtages
På
vej hen mod vandfaldet skulle vi dog lige have et billede af den gamle gedebuk
Og ja der er helt frit slaw - du bestemmer selv hvem det er der er "den gamle
gedebuk"
Og
vi var da seks mand der fik kæmpet os op langs med vandfaldet - og nød en herlig
frokost med en enkelt Cola eller Radler
Og vi kom skam tæt på (vandfaldet altså
) - så lidt fugtige blev vi da.
Hvis du synes, at Julle ser ekstra våd ud - så var det nok fordi han var lidt
mere svedig end de andre bjerggeder
Hjemturen har vi ikke rigtig nogen billeder fra - selvom turen op over
Thurner passet absolut er super - men da vi nåede Kitzbühel - så nåede
tordenvejret os også. Så de sidste 60 km blev nogle meget meget våde nogle - og
vi ankom også til Oberaudorf i meget spredt uorden. Du kunne simpelthen ikke se
længere frem end til bilen foran.
Heldigvis
har lejlighederne en fremragende tørrekælder - så der listede vi lige så stille
over
Alt var drivende vådt - så hvad var mere nærliggende end også at tage en tur
i swimmingpoolen inden middagen
(den brugte vi faktisk hver dag - både morgen og aften
)
Og
middagen stod på krydrede kyllingefileter
Og hvis jeg skal sige det - et mesterstykke fra Henning, Finn og Julles hånd
Lidt fintsnittet salat - og et par varme flutes - og dertil et par
veltempererede glas rødvin - jo jo - det er slet ikke så dårligt at være på
motorcykeltur i Alperne
Og
det var jo en lang men herlig oplevelsesrig tur/dag.
Vi nåede at komme til både Tyskland og Østrig (flere gange)
Og så er der jo ikke noget at sige til, at det er velfortjent at sige godnat
- og svinge benene ind i alkoven
Alt andet lige - så venter der jo mange herlige dage foran os
(Tilbage til toppen)
Det
var altså en lidt snusket morgen vi stod op til - så der var hurtigt enighed om
en lille tur
Og en lille tur blev det - men trods alt en tur med lidt gode oplevelser
Og vi skal jo ikke køre langt for at opleve noget (faktisk blev det kun til
85 km
)
Men alligevel et par gode stigninger (to gange til ca. 1.150 meters højde)
Og
ved Tatzelwurm er der en lille kløft, med et fint lille vandfald
Og det skulle naturligvis lige foreviges (på film )
Læg lige mærke til den lille bro øverst på det lille billede
Der var vi også
Nå
- lad os starte med begyndelsen
Det små-snuskede fra morgenstunden - så vi lagde hovedet i blød - og lavede
en alternativ rute.
RedakSøren så sit snit til at besøge børnebørnene i Kufstein - og Thorvald og
Knud Aage meldte sig til at købe ind og stå for madlavningen. Ikke kun
aftensmaden - men også en frokost ved et-tiden.
Det skal lige siges, at Danmark jo spillede mod Holland denne dag - så der
var stor enighed om at lave en lille tur
Første
stop var nedenfor Wendelstein - som vi forventede at aflægge et visit, når det
var høj klar solskin (lad mig røbe, at det ikke lige indtraf).
Så vi tog turen op til Spitzingsee - og i et opklarende vejr tog vi turen
rundt om søen - på gåben
Så der blev rigtig snakket om løst og fast.
Og
der blev også badet lidt i et af de små vandløb, der løber ned i søen.
Ahh - nogen gjorde - og nogen (én) - havde sit på sit tørre
Efter turen rundt - satte vi os og fik en velfortjent kop chokolade (som i
modsætning til chokoladen hos jordbærtærte Heidi - var en en tynd kop te
)
Men hva' - lidt har vel også ret.
