Vejene på New Zealand

Dette er i sandhed et helt specielt billede. Det er nemlig et billede af en flersporet vej på New Zealand.

Men på vej ud af Auckland, var der faktisk en motorvej - og udover her - oplevede vi kun en motorvej ved Wellington.

Men også usædvanligt (i forhold til Danmark) - vi kører i venstre side.
Men det tog nu ikke ret lang tid at vænne sig til det.

Så er dette billede mere almindeligt at møde på NZ.

En grøftekant af Agapanthus. Det er jo dem vi møjsommeligt har i krukker (en enkelt en af slagsen) - og som vi husker at sætte indenfor om vinteren.

Og her vokser de bare som ukrudt :-)

Måden vi kom rundt på, var en lejet bil (hos Avis).

Og hvilken bil - en Holden Commodore VE SV6 - en fuldblods, med en motor på 3,8 liter.

Den havde ALT - inklusive lysten til at flytte sig, når man lige skal udenom. (der er 50 i byerne - og 100 udenfor :-)

Og apropos det der med at overhale - så er det da et meget sjovt billede det her - for hvem er det lige der overhaler hvem? :-)

Som sagt - så var det ikke noget problem at køre i venstre side. Det eneste jeg missede en gang imellem, var når jeg fx hurtigt skulle blinke af til venstre. Så viste jeg jo hurtigt af - med det resultat at vinduesviskeren drønede af sted på forruden - alt sidder altså omvendt i højrestyrede biler.

Når man kigger på kortet, så er der røde veje, gule veje og hvide veje. Og de hvide veje på kortet - de er også hvide i virkeligheden - nemlig hvide grusveje.
De røde veje er "Highways" - hovedveje - og skal jeg sammenligne dem med nogle i Danmark - så er det vejen mellem Salten og Brædstrup. De gule veje - de ligner vejen mellem Silkeborg og Gjessø.
Selvfølgelig med den undtagelse at de er mere snoede og bakkede.

Vejene på New Zealand er virkelig gode - snoede og bakkede - men gode (altså de røde og de gule).
Det sidste eksempel er fra hovedvej 4. og som du kan se, så er de ikke vildt store.

Den eneste hovedvej jeg oplevede uden sving, var hovedvej 1, som strækker sig igennem hele nordøen. Den var visse steder helt lige og uden sving.
Men ellers - de New Zealandske veje er perfekte til motorcykel kørsel.
Mærkelig nok så vi ikke mange MC'er - selvom både vejene og vejret indbyder til det. På den anden side - der er næsten heller ikke nogen biler på vejene - vi kunne køre længe uden at møde nogen - undtagen i byerne.

De er virkelig gode til at skilte - Kiwier forude (vi så ingen) - eller i alle sving - her angiver de den anbefalede hastighed - og det er virkelig lækkert - for de fleste gange kan man ikke se udgangen af svinget - og så kan man ud fra skiltet se hvor skarpt svinget er - og det passer.

De har også nogle sjove skilte - hvad siger du til det her "Shoulder Closed" - ja du kan selv gætte hvad det betyder :-)

Andre steder er der pludselig advarsel om en "Single Road Bridge" - og det betyder bare, at nu bliver hovedvejen altså ensporet over broen - og så er der et skilt der viser hvem der skal holde tilbage for hvem "Give Way".

På dette kort har du de røde veje (hovedvejene).

Og øverst en tabel der viser hvor langt der er mellem de enkelte steder - og jeg tror de fleste liver overrasket over hvor stort New Zealand er. Fx er der 1.100 km fra Wellington til nordspidsen (Cape Reinga)

De store afstande var da også en medvirkende årsag til at vi "kun" var på nordøen - det skulle jo også være FERIE.

Men som sagt - New Zealand - er motorcykel land. Så kan du undvære en bil - så tag turen på motorcykel. Det tror jeg at jeg vil gøre næste gang :-)