Pinsen - 2007

Tusind tak for en dejlig weekend - og tusind tak for de mange ting som I gav os (Whisky, poloshirts, limeplante, kameleonblad, blå vindrue og "gartnerens fallit" :-)

Fredag nåede vi at indtage en ret som vi kunne kalde "indbagt mørksej" - og få snakket en hel masse - og så ellers komme i seng på den gode side af midnat :-)

Lørdag morgen indtog vi et let morgenbord inden vi alle satte os tilrette i bilen - til en rundtur omkring Silkeborg.

Jeg har lige lavet et kort, hvor jeg har indtegnet ruten.

Vi startede med at køre ind til Silkeborg over Funder Holme og op til "Gartnergården", hvor vi lige skulle have lidt friske grøntsager til middagen.

Og herefter kørte vi via Funder kirkeby (hvor Bentes far bor) og ud til "Urtegartneriet", hvor vi shoppede lidt.

 

Et sjovt sted, der ikke ser ud af meget, men hvis man er ude efter lidt til urtehaven - så har de ALT - og lidt til.

Jamen der gik nok en god times tid med at kigge på alt det man ikke viste fandtes.

 

 

Herefter gik turen over Mausing, Vinderslevholm og Grønbæk til Svostrup Kro (hvor vi egentlig bare skulle nyde udsigten) - og her bød Bente (søster) på en dejlig frokost - med den skønneste udsigt.

Jeg har lagt de bedste af billederne ud - så nyd lige dem

(Det smagte lige så godt som det ser ud :-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mætte og veltilpasse kørte vi via Laven og Gl. Ry ad den skønne MC-rute til Salten og endte på terrassen på Smedebakken 1, hvor vi fik en kop velfortjent kaffe (med jordbær fuglereder) inden vi gik i gang med at forberede aftensmaden - som blev grillet efter alle kunstens regler (og nu skal vi spise lammemørbrad i 14 dage :-)

Det er altså en fornøjelse at være sammen med jer - og super hyggeligt at gå og lave mad sammen mens man får hyggesnakket om alt muligt.

Alting har en ende - og efter en god nats søvn - og et lille morgenbord - gik turen hjemad - og den tog jo kun lige små tre timer.

Jo-jo - det kan vi skam godt gentage en anden gang - det vil jeg ihvertfald glæde mig til.

Så tak for en rigtig dejlig weekend - Således oplevet - Julle