Og så skulle vi jo bare hjem - men heldigvis - så går turen hjem over
Tatzelwurm (den der vej som vi startede med i går
) - så der var jo varslet god
kurvekørsel forude
Men denne gang stoppede vi lige ved traktørstedet halvvejs - ikke for at
skulle proviantere - og egentlig heller ikke for at forevige en Mercedes af
ældre dato (selvom - når den nu er der - så kan vi da godt tage et enkelt
billede
)
Vi
stoppede egentlig lige for at begive os ind i kløften ved Tatzelwurm. Så nok en
lille spadseretur op i skoven langs med bjergbækken - og opleve det lille
vandfald
Imponerende hvordan vand kan skabe sådan nogle kløfter.
Og så var der ellers bare små 100 sving til Oberaudorf
Og
så skal jeg ellers love for at den stod på "højtbelagt"
Thorvald og Knud Aage havde overgået alle vores forventninger.
Der var bare dækket op med de helt store kolde bord med øl og snaps
Altså - det var uden sidestykke den bedste frokost vi fik på HELE turen
Vi
springer hurtigt over hvordan det gik i fodbold mod Holland - men til gengæld
blev der udkæmpet flere spændende kampe i kælderen - og det eneste jeg ved med
bestemthed er, at Finn har en revanche til gode
Og så var vi naturligvis også lige i poolen bagefter
Flere
gange i løbet af dagen forsvandt Thorvald sådan lidt hemmelighedsfuldt - uden
sådan rigtig at ville sige hvad han lavede
Men han var lige forbi og se til kalvestegen som stille og rolig stod og
simrede hele dagen - og resultatet - mums
Lige så lækkert som det ser ud
En herlig måde at slutte en herlig dag af på
(Tilbage til toppen)
Tirsdag
blev dagen, hvor vi satte kursen mod Hallstadt - og også dagen hvor vi tog turen
op over Hochkönig
Og som du kan se på billedet - også turen, hvor det gik herligt op og ned
Vi starter i 500 meters højde i Oberaudorf - og vi slutter i 500 meters højde i
Hallstadt
Men på halvvejen når vi næsten op over 1.400 meters højde på Hochkönig
Og
det er jo en herlig tur - og du skal ikke snydes for turen ned fra Hochkönig
Klik på billedet - og nyd lidt af turen
Den er lige delt i to små klip - første del hvor vi starter fra toppen
(stille og roligt
)
Og så lidt fra den nederste del - hvor det svinger lidt mere
Vejene
var jo stort set tørre - og skyerne lå ikke helt så tungt
På den anden side - det var heller ikke dagen til at skulle vildt højt op.
Så vi trillede stille og roligt ind gennem Kufstein og ud ad vejen ved
Eiberg.
Her gjorde vi et lille holdt - for når man sådan bare kører - så er det ikke
altid,
at man oplever at der fx er meget langt ned - lige ved siden af
Men det er der fx her
Heldigvis
artede vejret sig da vi passerede Hochkönig
Det skete dog ikke lige uden en velfortjent kop kaffe
Og det blev jo så en kop med udsigt
Herligt sådan at nyde det hele i ca. 1.400 meters højde
Målet
(i den anden ende af turen) var byen Hallstadt
Det er jo en af Østrigs smukkeste byer - og en by med en meget sjov historie
Rart at den er (stort set) bilfri - så vi parkerede i udkanten og spadserede så
hen til "bygrænsen"
Og her er der jo et super vue ind mod byen, der ligger klistret op ad
klipperne.
Så
når man går ind mod centrum, så går man og undrer sig
Hvordan finder nogen på at bo her.
Svaret er jo de store saltminer, som ligger i bjergene
Men sjovt ser der ud - og som man måske kan forestille sig
Så er det ikke nemt at skulle male træværket
Vi
fandt hurtigt et lille sted, hvor vi kunne få lidt vådt og tørt
Men udsigt ud over søen
Billede nummer to er egentlig bare et udsnit af billede nummer et
Og hvorfor nu det?
Ja - man kan jo næsten ikke se det - men bag de to store colaer - der står Finns
(cola)
Og sådan går det jo - når man ikke bestiller en stor - fik han også en
børnemenu?
