Wellington

Tusind tak til jer Einar og Margaret for jeres gæstfrihed under vores ophold i Wellington - vi håber vi kan gøre gengæld til sommer - ikke for at det skal stå "1-1" - men fordi, det var så lækkert at være sammen med jer - tusind tak for det :-)

At vi så også var så heldige at være der til Margarets 70 års fødselsdags party - ja det gjorde blot oplevelsen endnu bedre.

Og billederne fra festen har jeg samlet på en hel side for sig selv:

Ellers har jeg samlet nogle herlige billeder fra:

Havehygge, indtryk og udtryk hos Einar og Margaret

Hvis man skal bo et sted, sågør det jo ikke noget at der også er en smuk udsigt, som man kan nyde i det daglige.

Og søger du sådan et sted - så skal du bare bo hos Einar og Margaret :-)

Og selvom det er i Lower Hutt - så skal du altså lige op, for at komme til huset.

Beliggende lækkert for enden af en blind vej - hvor der er en fred og idyl, som man kan nyde i haven.

Det var faktisk også lidt af en kulinarisk oplevelse - og egentlig er det lidt snyd at køkkenet og grillen får lige meget plads, for det var mest i køkkenet det foregik - det var der Margaret tryllede.
Og var hun tilfreds med bøfferne - ja du kan jo selv komme med et gæt :-)

Når temperaturen er 30 grader - så er det nu ikke så ringe at finde et skyggefuldt sted, hvor man kan nyde en kølig New Zealandsk øl - og få en hyggelig snak om vores fælles aner.
Jeg vil jo vove at påstå, at man godt kan se, at vi er i familie med hinanden - og ikke nok med det - vi har også den samme form for humor og sætter pris på de samme ting i livet. Einar - du må lige huske at komme med nogle facts til siden med stamtræet.

Mens vi var der fik vi jo også lige hilst på Andrew og hans nye kæreste Helen.

Det var jo første gang vi fik hilst på hinanden, så det var rigtig hyggeligt.

Og så havde vi det jo også rigtig sjovt, både da vi satte telte, pavilloner, parasoller, borde og stole op - men også da vi pakkede det hele sammen.

Så selvom det så lidt kaotisk ud på et tidspunkt, så blev det rigtig godt.

Men lad mig lige vise et par billeder fra noget af det som gæsterne ikke lige ser.

Fem store bakker til maden (godt man har en sækkevogn) - for slet ikke at snakke om hvor det er man har gemt de ekstra borde, der skulle bruges :-)

Se det var jo lidt indtryk - og så var der det der med udtryk - og det var simpelthen alle pengene værd at se hvordan tanker og følelser kommer til udtryk :-) se bare her:

Undskyld - Undskyld - Undskyld. Ahh - der er vel også en årsag - når Einar ikke lige gør som Margaret ønsker forventer :-)

Det var ikke kedeligt - det lover jeg dig - der skete hele tiden noget - også når vi bare sad og slappede af.

Fire dage i muntert og hyggeligt lag - det bliver herligt at se jer igen :-)

Da vi havde sat det hele op i haven var der lige tid til at tage en tur ud langs med Wellington Harbour - og selvfølgelig skulle de to "gamle" lige op at kravle - om ikke andet, så bare for at vise at de kan :-)

Det var nu ikke selve klatreturen der var så slem - det var mere det buskads vi skulle kravle igennem - så da vi kom ned igen - skulle vi lige fjerne lidt torne fra de der "Scottish Corse" som buskene hedder (det er nogle arrige nogen :-)

Oplevelser, sæler og Paua Shells ved Turakirae Head

Dagen efter vi kom til Einar og Margaret kørte Einar os ind til Wellington - hvor vi startede med at tage op på et udsigtspunkt med en pragtfuld udsigt over byen og havnen.

Nu gør det det jo heller ikke værre at vejret bare var super. Aftalen var at vi bare tog toget tilbage til Lower Hutt - og det var jo helt fint - så fik vi også lidt motion på tilbageturen.

Derefter tog vi til Den botaniske have, der ligger i centrum af Wellington. Og ved indgangen er der et herligt skilt der kundgør at der er både er noget for øje, næse og sind.

Lad mig være ærlig - det lovede mere end det kunne holde - muligvis fordi blomstrings sæsonen var overstået for de fleste planters vedkommende.

Dog var der stadig gang i rosenhaven og drivhuset med en prægtig samling af xxxxxx.

Haven ligger i et meget kuperet terræn, så også her fik vi motioneret lidt.

I udkanten af haven - med udsigt ned over byen ligger der et observatorium - og en enkelt kanon til at bevogte hovedstaden :-)

I stedet for at gå ned i byen kan man også tage kabelbanen.
Og når man nu er lidt bidt af et galt tog (specielt tandhjulsbaner) så er den faktisk et herligt indslag i de ellers så mangfoldige dieselbusser. Det skal lige siges at der i Wellington også kører Troljebusser.

Dagen efter festen tog Einar os med ud til "Turakirae Head" som er tæt på at være det sydligste punkt på Nordøen. Det startede med at vi kom til at snakke om "Paua Shells" en meget flot musling der lever i havet omkring New Zealand - og Einar og Margaret vidste hvor vi kunne finde dem.

Området omkring Turakirae Head er helt fantastisk - en forreven klippekyst - men som sagt, hvor der er en stor bestand af muslingerne.
Muslingerne hedder "Paua Shell" (Haliotis Iris) - og er en form for Abalone

Men disse muslinger smager godt - specielt når man er en sæl.
Helt eksakt pelssæler. De New Zealandske pelssæler minder mest af alt søløver - for når man ser dem, så bevæger de sig som søløver.

Vi var som sagt ude at kigge efter muslinger mellem klipperne - og man bliver noget forbavset, når der 2 meter foran en er en sæl - lyslevende - og i vild natur.

Og der var ikke en - der var mange. Og hvis vi ikke forstyrrede dem, så blev de faktisk liggende.

På de sidste billede kan du faktisk se hele tre stk. der ligger og hygger sig på klipperne.

Jeg tror, at hvis jeg boede i området, så ville jeg være ude at kigge til dem - TIT :-)

Men det var som sagt muslingeskaller vi var kommet efter - og vi blev heller ikke skuffede. Så vi har hjembragt en lille samling - nogle skal bare smykke - andre vil vi prøve om vi kan lave smykker af.

På vejen hjem fik vi et vue over mod Lower Hutt - og det skulle faktisk være muligt at se Einar og Margarets hus på dette billede - jeg har dog ikke fundet det :-)

En fantastisk hyggelig lille tur - med et fantastisk udbytte (rent oplevelsesmæssigt)