privatpc.gif (2733 bytes)

Overnatning

   

Retur

 

Overnatning - Ferienwohnanlage Oberaudorf

Inden en beskrivelse af "Ferienwohnanlage Oberaudorf" - så en kort beskrivelse af hvor det ligger.

Vi kommer kørende ad A8 fra München og i retning mod Salzburg i Østrig.
Knapt halvvejs på denne strækning drejer vi sydpå ad A93 med retning mod Kufstein.

Dette er den sidste motorvejsstrækning - og der er kun 20 km inden vi skal dreje fra den.
Afkørslen hedder simpelthen "Oberaudorf" - nemmere kan det ikke være

 

"Ferienwohnanlage Oberaudorf" ligger i den anden ende af Oberaudorf
Så vi skal lige ind igennem byen (men den er nu også meget pæn )

Her kører vi så ud ad "Bad-Trissl-Strasse"
Og 1 km ude af den - ligger "Ferienwohnanlage Oberaudorf" på højre hånd

Adressen er: Bad-Trissl-Strasse 44-50, D-83080 Oberaudorf

 

"Ferienwohnanlage Oberaudorf" består af seks bygninger som ligger rundt om et grønt fællesareal.
Det er ikke noget "højhus kompleks" - der er stueetage og 1. sal (og en ikke ubetydelig kælder )

Når vi kommer - så får vi vores værelser i kælderen i det hus hvor du kan se knappenålen

Når vi har indlogeret os - kan vi køre cyklerne i garage. Garagen ligger nedenunder det grønne fællesareal.
Der er simpelthen en reserveret P-plads til hver lejlighed i den underjordiske garage.

 

Inden jeg lige fortsætter - så skal I lige have et luftfoto over Oberaudorf.

På billedet længere nede har vi lejlighederne med "Wilder Kaiser" i baggrunden (det er taget mod syd)
Dette billede er taget mod vest - og her har vi et fint overblik over byen

Lejlighederne ligge yderst til højre - ca. midt i billedet.
Hvad der dog er nok så interessant er bjergtoppen i baggrunden - det er Wendelstein, hvor vi vil se om vi ikke kan komme til at spise morgenmad en morgen

 

Jeg har reserveret 2 lejligheder med 3 sengepladser i lejligheden.
Og derudover 2 lejligheder med 2 sengepladser i lejligheden.
Det betyder jo så, at vi på et tidspunkt lige skal finde ud af hver der er bedst til at ligge i ske

I hver lejlighed er der et fint badeværelse (med liggebadekar - hvis man har de tilbøjeligheder).
En fin dagligstue  - med en lille balkon (hvor der knapt er plads til 3 stole )
Endelig et lille køkken - som er fint til at lave morgenmaden i.

 

Jeg ved ikke i hvilke bygninger lejlighederne ligger i - ej heller om de ligger i stuen eller på 1. sal.
Nogle af lejlighederne som ligger i stueetagen har direkte udgang til haven - nu må vi se

Udsigten er også lidt forskellig - men de fleste kan se over til "Wilder Kaiser" som bjergmassivet hedder.
Men det er jo nok ikke så meget vi skal nyde udsigten her - vi skal jo ud i den

 

 

Og så lidt om hvad der ellers er af faciliteter, som vi kan benytte os af.
Jeg var tidligere inde på at der er en "ikke ubetydelig kælder" - og det er altså rigtig nok

For nede i kælderen under de huse der ligger ud mod "Bad-Trissl-Strasse" finder du følgende:

bulletSvømmehal - underjordisk - ca. 15x7 meter - altså en forvokset swimmingpool
Og den er jeg sikker på at vi vil benytte flittigt - herlig måde at løsne musklerne på (husk badebukser )
bulletBrusefaciliteter - så man også kan blive vasket - før og efter - så hvorfor så bruge lejlighedens badeværelse
bulletSauna og solarium - hvis man vil være rigtig varm (eller udvikle lidt hudkræft )
bulletFitnessrum - hvis der nu skulle være en enkelt som trænger til at få rørt alle muskler
bulletBordtennis og Billard - det kunne være vi fik tid til at udfordre hinanden
bulletVaskerum og tørrerum - med vaskemaskine - og opvarmet rum (hvis man skulle have en "våddragt" der skal tørres )

Og alt dette ligger som sagt i den "ikke ubetydelige kælder"

Som nævnt - så er der ca. en kilometer ind til centrum af Oberaudorf - og herinde er der alt hvad man behøver af butikker.

bulletLige inden man kommer helt ind til centrum, ligger der en butik, der har ALT i drikkevarer (øl og vand)
bulletBageren ligger der hvor "Bad-Trissl-Strasse" starter
bulletHer ligger der også en velassorteret frugt- og grønthandler (hvis nu fruen har givet dig ordrer med hjemmefra )
bulletSupermarked er der også - men der kan det betale sig at køre til - da det ligger næsten ude ved motorvejen
bulletRestauranter - er der et par stykker af - men vi kan ikke spise et nyt sted hver dag i Oberaudorf
Jeg har spist på en af dem - og den fejlede absolut ikke noget (men vi har jo også køkken i alle lejligheder )

Og med hensyn til aftensmaden - så kunne det måske være halvt så dyrt - og dobbelt så hyggeligt, hvis vi selv kokkererer

Jeg kunne forestille mig at hver lejlighed (på skift) stod for aftensmaden.
Vi har jo et lille køkken i hver lejlighed - og hvis hver lejlighed på skift stod for indkøb
- så kunne vi spise "hjemme" de fire af dagene.
Hvis nogen af os får en lejlighed i stueetagen - så er der nok også mulighed for at grille
(der er også bænke/borde på fællesarealet)
Lørdag - hvor vi ankommer efter 1.200 km kørsel - skal vi nok spise ude - men ellers

 

Men lad os snakke om det den 21. april (INFO aftenen)

Nu ved jeg ikke om jeg har husket det hele - men ellers - bare kom an - så skal jeg nok få det med på siden

 

 

 

Du er velkommen til at linke alt det du vil til min hjemmeside
Men tekst og billeder er beskyttet af ophavsret - og må kun gengives (helt eller delvist) med min tilladelse.

Oprettet 30.11.1998                                        
Sidst rettet:
søndag, 05. september 2010

Web-master: Julle