privatpc.gif (2733 bytes)

Pæretræ

   

Retur

 

Pæretræet "studses"

Søndag den 20. juni 2004 - redskabsrummet blev gjort i stand (bragt tilbage til fordum tiders storhed :-) - og efter en velfortjent frokost - så bevæbnede jeg mig med en enkelt grensav.

 

 

Årsagen til denne - lidt drastiske - handling er solen.

Når kl. er halv syv om aftenen, så går solen ned bag pæretræet - og det er jo lidt ærgerligt, når man kunne få næsten 1½ time mere.

 

 

Så derfor har vi besluttet at "studse" det kraftigt. Som du kan se på billederne - så var vejret meget skiftende - strålende sol, vekslende med tordenbyger med hagl.
Så jo højere jeg skulle - des glattere blev grenene at stå på.

 

 

Nu står pæretræet jo forholdsvis tæt på mange ting: Overdækket terrasse, muren, plankeværk, buske - for slet ikke at snakke om stikkelsbærbusken lige neden under.
Så derfor var det et spørgsmål om at skære små bidder af hele tiden.

 

 

Men så er det jo rart at have gode hjælpere :-)

Nogen gange var det dog lidt tæt på, når der falder en stor gren ned tæt ved whisky (Bente kunne dog selv holde sig på afstand :-)

 

Og så kunne jeg ikke lige komme videre med en lille grensav.

Og på det her tidspunkt besluttede vi at lade noget af stammerne blive stående (som en slags skulptur).

 

 

Leif kom så lige forbi med en motorsav - og så var det jo ingen sag at skære det ned - så det både havde en fornuftig højde - OG - også kunne står som en lille skulptur.

Nu skal der så "bare" vokse en Efeu op af stammen.

 

Og så mangler der lige en tre fire ture til genbrugspladsen - så er ser der såmænd helt pænt ud igen.

 

 

Du er velkommen til at linke alt det du vil til min hjemmeside
Men tekst og billeder er beskyttet af ophavsret - og må kun gengives (helt eller delvist) med min tilladelse.

Oprettet 30.11.1998                                        
Sidst rettet:
søndag, 05. september 2010

Web-master: Julle