Nu
savnede du jo nok nogen ved frokostbordet
Og det var der faktisk en årsag til - for Thorvalds Pan European ville slet ikke
trække ordentligt.
Så det var de lige ved at kigge på - dog uden at der rigtig var noget at
komme efter.
Og da de så endelig kom - ja så var de pludselig væk igen
Men heldigt at mobiltelefonen er opfundet - så lidt efter var der samling på
tropperne
Vi
skulle ikke kun se torvet (med vandfaldet i baggrunden)
Vi skulle da også lige op at kravle lidt - op til "den anden kirke"
Og det er jo her, at der ikke er ret meget plads på kirkegården
Så her bliver folk begravet lodret
Om det er med hovedet opad eller nedad melder historien ikke lige noget om
Og
mindst lige så specielt - et lille rum med ben
Og ikke bare sådan nogle almindelige gode ben
Nej det er menneske ben og kranier
Så bor du i Hallstadt - så bliver du begravet lodret
Og gravet op igen fire år efter - og udstillet her i lokalet - hvis du vil
Det
var begyndt at småregne - så der var ikke det store ved at blive hængende i
Hallstadt.
Julle måtte faktisk købe den fleecetrøje som du kan se ovenfor (det var faktisk
let råkoldt)
Så vi trillede hjemad - men stoppede altså lige ved Lammerklamm.
Som om det ikke var klamt nok
Men nyd lige de næste billeder - utrolig flot
Det
koster naturligvis at kigge på naturen (det billige skidt
)
Så efter at have lettet på nogle Euro - gik det stille og roligt igennem den
grønne skov
Og nu - hvor du bevæger dig rundt i en fugtig skov
Så fortrød jeg lidt at jeg ikke havde taget den nyindkøbte trøje af
Og
da vi så rundede et hjørne på stien - så åbenbarede kløften sig
Imponerende - også at gå på stien, der jo mange steder hænger ud fra
klipperne - for slet ikke at snakke om broen
Den skulle vi også lige foreviges på
Henning
tog lige et smut hen til "Dunkel klamm"
Og så kan vi andre jo sidde her og ærgre os over at vi ikke smuttede med
Desværre småsnuskede det - det meste af vejen hjem
I Salzburg var det dog varmt og tørt - og det tog jo ikke andet end en time at
komme igennem den
Myldretid i Salzburg - ikke sagen - men vi kom hurtigt hjem (ad en tysk motorvej
Men klarede dog op da vi nåede Oberaudorf
Heldigt når man nu skal ud at spise om aftenen (vi skulle lige køre 5 km)
(Plus ca. det samme i omkørsel - det var ikke lige der hvor vi startede med at
køre hen
)
RedakSørens datter kendte et godt sted - "Weber
an der Wand"
Og det var virkelig værd at køre efter. Og meget passende - så var det også -
mere eller mindre - bygget ind i klippen
(passende - da vi jo lige havde været i Hallstadt
)
Der er ikke det store menukort - men måske det bedste vi så på hele turen
Lammefilet - eller rigtig bøf - og selvfølgelig med lige den øl, som man aller
helst ville have.
En herlig måde at slutte en MC-tur på 388 km på
(Tilbage til toppen)
Jeg
vil ikke sige at der var krise onsdag morgen - jeg vil hellere sige at der blev
tænkt alternative tanker
Og årsagen var, at det regnede - sådan rigtig regnede.
Jens kendte jo til BMW museet i München - og det var der flere, der også
gerne ville se.
