Col du Sanetsch

Det var tæt på at være den flotteste morgen (rent vejrmæssigt) som vi havde oplevet - så i dag skulle motorcyklerne i brug igen efter to dages hvil.

Så vi besluttede at tage en tur op til Col du Sanetsch - et 2.247 meter højt pas, som ligger i nabodalen (i forhold til Anzére).
Jeg glemte mine handsker oppe i lejligheden - men pyt - vejret var jo helt perfekt.

Og turen op til Sanetsch er en af de flotteste, man overhovedet kan forestille sig.
Man snor sig op gennem en snæver skovfyldt dal, hvor man kommer meget tæt på de helt store klippevægge.

Og så pludselig er man over trægrænsen - og de helt store bjerge tårner sig frem foran en.
Det sidste stykke kører man virkelig fra hårnålesving til hårnålesving - indtil man kommer til nogle tunneler, hvoraf den længste er 800 meter lang (med få passage muligheder).

Og så endelig er man oppe i passet - helt øde - og med en gletscher umiddelbart op til vejen.
Vi fortsætter ca. 5 km - og når til vejs ende - traktørstedet Sanetsch, hvor man bliver mødt af musik og sang (meget lokalt :-)

Og vejen ender virkelig her - men med en flot udsigt ned over dalen "på den anden side".

At det er et barsk sted at være viser sig også ved at både sneplov og sneslynge ikke er pakket væk - men står parat til udrykning.

Og hvis man er religiøs - så er der også mulighed for at tænde et lys i den lille og særprægede kirke, som ligger ved traktørstedet.

På vejen tilbage over passet fik vi også en lille smule nedbør - og for ligesom at sætte det i relief - så var det i form af lidt sne/is - som hoppede på tanken af motorcyklen. Termometeret på tanken viste da også kun elleve grader (og jeg var jo som sagt uden handsker :-)

Derfor besluttede vi da også at køre tilbage - og noget ned af bjerget, for at finde et sted, hvor vi kunne spise vores medbragte mad og Weiss Beer.

Men inden vi kunne få lidt mundgodt, så måtte vi jo lige forbi både tunneler og hårnålesving, for slet ikke at snakke om de køer (altså rigtige køer), som havde fundet ud af, at de ville opholde sig på vejen - og ikke ude på bjergskråningerne.

Men trods alt - vi fandt et hyggeligt sted at få vores medbragte - virkelig en oplevelse rigere.

Og jeg fik da også en lidt af min Weiss Beer som ellers nåede at blive væltet hele to gange.

Prøv Col du Sanetsch - du bliver ikke skuffet.