RedakSøren så sit snit til at det kunne blive en dag med børnebørnene - og
Thorvald og Knus Aage ville smutte forbi Innsbruck og få kigget på Pan'en (så
den også kunne køre op ad bakke
)
Julle
gik til gengæld fuldstændig i baglås
Heldigvis gik hans bærbare ikke i baglås - for så kunne han jo hygge sig med
at konstatere at det regnede over det hele
Nå formiddagen gik hurtigt - og da jeg (Julle) var ude at gå en lille tur -
så kom Thorvald og Knud Aage kørende (op ad bakke
)
Hondaen kørte som en drøm - og da vi havde spist en velfortjent frokost - ja så
var vejret klaret op - og vi tog den lille rundtur, som du kan se på kortet (jeg
skal lige høre Thorvald om han ikke lige har billedet af Heidi )
Om
aftenen stod den på svensk pølseret a'la Østrig
Vi havde jo fået lov til at låne vores værts redskabsrum, hvor der var plads
til alle.
Her kunne vi (i tørvejr
) sidder alle sammen rundt om det
samme bord.
Nåh ja - så var der jo lige dem der tog til München til BMW museet (i
regnvejr - begge veje)
Det var til gengæld ikke regnvejr på museet - og det kom der MANGE billeder ud
af
Jeg har lige udvalgt nogle stykker - med bemærkningen om at det virkelig er værd
at besøge.
(Tilbage til toppen)
Torsdag
var dagen, hvor det så bedst ud - rent vejrmæssigt
Det blev dog til to hold på hver 5 MC'er
Det ene hold til Hochalpstrasse - og det andet til Italien - med et par Alpepas
i vente
På billedet har du højdekortet - over både Penserjoch - og Jaufenjoch
På
turen op ad Penserjoch blev det også til et lille videoklip
Vi fik ikke lige filmet den nederste del af turen op - selvom det nok var den
mest krævende
Men du får lige et lille klip, som fint viser turen fra skovområdet nederst på
ruten
- og op over trægrænsen på vej til toppen i 2.211 meters højde
Og jeg beklager "klatten" på filmen - men det vådtede lidt på denne del af
turen
Som sagt - så var dette dagen, hvor vejrudsigten så bedst ud - af alle dage.
Desværre så webkameraerne ikke specielt lovende ud på Hochalpstrasse - men det
gjorde de til gengæld i Italien.
Så vi snakkede meget om, hvad vi skulle gøre - og det endte med at vi delte
os i to hold - det ene tog til Hochalpstrasse - og det andet til Italien.
Og lad mig starte med turen til Italien som Allan, Eigil, Finn, Henning
og Julle tog på:
Vi
startede med at køre over til tanken i Østrig, hvor vi købte Vignetter - så vi
kunne tage motorvejen til Innsbruch - og så ellers ad motorvejen op over Brenner
passet.
Og tju hej hvor det gik - og vejret blev faktisk bedre og bedre - vi kørte
endda i solskin noget af vejen
Så humøret var højt (efter at have betalt motorvejsafgift i Italien - og afgift
for at køre over Brenner
Og så startede vi ellers turen op mod det første bjergpas: Penserjoch
Halvvejs
oppe standsede vi lige og nød udsigten ned over Bolzano dalen - og hvis du ikke
har prøvet Penserjoch før - så har du noget at glæde dig til
Første del af turen er utrolig snoet med masser af hårnålesving - i
modsætning til den øverste del, der er mindre krævende (se også videoen ovenfor)
Jeg er ikke lige klar over om Allan er ved at sætte foret i - eller om det er
på vej ud
Det skal lige siges at vejret skiftede utrolig meget - så det kunne såmænd være
både den ene vej, som den anden
Vi
landede dog velbeholdne på toppen - 2.211 meter over havet
Den sidste del af strækningen røg vi ind i en sky - og temperaturen dalede
kraftigt
På det første billede - en lille top som så rimelig indbydende ud
Og på det andet billede - starten på nedkørslen mod Bolzano
Trægrænsen
havde vi passeret for længe siden (fremgår tydeligt af billederne
)
Og hvis der på et tidspunkt er nogen der fortæller dig at det er koldt på
toppen
Så kan jeg fortælle dig - at de har fuldstændig ret
Det blæste temmelig meget - og termometret viste kun 10 grader (det er altså
midsommer
)
Så vi startede turen ned - uden det helt lange ophold på toppen
Og
det er altså en herlig lang nedkørsel - højdemæssigt fra 2.211 meter og ned til
271 meter i Bolzano - altså et fald på hele 1.940 meter - og det på en strækning
på 45 km
Og det blev også varmere og varmere efterhånden som vi nærmede os bunden.
Vinmarkerne dukkede op langs med vejen - og så selvfølgelig tunnelerne
En fantastisk kløft det sidste stykke - hvor du hele tiden kører ud og ind af
en tunnel
Fra
Bolzano svingede vi til højre og fulgte vinruten til Merano - en perle i
Norditalien
Her satte vi cyklerne og gik langs med floden - der burde være et rigtigt
italiensk pizzaria
Og det var der - så vi plantede os på fortovsrestauranten og nød det i fulde
drag
Dårligt var vi færdige med at spise før det pludselig trak op (se lige det
sidste billede
)
Og
så gik det stærkt. Medarbejdere på restauranter, barer og souvenir butikker
bjærgede ALT hvad de kunne fra fortovet
Stole, borde, parasoller og stativer blev hevet ind i butikkerne.
Stormen rasede igennem byen - og det der ikke var kommet inden døre fløj hen
ad gaden
Selv Allans kasket røg hen ad gaden - og blev kørt over af en BMW
Det tordnede og lynede - haglene dansede hen ad gaden - mens vi søgte læ ved
det cafeteria, hvor cyklerne holdt.
Og her blev vi siddende indtil det værste var overstået.
Det
værste var dog - at vi SKULLE op over mindst et bjergpas - for at komme hjem
Vi valgte den direkte vej - nemlig op over Jaufenpass (2.094 meter) -OG -
Brenner passet
Og det foregik så i - skal vi kalde det - lettere regnvejr.
Og i zig-zag hele vejen. Selvfølgelig fordi vejen snor sig - men også for at
undgå alt det der lå på vejen.
Sten (op til flere kilo tunge) - store grene - masser af mudder - alt sammen
mikset efter alle kunstens regler
Vel ankomne til Oberaudorf - kunne vi se, at der også her var faldet nedbør i
større mængder - fx var vejen under jernbanen oversvømmet - og vi måtte køre en
lille omvej før vi var HELT hjemme
Og
så var der jo lige de andre fem (Jens, Ove, RedakSøren, Thorvald og Knud Aage)
som tog til Hochalpstrassen.
Og allerede nu, når man ser det første billede, så var det jo denne tur, at vi
(hold-1) også skulle have taget
Nå - vi fik også en på opleveren. Og da jeg ikke selv var med på turen - så
slipper I for alt for meget snak
Til gengæld skal I ikke snydes for en masse synsindtryk
Sol og varme - kulde og sne - jo-jo - man kan opleve det hele på en formiddag
Og læg lige mærke til den snebold som nærmer sig faretruende på det næstsidste
billede
De fire billeder herover er taget ved Franz Josephs Höhe og på toppen af
Edelweiss Spitze.
Og du undrer dig måske (lige som jeg), at Thorvald ikke lige er med på nogen af
billederne.
Efter sigende - havde han taget et job som midlertidig P-vagt lige ved "Fuscher
Törl"
Eftermiddagskaffen blev - som du kan se - indtaget i og ved Zell am See
Og det endda i selskab med datter og børnebørn (for RedakSørens vedkommende
)
Aftenens
kokke var Jens, RedakSøren og Ove - og de diskede op med æggekage med bacon,
tomater, brød - og - synes nogen - lidt for groftsnittet salat
Og da halvdelen havde oplevet ét - og den anden halvdel noget andet -ja så
gik snakken jo livligt (jeg vil endda gå så vidt at sige, at der var nogen der
pralede lige lovlig meget af det solskinsvejr som de havde haft på deres tur
)
(Tilbage til toppen)
Vi
skal altså forbi Kehlsteinhaus - uanset hvordan vejret er.
Og heldigvis viser det sig, at være "tilforladeligt"
Og som de andre morgener (og vi snakker altså morgen - Finn og jeg badede
hver morgen inden kl. seks) - så indtog vi morgenmaden i haven - og snakkede om
dagens forestående tur - og så ellers ned i kælderen efter cyklen - hvorefter vi
samledes og brummede stille og rolig ned ad Bad Trisselstrasse
Turen
til Kehlsteinhaus (Berchtesgarden) går stik øst på - og vi kom heldigvis til at
køre i tørvejr hele vejen.
Lige inden det lille bjergpas ind til Berchtesgardner Land - gjorde vi et
lille holdt - og fik da også lige nydt det pragtfulde område som vi jo kører i
Og som så mange gange i løbet af ugen - så var der "fri kørsel" op over
passet - nogen vil nyde turen/landskabet og andre vil nyde turen/svingene
Vi
trillede stille og roligt ind i selve Berchtesgarden (som jo er en berømt kurby
i dag)
Og så går det ellers opad mod Kehlstein - faktisk stiger ruten op til 24% - og
så går det altså opad
Desværre foregår det i et meget adstadigt tempo (der er mange (biler) der også
skal derop).
Og så er vi på parkeringspladsen - og det er altså lidt af et show, når
Fossilerne skal finde "muldvarpen" frem fra det aller helligste - så spørgsmål
som "SKAL vi virkelig?" - "skal vi ALLE sammen?" - "JAMEN vil holder jo tre
cykler på én plads"
Næste gang skal jeg huske at tage højde for de tre Euro i P-afgift i budgettet
At
det så koster 15 Euro at komme med bussen - det betyder mindre
Så vi var hurtig plantet i bussen og hørte på historien om Kehlsteinhaus
(både på tysk og engelsk) på vejen op
Og nød selvfølgelig turen, som foregår på en lille enkeltsporet vej - helt
ude på kanten og mange gange ind gennem små tunneler.
Egentlig
havde vi ikke behøvet at have fotografiapparater med alle sammen - for Jens var
en flittig fotograf
Men det havde vi jo - så derfor er der da også nogle billeder af Jens -
og som du måske har bemærket - også nogle af ham, hvor han ikke fotograferer -
dog ikke lige her
Fra
bus-parkeringen er der to muligheder for at komme helt op til Kehlsteinhaus
Enten kan man gå derop (det gjorde vi ikke
)
Eller også kan man gå ind i tunnelen og tage elevatoren de 124 meter op
(Og det gjorde vi så
) - ikke kun fordi det var lettere
- men elevatoren i sig selv er altså lidt af en oplevelse - messing og spejle -
og så også det, at der har været nogen før os - tilbage i 40-erne
Og
det er selvfølge Adolf jeg tænker på
Kehlsteinhaus blev opført tilbage i tredverne af nazisterne - og det var
Martin Bormann der stod bag opførelsen - og Kehlsteinhaus var en gave til Hitler
til hans 50 års fødselsdag.
"Ørnereden" blev dog aldrig den helt store succes - for Hitler var der
sjældent - vel nok fordi han led af højdeskræk
Så han opholdt sig næsten altid på Berghof som lå nedenfor Kehlstein.
Desværre
lå skyerne rundt om Kehlstein - så vi kiggede lige ud i det grå ingenting mens
vi var der.
Nogle tog stien ned - nogen tog elevatoren - nogen tog den tidlige bus ned -
nogle tog den næste - og så modtog én en mail med teksten:
"9 mand nede" - og så måtte jeg jo svare: "Og en på toppen :-)"
Nå vi fik dog samling på tropperne da alle var nede
Ved
siden af P-pladsen ligger der et museum som fortæller om området og dets
betydning under 2. verdenskrig. Og her kan du så få historien om alle i toppen
af Naziregimet.
Udover dette - så er der også mulighed for at komme ned i noget af det
kæmpestore bunkersanlæg, der udgjorde hovedkvarteret for området.
De gule streger på kortet er alle bunkers - det er vildt stort (du kommer kun
i noget af det)
Men "nyd" billederne nedenfor.
Frokosten indtog vi ude ved Kehlsteinhaus - og mon ikke alle var til
Schnitzel
Og det stod ned i stænger mens vi spiste - så alt var drivvådt da vi kom ud igen
- så på med regntøjet - og heldigvis kom der ikke noget mens vi kørte hjemad - i
spredt uorden - der var vist max 4 mand i hver gruppe - men pyt - cyklerne (og
alle mand
) ankom alle sikkert i havn i
kælderen.
Julle
havde lige været forbi supermarkedet for at købe lidt salsa (for at give
pølserne lidt ekstra pif) - og det var ikke så ringe endda - altså bortset fra
at det tog fire gange så lang tid at rengøre panderne - som det tog at svine dem
til
Ellers stod den jo på pakning af kufferterne - og smøring af madpakker til
den forestående hjemtur lørdag.
(Tilbage til toppen)
Som nævnt - så startede vi allerede fredag aften med at pakke
Så der var ikke meget der skulle laves lørdag morgen. Det sædvanlige
morgentoilette - inkl. en tur i swimmingpoolen
Thorvald og Knud Aage skulle først af sted lidt op ad dagen - så de ville
aflevere nøglerne og lejlighederne.
Og så delte vi andre os i to hold. Førsteholdet (dem der ville trille - Henning,
Finn, Allan, Eigil og Julle) - drog af sted kl. præcis 05.52
Andet holdet (Missilerne - Jens, RedakSøren og Ove) - kørte kl. 06.40
Og
det gik rigtig godt nordover.
Det startede dog i regnvejr - og ikke specielt varmt
Så selv da regnen stoppede - så var regntøjet jo med til at man kunne holde
varmen.
Men efterhånden som vi kom længere nordpå - så blev det også varmere
Og så var det ellers med at komme af med både regntøj og inderfoer
Og
at det gik fint - gav sig også udtryk i, at vi ikke havde nogen uheld
overhovedet
Ja for man kan da ikke kalde det uheld - at der lige skulle skrues lidt på en
Honda
Var der ikke også en anden Pan - som skulle justeres lidt
Missilerne hentede os allerede halvvejs - men det var der jo ikke noget at
sige til
Vi (sneglene) listede jo lige så stille med 130 km/t
Og
så - lige pludselig - så var vi i Danmark igen
Og det var gået rigtig godt - så nu er vi nogen stykker, der kan indskrive os
i gruppen af motorcyklister, der har kørt 1.200 km på en enkelt dag
Missilerne gjorde det på under 12 timer - hvor de langsomste af sneglene
(Allan, Eigil og Julle) måtte bruge 12 timer og 40 minutter (men de fik til
gengæld så også en pølse på Hylkedal
)
Ahh
- så var der det der med det lille ord "næsten"
Imellem grænsen og Hylkedal så vi pludselig Jens holde inde til siden - og
snakkede med nogle venner i en blå Skoda
Han vinkede - vi dyttede - og så gik snakken ellers
Jeg vil endda vove at sige, at der undslap en enkelt "Tø-hø"
Ak ja - indenom på motorvejen - det koster (en tusse og et klip) - men ellers
gik det fuldstændig som planlagt
(Tilbage til toppen)
Otte dage i Alperne - uden en eneste dag med regnvejr - og alligevel en
oplevelse rigere
Tak til alle som var med til at gøre det til en oplevelse
Således oplevet -
Julle
Hvis du nu ærgrer dig over at du ikke lige kom med på denne tur - så fortvivl
ikke - der er en ny alpetur i støbeskeen i 2011
Og for at sikre et bedre vejr - så tager vi lige om på sydsiden af Alperne -
nemlig til Italien og Schweiz.
Den tur kan du læse mere om her:
Norditalien 2011
Julle
